Nævnet omgjorde i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni muslim, født og opvokset i [by A], Rif Damaskus, Syrien og har siden 1997 været bosat i Rukn al-Din, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold, og opholdstilladelse blev givet med mulighed for varigt ophold. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet. Herudover henviste klageren til, at Den Frie Syriske Hær havde presset klageren og andre i hans landsby. Han blev anklaget af Den Frie Syriske Hær for at samarbejde med de syriske myndigheder og de syriske myndigheder mistænkte klageren for at samarbejde med Den Frie Syriske Hær, idet klageren rejste mellem [by A], som var kontrolleret af Den Frie Syriske Hær og Damaskus som var kontrolleret af myndighederne. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus by og Rif Damaskus-provinsen. Forbedringen må antages ikke at være af helt midlertidig karakter, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til området ikke vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold og videre, at han frygter Den Frie Syriske Hær og de syriske myndigheder. Klageren har endvidere som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter de syriske myndigheder som følge af, at han har boet i et oprørskontrolleret område, samt fordi hans søn er i den militærpligtige alder og har lagt et billede op på sin Facebookprofil af en regimekritisk fodboldspiller. Klageren frygter derudover de syriske myndigheder, idet hans ægtefælle er blevet opsøgt af disse efter hans udrejse af Syrien. Myndighederne har beskyldt ægtefællen for at samarbejde med Den Frie Syriske Hær og smugle medicin til gruppen. Klagerens ægtefælles bror har været med i Den Frie Syriske Hær og er nu afgået ved døden og som følge heraf er klagerens ægtefælle og familie i de syriske myndigheders søgelys. Klageren frygter endvidere at blive indkaldt til militærtjeneste. Endelig er klageren blevet interviewet af flere medier, hvor han har givet udtryk for kritiske holdninger i forhold til de syriske myndigheder. Ad oprindeligt asylmotiv Klageren har forklaret, at han har arbejdet i Damaskus i tyve år, at han købte hus i Damaskus i 1997 og at han og hans familie var bosat i Damaskus i hovedparten af årene frem til hans udrejse i 2014. Klageren kan derfor vurderes i forhold til Damaskus. Klageren har ved sin indrejse i 2014 alene påberåbt sig de generelle forhold og har flere gange på forespørgsel afvist at have individuelle konflikter. Han har under samtalen med Udlændingestyrelsen og i det skriftlige partshøringssvar, begge fra 2019, væsentligt udbygget sit asylmotiv og har her forklaret, at han også blev forfulgt af myndighederne som følge af sin familie, at han var eftersøgt af myndighederne på grund af mistanke om samarbejde med Den Frie Syriske Hær, at to fætre var blevet slået ihjel på grund af en tilsvarende konflikt og at han havde modtaget skriftlige trusler på livet. Han har forklaret, at han efter udrejsen har fået at vide at hans ægtefælle er blevet beskyldt for at smugle medicin til Den Frie Syriske Hær og at han selv er beskyldt for at behandle soldater fra Den Frie Syriske Hær. Han har forklaret, at han frygter myndighederne på grund af at hans nevø, [B], deserterede fra militærtjeneste og tilsluttede sig Den Frie Syriske Hær. Han har samtidig forklaret, at [B’s] far ikke har haft problemer som følge heraf. Som følge af de pågældende væsentlige udbygninger og divergenser tilsidesætter Flygtningenævnet klagerens forklaring herom. Ad sur place Klageren har forklaret, at han i den seneste periode har haft politiske aktiviteter. Han har meldt sig ind i [forening C], har deltaget i to demonstrationer og har deltaget i interview med [tre tv-stationer]. Han har dokumenteret videoerne med [to af tv-stationerne]. Det fremgår af videoerne, at han fremtræder med billede og navn, og kritiserer de danske myndigheders behandling af syriske flygtninge, men der fremkommer indirekte tillige kritik af det syriske styre. Flygtningenævnet har konstateret at interviewet med [en af tv-stationerne] findes på tv-stationens [sociale medieplatform]. I det Flygtningenævnet således lægger til grund at klageren har kritiseret det syriske regime på en tv-station, der efter det oplyste ses af mange syrere, kan Flygtningenævnet ikke udelukke, at han ved en tilbagevenden til Syrien har påkaldt sig en sådan interesse at han kan risikere at blive afhørt og i den forbindelse blive udsat for overgreb. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort at betingelser i udlændingelovens § 7, stk. 1 er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra vinteren] 2020, således at klageren har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/101/imbs
