soma202127

Nævnet omgjorde i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at hun blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [A] og er sunni-muslim fra landsbyen [B], i Lower Shabelle-regionen i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygtede, at hun ville blive slået ihjel af sin stedfar, som ved to lejligheder havde forsøgt at bortgifte hende væk. Klageren henviste endvidere til, at hun frygtede at blive slået ihjel af repræsentanter fra al-Shabaab, fordi hun nægtede at gifte sig med et medlem fra deres gruppering. Til støtte herfor oplyste klageren, at hun i 2005 blev giftet bort mod sin vilje. Efter et års ægteskab blev klageren skilt og flyttede hjem til sin familie. I 2007 blev klageren på ny giftet væk mod sin vilje, og i 2008 blev hun skilt. I [efteråret] 2012 blev klageren opsøgt på gaden af et højstående medlem fra al-Shabaab, som sagde, at han ønskede at indgå ægteskab med hende. Herefter blev klagerens families bopæl opsøgt to gange af al-Shabaab, der bad familien om at arrangere brylluppet. Herefter forlod klageren bopælen og tog ophold hos sin morbror i [B]. Klagerens anden morbror, der er bosiddende i Kismayo, var herefter på besøg hos klagerens familie, i hvilken forbindelse al-Shabaab tilbageholdt morbroren. Klageren udrejste af Somalia i [vinteren] 2013. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen afgørelse [fra vinteren] 2013 er ikke begrundet nærmere, men det fremgår af tilladelsesresolution [fra vinteren] 2013, at tilladelsen er givet med følgende begrundelse: ”Udlændingestyrelsen finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den på flere afgørende punkter fremstår utroværdig og usandsynlig. Det er særligt herved tillagt vægt, at ansøgeren ikke på nogen vis har kunnet redegøre for, hvorfor hun blev udvalgt til indgåelse af ægteskab med et højstående medlem af al-Shabaab, som var ud af en anden klan end ansøgeren, ligesom det er tillagt vægt, at forklaringen om, at hun i det følgende blev bosiddende i [B] hos sin morbror, hvor al-Shabaab udøvede kontrol, ikke fremstår overbevisende.” [I vinteren] 2018 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere var til stede. [I foråret] 2019 oplyste klagerens advokat, at klageren ønskede at søge asyl på vegne af sine børn. [I sommeren] 2019 traf Flygtningenævnet afgørelse om at hjemvise klagerens sag til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen under henvisning til den nære sammenhæng mellem klagerens sag om nægtelse af forlængelse og børnenes selvstændige asylsager. [I vinteren] 2019 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke kan forlænges i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1 (lovbekendtgørelse 1117 af 2. oktober 2017), idet grundlaget for opholdstilladelsen har ændret sig. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fastholdt sit oprindelige asylmotiv. Klageren har samtidig oplyst, at hun frygter at blive udsat for repressalier af datteren, [C]’s, fars familie, idet de beskylder klageren for [C]’s farmors død. Klageren har endelig oplyst, at hun frygter, at datteren vil blive omskåret og udsat for tvangsægteskab, og at hendes søn vil blive tvangsrekrutteret til al-Shabaab. Til støtte for asylmotivet vedrørende konflikten med datterens fars familie har klageren oplyst, at hendes mor hentede datteren fra farmoren i forbindelse med, at datteren skulle familiesammenføres til Danmark. Datteren var alene hjemme i huset, da klagerens mor hentede hende. To dage herefter rejste klagerens mor med datteren og sønnen til Etiopien, hvorfra børnene rejste videre mod Danmark. Klagerens datters familie indvilgede ikke i, at datteren skulle familiesammenføres til Danmark. Kort herefter døde datterens farmor af sukkersyge og forhøjet blodtryk. Familien mener, at farmoren døde af chok over at miste klagerens datter, hvilket de mener, at klageren er skyld i. Efter dødsfaldet sendte familien nogle personer til klagerens mors bopæl, der sagde, at klageren skulle betale prisen for dette, hvis hun vendte tilbage. Til støtte for asylmotivet vedrørende omskæring har klageren oplyst, at det er tradition i Somalia at omskære piger. Datteren blev udsat for en mindre omskæring i hjemlandet, der blev arrangeret af datterens farmor, der nu er afgået ved døden. Klageren vil ved en tilbagevenden til hjemlandet forsøge at modsætte sig en mere yderliggående omskæring af datteren, men familien vil ikke vil acceptere dette, fordi klageren ikke har den magt, der skal til. Klagerens mor og datterens fars familie tror på, at det eneste rigtige er den mest indgribende form for omskæring. Klageren har endelig oplyst, at hun selv har gennemgået den mest indgribende form for omskæring, hvilket klagerens mor i sin tid besluttede. Til støtte for asylmotivet vedrørende tvangsrekrutteringen til al-Shabaab har klageren oplyst, at hendes søn er [ældre end] 12 år, hvilket almindeligvis er den alder drenge har, når al-Shabaab begynder at tvangsrekruttere dem. Herudover har klageren oplyst, at de stammer fra et område, der er kontrolleret af al-Shabaab, og at hendes stedfar er medlem af grupperingen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine konflikter med sin stedfar eller al-Shabaab til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at forklaringen fremstår udetaljeret og utroværdig med divergenser. Flygtningenævnet lægger vægt på de samme forhold, som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, og nævnet kan henvise til begrundelsen i styrelsens afgørelse [fra vinteren] 2019. Nævnet lægger således vægt på, at klageren ikke har været i stand til at redegøre overbevisende for, hvorfor hun blev udvalgt til at skulle giftes med et højtstående al-Shabaab-medlem, at klageren har forklaret forskelligt om, hvornår hun angiveligt mødte al-Shabaab-medlemmet, at klageren har forklaret forskelligt om, hvorvidt al-Shabaab sagde, hvornår de ville komme og hente hende, efter de havde opsøgt hende anden gang, og at klageren har forklaret forskelligt om, hvor lang tid hun opholdt sig i [B], efter al-Shabaab havde opsøgt klageren anden gang. Nævnet lægger videre lagt vægt på, at klageren ikke har givet en overbevisende forklaring på, hvorfor hun valgte at blive i [B] og skjule sig der, indtil udrejsen, når byen var under al-Shabaabs kontrol, henset til at klagerens morbror boede i Kismayo. Nævnet lægger endvidere vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om, hvorvidt hendes anden ægtefælle, [D], er i familie med klagerens stedfar. For så vidt angår klagerens frygt for klagerens første ægtefælle, [E]’s, familie, finder Flygtningenævnet, at klagerens forklaring om, at familien bebrejder hende for [E]’ mors ([C]’s farmor) død, fremstår utroværdig. Nævnet lægger herved vægt på, at det ikke forekommer overbevisende, at familien bebrejder hende dødsfaldet henset til, at klageren har oplyst, at farmoren led af sukkersyge og havde for højt blodtryk. Nævnet kan derfor ikke lægge forklaringen til grund. Selv hvis nævnet havde kunnet lægge forklaringen til grund, finder nævnet, at konflikten ikke har en sådan karakter og intensitet, at den kan begrunde, at klageren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Nævnet lægger herved vægt på, at medlemmer af farmorens familie kun en gang i 2015 har opsøgt klagerens mor, hvor de sagde, at klageren skulle betale prisen for, at klagerens mor havde taget [C], og at der ikke skete yderligere. Det forhold, at klageren frygter, at klagerens datter, [C], der nu er [teenager], ved en tilbagevenden til Somalia på klagerens stedfars og [C] øvrige families foranledning vil blive yderligere omskåret kan heller ikke begrunde, at klageren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at [C] ifølge klagerens forklaring i samtalen [i efteråret] 2019 med Udlændingestyrelsen allerede, mens [C] opholdt sig i Somalia, på farmorens foranledning blev omskåret efter en mindre indgribende metode. Klagerens forklaring ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2019 om sin frygt for, at klagerens mor ønsker, at [C] bliver omskåret i videre omfang, og at ønsket vil blive støttet af nogle af [C]’s onkler, som hun har hørt, er blevet medlemmer af al-Shabaab, fremstår udbyggende og konstrueret ud fra et ønske om at sikre klageren og hendes børn opholdstilladelse, og nævnet tillægger ikke forklaringen vægt. Vurderingen støttes af, at klageren for nævnet har forklaret, at klagerens mor nu er død, og klageren frygter, at stedfaren vil kræve, at [C] bliver yderligere omskåret. Ved vurderingen af klagerens forklaring er Flygtningenævnet opmærksom på, at klageren ved udrejsen af Somalia ikke kunne læse og skrive. Det forhold, at klageren frygter, at klagerens søn, [F], der er [mere end] 12 år, vil blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab, kan heller ikke begrunde, at klageren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren, der er uprofileret over for al-Shabaab, ikke har sandsynliggjort, at [F] ved en tilbagevenden til Somalia, vil være i nogen særlig risiko for at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Nævnet bemærker herved, at nævnet ikke har kunnet lægge klagerens forklaring om, at nogle af [C]’s onkler er blevet medlemmer af al-Shabaab. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse i [vinteren] 2013, således at betingelserne for at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse er opfyldt. Nævnet har ved vurderingen lagt til grund, at [B], i Lower Shabelle-regionen gennem længere tid har været under al-Shabaabs kontrol, og at området ifølge de nyeste baggrundsoplysninger fortsat er under al-Shabaabs kontrol. Flygtningenævnet finder således, at ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger om de generelle forhold i klagerens hjemområde og Somalia i øvrigt, herunder al-Shabaabs måde at operere på i områder, som de har kontrollen over henholdsvis, ikke har kontrollen over. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Ved vurderingen har nævnet også lagt vægt på, at klageren har boet i [B] i en periode, efter at al-Shabaab kom til magten. På denne baggrund finder Flygtningenævnet under hensyn til de seneste baggrundsoplysninger om situationen i Somalia, at de generelle forhold i [B], Lower Shabelle, ikke kan begrunde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er derfor isoleret set opfyldt. Ved vurderingen af, om der er grundlag for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, skal Flygtningenævnet vurdere, om en nægtelse må antages at virke særligt belastende, jf. den dagældende udlændingelovs § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren indrejste i Danmark [da hun var i slutningen af 20’erne], og hun har opholdt sig i Danmark siden 2013. Klageren har siden [sommeren] 2017 haft arbejde ca. 35 timer om ugen som rengøringsassistent, og [dansk kommune] har som klagerens arbejdsgiver udtalt sig meget positivt om klageren. Klageren har bestået prøve i dansk 2. Klageren er frivillig i Dansk Flygtningehjælp og i genbrugsforretninger. Klageren blev ved afgørelse [fra sommeren] 2015 meddelt familiesammenføring med sine børn, [C], født i […], og [F], født i […], og børnene har siden [efteråret] 2015 opholdt sig i Danmark, hvor de har gået i skole. [C], der har afgivet forklaring for nævnet, har forklaret, at hun taler med klageren på en blanding af dansk og somali, og at hun taler dansk med [F], som har svært ved at tale somali. Klageren, der er enlig mor, har familie i Somalia, men uagtet, at Flygtningenævnet ikke har kunnet lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, er det usikkert, hvilket familienetværk hun vil kunne opnå støtte fra i Somalia. Klageren har ikke helbredsmæssige problemer. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at det må antages at være særligt belastende for klageren at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. den dagældende § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, er således ikke op-fyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra vinteren] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2021/27/LINB