serb20212

Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Serbien. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk roma og kristen af trosretning fra Zrenjanin, Serbien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Serbien vil blive tvunget til at leve på gaden. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun ikke har noget sted at bo eller nogen penge, og at hun ikke længere har kontakt til sin familie, og at hun derfor ikke vil kunne få hjælp fra familien. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at de serbiske myndigheder vil presse ansøgeren til at tilstå drabet på sin ægtefælle. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun efter udrejsen af Serbien er blevet dømt in absentia for at have dræbt sin ægtefælle, og at hun under en eventuel genåbning af straffesagen ikke vil være i stand til at modstå presset fra myndighederne, og at hun vil tilstå drabet, selvom hun er uskyldig. Det serbiske politi råber af folk og tvinger dem til at tilstå strafbare forhold, som de ikke har begået. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at hun ikke tror, at fængselsforholdene er de samme i Serbien, som de er i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun ønsker sit eget værelse. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin afdøde ægtefælles familie. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun altid har haft problemer med familien, og at de har råbt af og slået ansøgeren. Politiet tog sig ikke af det, fordi de mente, at det var sigøjnerskik. Familien kan måske finde på at slå ansøgeren ihjel, fordi de tror, at hun har slået sin ægtefælle ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har forklaret, at hun søgte asyl i Østrig af økonomiske årsager, og at hun i Danmark søgte asyl idet hun ikke havde et sted at bo og manglede hjælp til at overleve. Hun har under samme samtale oplyst, at hun ved udrejsen boede sammen med [A]. Hun har for nævnet forklaret, at [A] var blevet gift med en anden, da hun udrejste. Ansøgeren har ikke under samtalen [i efteråret] 2020 forklaret om voldtægter begået af politifolk. Hun har under samtalen [i foråret] 2021 forklaret, at hun som ung flere gange oplevede at blive udsat for seksuelle overgreb af meget berusede politibetjente. Den sidste episode lå tilbage til, da ansøgeren var omkring 35 år. Hun har for nævnet forklaret, at hun er blevet voldtaget af politifolk to gange. Den første da hun var 35 år, og den anden få måneder før hendes udrejse af Serbien. Nævnet finder, at den seneste udbyggende forklaring skal tilsidesættes og finder dermed ikke, at ansøgeren har et aktuelt problem med de serbiske myndigheder. Ansøgeren har over for styrelsen forklaret, at hun havde et problem med svigerfamilien idet de var jaloux på ansøgeren over, at hun kunne købe ting, fordi hun arbejdede. Dette kunne komme til udtryk ved, at de generede ansøgeren ved at råbe af ansøgeren, at hun var prostitueret med videre. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at de flere gange overfaldt hende og stjal hendes brød og brænde. Nævnet finder, at ansøgeren har udbygget sin forklaring væsentligt og finder derfor, at udbygningen om vold skal tilsidesættes. Konflikten har i øvrigt ikke den fornødne intensitet til at opnå asyl. Nævnet bemærker, at det i materialet er bekræftet af en dommer, at ansøgeren vil udsendelse til Serbien vil få mulighed for, at få straffesagen genoptaget med ny bevisførelse. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Serbien vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Serb/2021/2/EDO