Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Tripoli, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at to personer vil gøre ham fortræd, fordi han har en konflikt med dem vedrørende en lejlighed. Endvidere har han henvist til, at han er efterstræbt af Hizbollah. Som støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far i 2017-2018 købte en lejlighed til ham, som han skulle bo i, efter han blev gift. Lejligheden blev købt af en mand ved navn [A]. Da ansøgeren og hans far tog ud for at se lejligheden, opdagede de, at en mand ved navn [B] som havde lejet lejligheden af [A], ikke var flyttet ud endnu. Ansøgeren aftalte med [B], at han skulle flytte ud inden for seks måneder, men efter tidsfristens udløb var [B] endnu ikke flyttet ud. Ansøgeren opsøgte [B] i halvandet år, men han nægtede at flytte ud. Med tiden blev [B] truende. I [foråret] 2018 anmeldte ansøgeren [B] og [A] til retten, for at få hjælp til at overtage lejligheden, men han fik at vide, at de ikke kunne hjælpe ham. I sommeren 2019 blev ansøgeren kidnappet foran sin butik af fire maskerede mænd. Ansøgeren formodede, at kidnapningen var planlagt af [B]. Tre dage senere blev ansøgeren løsladt. Han tog derefter til sin families sommerhus i [en mindre region], hvor han holdt sig i skjul frem til sin udrejse af Libanon. En dag fandt han en seddel på døren til sommerhuset, hvor der stod, at ukendte personer kunne finde ham, uanset hvor han tog hen. Under samme periode har ukendte personer opsøgt ansøgerens familie et ukendt antal gange, hvor de spurgte efter ansøgeren. Vedrørende konflikten med Hizbollah har ansøgeren forklaret, at han er efterstræbt, fordi Hizbollah ønsker at sende ham til Syrien, hvor han skal kæmpe. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen på centrale punkter forekommer divergerende, udbyggende og usammenhængende og derfor fremstår utroværdig. Nævnet henviser til, at ansøgeren om sin bortførelse under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren 2020] har forklaret, at han undervejs i bilen blev slået over alt på kroppen og i ansigtet af sine bortførere. Under asylsamtalen [i vinteren] 2020/2021 har han først forklaret, at der ikke skete noget i bilen bortset fra, at bortførerne talte sammen indbyrdes. Da han senere under samtalen blev foreholdt divergensen, har han på ny oplyst, at han blev slået. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han efter sin løsladelse kørte til familiens sommerhus, hvor han ikke oplevede problemer under sit ophold. Han har derimod under asylsamtalen forklaret, at der under opholdet blev sat en seddel på døren til sommerhuset, og at sedlen indeholdt en trussel om, at man kunne få fat på ham, uanset hvor han tog hen. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen også forklaret, at hans bortførere sagde, at de ville sende ham til Syrien, så han kunne kæmpe og dø som martyr, og at ansøgeren derfor troede, at det kunne være Hizbollah, der havde kidnappet ham. Under asylsamtalen har ansøgeren først forklaret, at han ved, at det var [B], der stod bag bortførelsen, da der ikke blev talt om andet under tilbageholdelsen, end at ansøgeren ville have [B], hans ægtefælle og hans børn smidt ud. Senere under samtalen har ansøgeren dog oplyst, at det er korrekt, at bortførerne også talte om, at de ville tvinge ham til Syrien, for at han skulle kæmpe. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at det af sagens oplysninger fremgår, at ansøgeren under behandlingen af en asylansøgning i Tyskland, har forklaret, at hans ægtefælles far er medlem af Hizbollah, og at dette var baggrunden for, at han forlod sit hjemland. Svigerfaren var bekendt med [et medlem af Hizbollah], som ønskede at gøre skade på ansøgeren. Ansøgeren har endvidere til de tyske myndigheder forklaret, at han efter sin tilbageholdelse tog til sine forældre i [en landsby], hvor han opholdt sig i tre uger. Under nævnsmødet er ansøgeren foreholdt, at han til de tyske myndigheder har oplyst et andet asylmotiv end for de danske myndigheder, og ansøgeren har hertil forklaret, at nogle af de forhold, som han oplyste til de tyske myndigheder, er sande, og at andre oplysninger ikke er det. Han forklarede de tyske myndigheder om en konflikt med sin svigerfar, fordi han ikke ønskede at vende tilbage til Danmark og svigerfamilien. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til, at ansøgeren under asylsamtalen udbyggende har forklaret, at [A’s] ægtefælle har anmeldt ansøgeren til politiet, idet hun har oplyst, at ansøgeren havde overfaldet hende og hendes børn. Ansøgeren har ikke nævnt dette forhold under oplysnings- og motivsamtalen. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under asylsamtalen i øvrigt har forklaret, at ansøgerens far har forsonet sig med [B] og [A], men at han stadig frygter [B], fordi han ikke stoler på ham. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret flere spørgsmål om divergenserne på en afglidende og usammenhængende måde. De fremlagte dokumenter under nævnsmødet kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i en konkret og individuelt begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liba/2021/5/ehd
