Nævnet meddelte i maj 2021 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse af august 2019, hvorefter ansøgeren blev meddelt afslag på asyl. I februar 2020 anmodede ansøgeren om at få sagen genoptaget. I december 2020 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og oprindeligt [særlig trosretning] fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er blevet beskyldt for økonomisk korruption. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han oprindeligt ejede en tøjforretning. Dollarpriserne varierede, og der blev indført sanktioner, hvilket medførte, at ansøgerens tøjforretning led store økonomiske tab. Efter opfordring fra én af tøjforretningens store kunder, [A], besluttede ansøgeren sig for at arbejde sammen med [A] i guldmøntbranchen. Ansøgeren åbnede sammen med [A] en forretning nær ansøgerens bopæl, hvor ansøgeren blev den primære driftsansvarlige. Ansøgeren modtog i [sommeren] 2018 en indkaldelse til retten, og i [sommeren] 2018 stormede betjente ansøgerens forretning. Herefter gemte ansøgeren sig hos sin ven [B]. Efter 33-34 dages ophold hos [B] så ansøgeren en tv-udsendelse, hvoraf det fremgik, at en af [A's] forretningspartnere var blevet anholdt. Ansøgerens egne initialer fremgik ligeledes af tv-udsendelsen. Ansøgeren blev under sit ophold i Danmark bekendt med, at [A's] forretningspartner var blevet henrettet. Flygtningenævnet kan som i nævnets afgørelse af [vinteren] 2020 lægge ansøgerens forklaring til grund, hvorefter ansøgeren var mønthandler i Iran, at ansøgerens samarbejdspartner, [A], og dennes samarbejdspartnere, [C] og [D] var inddraget i en sag om korruption og økonomisk svindel og at ansøgeren i den forbindelse var eftersøgt af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan efter ansøgerens forklaring til sidste nævnsmøde sammenholdt med ansøgerens forklaring på dagens nævnsmøde endvidere lægge til grund, at ansøgerens tidligere samarbejdspartner, [A] er flygtet fra Iran og at dennes samarbejdspartnere, [C] og [D] blev henrettet i [efteråret] 2018. Ansøgeren har endvidere til sin Oplysnings- og Motivsamtale [vinteren] 2018, til sin asylsamtale i [sommeren] 2019, til sin forklaring i Flygtningenævnet i [vinteren] 2020 har forklaret, at døren til ansøgerens bopæl var blevet smadret af betjente, som havde ransaget bopælen og blandt andet beslaglagt ansøgerens bærbare computer og et pengeskab indeholdende guldmønter og dokumenter. Af de foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende retten til en retfærdig rettergang, herunder Australiasn Government, Department of Foreign Affairs and Trade, Dfat Country Information Report Iran af 14. april 2020, US Department of State, Country Report on ’Human Rights Practice 2019, Iran, og Freedom House in the World 2020, Iran, fremgår, at Iran ofte tilsidesætter retten til retfærdig rettergang, herunder begrænsninger i adgangen til juridisk bistand samt brugen af umenneskelig eller nedværdigende behandling til at fremtvinge tilståelser. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på ovennævnte baggrund har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har på nævnsmødet i [vinteren] 2020 på en overbevisende måde redegjort for mange detaljer af den kristne tro og har forklaret indgående og vedholdende om sin indre overbevisning vedrørende sin konvertering til kristendommen. På dagens nævnsmøde har ansøgeren uddybet sit kendskab til den kristne tro ved sin forklaring. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han har deltaget i gudstjenester i flere forskellige kirker og har deltaget i kirkelige aktiviteter, herunder bibelmøder. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han er blevet døbt i [sommeren] 2020 og er tilmeldt et kor, hvor han synger og spiller guitar i kirken. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren på overbevisende måde har sandsynliggjort, at han personligt og som følge af en indre overbevisning er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har forklaret, at han ved en tilbagevenden til Iran vil fortsætte sine kristne aktiviteter og ikke vil kunne lægge sin kristne tro på hylden, men har lyst til at være en del af en kirke og missionere. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på grund af sin konversion til kristendommen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2021/37/hmu.
