Nævnet meddelte i juni 2021 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2000. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og shiamuslim fra Bagdad, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i foråret] 2001 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede, at han ville blive arresteret, retsforfulgt og fængslet af de irakiske myndigheder, fordi klagerens far var blevet udnævnt til Sheikh for [et antal] klaner, hvilket klagerens far havde nægtet. De irakiske myndigheder anholdt derfor klagerens far og klagerens bror, [A], og myndighederne havde ligeledes spurgt efter klageren og klagerens anden bror, [B]. De irakiske myndigheder udstedte herefter en arrestordre på klageren, hvorfor klageren og [B] besluttede, at klageren var nødt til at udrejse af Irak. Udlændingestyrelsen har [en dato i begyndelsen af] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter den generelle sikkerhedsmæssige situation og de irakiske myndigheder. Klageren frygter videre, at han på ny vil blive chikaneret af en unavngiven person fra det tidligere regime. Klageren har videre henvist til, at han frygter udbredelsen af religiøse grupperinger, og at klageren ikke vil have mulighed for at ytre sig frit om sin holdning til religion. Klageren har slutteligt henvist til, at det ikke vil være muligt for ham at indtage alkohol i Irak. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han inden sin udrejse blev tilbageholdt i to til tre måneder af den økonomiske sikkerhedstjeneste, fordi han vekslede udenlandsk valuta. Derudover havde klageren udtalt sig regimekritisk på sit universitet. Klageren blev i den forbindelse udsat for fysiske overgreb, og klagerens familie kontaktede deres klan i et forsøg på at hjælpe klageren. Klageren har ikke forklaret om sine nye asylmotiver under sagens oprindelige behandling, idet han var ung og bange og ikke vidste, hvordan han skulle formulere sig. Flygtningenævnet finder, at selv hvis klagerens forklaring om sine asylmotiver lægges til grund, har de forhold, han påberåber sig som asylmotiv, ikke en sådan karakter og intensitet, at de kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Herefter – og henset til den generelle sikkerhedssituation i Irak – er der ikke længere grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter § 11, stk. 2, 2. pkt. Nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er imidlertid undergivet den begrænsning, at nægtelse af forlængelse ikke vil kunne finde sted, hvis det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. En konkret afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vil i almindelighed kunne udgøre et indgreb i udlændingens privat- eller familieliv, hvorfor staten skal påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2. Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at indgreb i retten til privat- eller familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (f.eks. inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse) skal varetage (proportionalitetsafvejning). I proportionalitetsafvejningen indgår udlændingens tilknytning til opholdslandet, herunder opholdstiden, alderen på indrejsetidspunktet, familieforhold i opholdslandet, herunder om udlændingen har ægtefælle/samlever og børn, samt øvrige tilknytningsfaktorer i form af arbejde, uddannelse eller lignende. Det indgår også i vurderingen, om udlændingen har undladt at søge statsborgerskab, hvis udlændingen herudover opfyldte betingelserne. Endvidere indgår udlændingens tilknytning til sit oprindelsesland ud over det formelle statsborgerskab, herunder opvækst dér, f.eks. under de formative år, bopælstid dér før udrejsen til det aktuelle opholdsland, senere ophold og besøg i oprindelseslandet samt disses varighed og karakter, udlændingens værnepligtsforhold, om udlændingen taler sproget, er fortrolig med kulturen og eventuelt har fået en uddannelse dér, om der findes familiemedlemmer og i så fald den faktiske tilknytning til disse samt anden form for tilknytning til personer i oprindelseslandet. Klageren indrejste i Danmark som 31-årig, og han har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 20 år. Klageren har kun i korte perioder været i beskæftigelse i Danmark (senest i 2005/2006). Han kan hverken læse eller skrive på dansk, som han kun taler og forstår i begrænset omfang. Klageren har efter det oplyste et alkoholmisbrug, men modtager ingen form for behandling for fysiske eller psykiske problemer. Det må efter klagerens egen og datterens detaljerede og troværdige forklaring herom lægges til grund, at klageren har et meget lavt funktionsniveau på grund af psykiske forhold. Han har tre voksne børn i Danmark, som han efter det oplyste har meget kontakt med, herunder daglig kontaktmed to af døtrene. Om klagerens tilknytning til Irak fremgår det af sagens oplysninger, at han har gået i grundskole, mellemskole og på gymnasiet i Irak, ligesom han i Irak har læst tre år på universitetet. Han taler arabisk. Klageren har oplyst, at han ikke har noget familie tilbage i Irak. Han har en lillebror i Tyrkiet og to søstre i Spanien. Han har ingen kontakt til disse søskende. Nævnet bemærker, at et lovligt ophold på mere end 20 år ofte vil tale for, at udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til opholdslandet. Længden af klagerens ophold i Danmark skal i den proportionalitetsafvejning, der skal foretages, ses i forhold til de hensyn, en nægtelse af at forlænge hans opholdstilladelse skal varetage (opretholdelse af en effektiv immigrationskontrol), ligesom det i afvejningen må inddrages, om klageren har andre tilknytningsmomenter til Danmark i form af familie, beskæftigelse m.v. Nævnet finder efter en samlet vurdering, hvor der navnlig er lagt vægt på længden af klagerens lovlige ophold i Danmark, hans helbredsmæssige forhold, og at han i Danmark har tre børn, at en nægtelse af at forlænge hans opholdstilladelse, vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i begyndelsen af] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2021/16/MLVT.
