irak202112

Nævnet hjemvise i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [A] i Irak. Da klageren blev gift som 20-årig, flyttede hun til Sulaymaniyah. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive slået ihjel af sin familie og sin ægtefælle [B], fordi hun flygtede fra sit forhold til sin ægtefælle og fandt sammen med [C]. Til støtte herfor oplyste klageren, at hun som 10-årig blev forlovet med sin fætter, [B], der var 12 år ældre end hende, og de blev gift, da klageren var 20 år gammel. Klageren havde det ikke godt i forholdet, og hun blev udsat for vold. Hun blev slået af sin ægtefælle med en vandslange, han lavede brandmærker på hende, og han satte hende i isolation i et rum, hvor hun ikke fik mad. Han var politimand, havde våben og truede klageren. Klageren aborterede to gange på grund af hans vold. Klageren ønskede at blive skilt, men klagerens ægtefælle truede hende. Klagerens familie ville ikke hjælpe hende. Klagerens brødre havde også tidligere været voldelig over for klageren. I 2008 fødte klageren en datter, men hun havde en hjerneskade på grund af ægtefællens vold under graviditeten. Klageren forsøgte i 2009 at flygte sammen med sin datter, og hun var i Arbil hos en veninde i to til tre dage. Klagerens ægtefælle lovede at være god ved hende, hvorfor hun tog tilbage, men hun blev der sat i isolation. Klageren turde ikke melde ham, fordi han var politimand, og han kom ikke fra en frisindet familie. I sommeren 2012 lærte klageren [C] at kende. [C] boede i Athen, men [C's] søster, som klageren kendte, boede tæt ved klagerens bopæl i Sulaymaniyah. [C] besøgte søsteren i omkring to måneder i 2012, hvor de lærte hinanden at kende, og klageren blev forelsket i [C]. [C]ville have klageren med tilbage til Athen, men klageren kunne ikke tage med, og hendes datter døde i sensommeren 2012. Klagerens datter døde i 2012 på grund af sin hjerneskade. Klagerens ægtefælle blev overbevist om, at klageren havde et forhold til en anden mand, fordi han opdagede, at hun talte i telefon med [C]. Klageren fik tæsk flere gange. Da han en dag i 2013 fandt klagerens telefon og fortalte, at han ville aflevere den til klagerens brødre, flygtede klageren. Hun opholdt sig først ti dage hos sin veninde i Erbil, og derefter rejste hun ud af landet. Klageren udrejste til Grækenland, hvor hun mødtes med [C]. Klageren fik i Grækenland oplyst af sin veninde, at klagerens familie var blevet bekendt med klagerens forhold til [C]. Det havde de fundet ud af via telefonen, som klagerens ægtefælle havde fundet. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel at sin familie, særligt sine brødre, og sin tidligere ægtefælle [B]. Klageren har fortsat oplyst, at hun af sin familie blev tvunget til at indgå et ægteskab med [C], som var voldelig ved hende. I 2004 mistede de et syv måneder gammelt barn, ligesom deres [datter] født i 2008 døde i 2013. [B] blev via en telefon bekendt med klagerens forhold til [C], ligesom klagerens familie blev bekendt hermed. Klageren har ikke i Danmark haft kontakt med [C], som også er kommet til Danmark. Klageren har heller ikke kontakt med sin familie. Klageren er nu blevet gift med en ny mand, og hun har sammen med ham fået en datter. Klageren frygter således fortsat at blive slået ihjel af sin familie på grund af ære. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren har opnået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ved svig. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren har en konflikt med sin familie og tidligere ægtefælle i Irak som følge af, at hun har haft et udenomsægteskabeligt forhold med [C]. Nævnet har lagt vægt på, at klageren under behandlingen af asylsagen og sagen om nægtelse af forlængelse har afgivet forskellige oplysninger om væsentlige forhold vedrørende asylmotivet. Ud over de forhold, der fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, herunder de forskellige forklaringer om tidspunktet for datterens dødsfald, drejer det sig om klagerens forklaring for nævnet om omstændighederne i forbindelse med, at klagerens ægtefælle, [B], opdagede, at hun var i telefonisk kontakt med [C], over for den forklaring, som klageren afgav herom under samtalen [i sommeren] 2014 i forbindelse med den oprindelige asylsagsbehandling. Nævnet finder desuden, at det må anses for påfaldende, at klageren allerede kort tid efter ankomsten til Danmark indledte et forhold til sin nuværende ægtefælle [D] set i lyset af oplysningerne om det angivelige kærlighedsforhold, der bestod mellem hende og [C], og som hun også har oplyst om under samtalen [i sommeren] 2014 uden at nævne forholdet til [D]. Det bemærkes, at klageren og [D] blev religiøst viet [i sommeren] 2014. Der foreligger heller ikke efter klagerens forklaring under nævnsmødet en plausibel forklaring på de betydelige navnesammenfald mv. i forhold til klagerens familiemedlemmer i Irak og de foreliggende udtræk fra klagerens Facebook-side, og nævnet tiltræder derfor Udlændingestyrelsens vurdering af, at [klageren] fortsat har kontakt med sin familie i Irak, hvilket også i meget væsentlig grad afsvækker hendes forklaring om en aktuel konflikt med familie i Irak. Sammenfattende finder Flygtningenævnet det herefter godtgjort, at klageren har opnået sin opholdstilladelse i Danmark på grundlag af svig. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er derfor opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Der skal dernæst foretages en vurdering af, om inddragelse må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19 a, stk. 2. Hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, kan imidlertid på grund af den udviste egen skyld ikke tillægges samme vægt, når der er tale om en opholdstilladelse opnået ved svig end ved inddragelse eller nægtelse af forlængelse efter andre lovbestemmelser. Til belysning af klagerens [sygdom] foreligger lægeerklæring [fra efteråret] 2019, ligesom klageren har afgivet forklaring for nævnet om sine helbredsmæssige forhold. En forsvarlig stillingtagen efter udlændingelovens § 26, stk. 1, forudsætter imidlertid, at der tilvejebringes nærmere lægelige oplysninger om klagerens [sygdom], herunder diagnosticering, behandling af nuværende behandling og prognose for lidelsen. Klageren har oplyst, at hun er indstillet til nyretransplantation, og der er også behov for indhentelse af nærmere oplysninger herom. Flygtningenævnet finder det på den baggrund – og uanset at klagerens opholdstilladelse er opnået på grundlag af udvist svig – rettest at hjemvise denne del af sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen på et herom udbygget oplysningsgrundlag kan træffe afgørelse om, hvorvidt nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse bl.a. på denne baggrund må antages at virke særligt belastende for klageren. Om den generelle adgang til sundhedsydelser i Irak kan der i øvrigt senest henvises til UK Home Office, Country Policy and Information Note, Iraq: Medical and Healthcare Provision, januar 2021.” Irak/2021/12/ajev