Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ukendt statsborger. Indrejst i 1998. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst at være etnisk toposa og kristen fra [x], Sydsudan. Ansøgeren har under sin oprindelige asylsag henvist til, at han frygtede regeringsstyrkerne i Sudan. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans far var medlem af og kæmpede for Sudan People's Liberation Movement, og at ansøgeren [i] 1995 blev medlem af Sudan People's Liberation Movement. Ansøgeren udførte ikke aktiviteter for bevægelsen, men støttede bevægelsen gennem sit medlemskab. Videre har ansøgeren oplyst, at hans landsby blev angrebet af regeringsstyrker på grund af landsbybefolkningens etnicitet og trosretning. Ansøgeren nåede at flygte til Joba. Ansøgeren fik efterfølgende af vide, at hans forældre og søskende var blevet slået ihjel. Ansøgeren har under sin genoptagelsessag som asylmotiv henvist til, at han er homoseksuel. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han har boet sammen med en mand i Danmark i 10 år. Af Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren] 2000 fremgår følgende: ”Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke er i besiddelse af legitimationspapirer udstedt af myndighederne. Ansøgeren har selv gjort gældende, at han er statsborger i Sudan. Ansøgeren har afgivet divergerende oplysninger om beliggenheden af den landsby, han kommer fra, i forhold til byen Juba. Endvidere tyder resultaterne af de foretagne sprogtests på, at ansøgeren henholdsvis ikke taler det stammesprog, som han siger er hans modersmål, henholdsvis, at han stammer fra et andet område. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har den identitet og kommer fra det område, som han har påberåbt sig. ”Af sagen fremgår, at der efterfølgende i 2001 ud over de foretagne sprogtests bl.a. har været telefonkontakt mellem ansøgeren og Father Tony Barret, der taler tabosa, med henblik på at få afklaret, om ansøgeren som hævdet af ansøgeren taler tabosa, hvilket ikke kunne bekræfte efter telefonsamtalen. Ansøgeren har under genoptagelsessagen fremlagt forskellige identitetspapirer i form af bl.a. et short birth certificate udstedt [i] 2020 i Sydsudan, en udtalelse af [foråret] 2020 fra formanden for byrådet i [y], [a], og et medlemsbevis fra SPLM’s ungdom angiveligt udstedt i [y] i 2020. Herudover har ansøgeren fremlagt breve af [efteråret] 2020 fra [y] Toposa Community om ansøgerens tilknytning til toposa-stammen. Af de baggrundsoplysninger, som Flygtningenævnet er i besiddelse af, fremgår bl.a., at der gælder meget begrænsede dokumentationskrav ved udstedelse af ID-dokumenter, og at falske dokumenter og dokumenter med falsk indhold er udbredt i Sydsudan. Der henvises til DFAT (Australien), Country Information Report, South Sudan, 27. april 2016, og UNICEF, In South Sudan, Registering a Birth, Providing an Identity, 13. januar 2018. På denne baggrund og henset til dateringen heraf har de nu fremlagte dokumenter meget begrænset bevisværdi. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet har båret præg af divergenser og uklarheder, der ikke udelukkende kan forklares med de mange år, der er gået, eller ansøgerens psykiske problemer. Navnlig har ansøgeren nu i nævnet forklaret, at hans mor, far og søskende var sammen, da de blev dræbt, hvorimod han til en samtale i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 1999 har oplyst, at hans far blev dræbt i kamp mod regeringen ved den etiopiske grænse. Nævnet finder, at en så betydelig divergens i ansøgerens forklaring afgørende svækker hans generelle troværdighed. Ansøgeren har desuden afgivet divergerende forklaring om sine skoleforhold. Nævnet finder herefter, at ansøgeren fortsat ikke har sandsynliggjort, at han har den identitet og kommer fra det område, som han har påberåbt sig. Den omstændighed, at de danske myndigheder i forbindelse med behandlingen af ansøgerens sag har rettet henvendelse til en række afrikanske landes ambassader mv., uden at der herved er fremkommet nærmere oplysninger, der kan fastslå ansøgerens nationalitetsforhold, kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Under de samme omstændigheder har ansøgeren desuden ikke sandsynliggjort, at han som homoseksuel vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til sit hjemland. Ansøgeren kan således fortsat ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.” Hjem/2021/1/SELS
