Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk jutt og sunnimuslim af trosretning fra Sialkot, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter sin fætters familie samt de personer, som har slået ansøgerens fætter ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans fætter blev ramt af skud på ansøgerens bopæl, og at fætterens familie efterfølgende anklagede ansøgerens familie for at have slået fætteren ihjel. Ansøgeren har videre forklaret, at ansøgerens fætters familie blev opsøgt af de personer, som havde affyret skuddene mod ansøgerens fætter, og truet med, at de ville blive slået ihjel, hvis de fortalte til politiet, hvem der stod bag mordet på fætteren. Ansøgeren har endvidere forklaret, at sagen blev indbragt for retten, hvor ansøgerens bror i første instans blev dømt for mordet på fætteren, mens ansøgeren blev frifundet. I anden instans blev både ansøgerens bror og ansøgeren frifundet. Endelig har ansøgeren forklaret, at ansøgeren og ansøgerens bror efter retssagen blev opsøgt og truet af de personer, som havde affyret skuddene mod fætteren, ligesom fætterens familie fortsat tror, at det var ansøgeren og ansøgerens bror, som slog fætteren ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at det generelt svækker klagerens troværdighed, at han har forklaret udbyggende og forskelligt om sine asylmotiver, og herunder ved asylsamtalen har erkendt, at hans tidligere påberåbte asylmotiv om konversion til kristendommen var opdigtet, og at hans forklaring til [myndighederne i to andre europæiske lande] om, at han var forfulgt at Taliban, der ville bruge ham i forbindelse med selvmordsbomber, heller ikke var sand. Hertil kommer, at klageren har forklaret forskelligt på en række centrale punkter. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til de danske, [og de to øvrige europæiske landes] myndigheder har forklaret forskellig om, hvem der slog klagerens fætter ihjel, herunder at han til [myndighederne i de to andre europæiske lande] har forklaret, at Taleban slog fætteren ihjel, mens han til de danske myndigheder har forklaret, at hans fætter blev slået ihjel af fire navngivne personer, som ikke tilhørte nogen gruppe, men som var kendt for kriminalitet. Han har endvidere forklaret forskelligt om baggrunden for, at fætteren blev slået ihjel og om tidspunktet for episoden. Klageren har også forklaret forskelligt og udbyggende om, hvorvidt han blev straffet med 25 års fængsel for drabet på fætteren, idet klageren til oplysnings- og motivsamtalen angav som asylmotiv, at han var idømt 25 års fængsel og derfor frygtede bl.a. politiet, mens han til asylsamtalen forklarede, at han blev frikendt, mens hans bror blev dømt for drabet, men senere blev frikendt i ankesagen. Under mødet i nævnet har han forklaret, at han blev løsladt mod kaution, og at hans bror fortsat er i fængsel. Endvidere har klageren, som det nærmere fremgår af Udlændingestyrelsen afgørelse, forklaret forskelligt om, hvorvidt klagerens familie også var blevet slået ihjel. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at klagerens fætters familie skulle mistænke klageren for at stå bag drabet på klagerens fætter, når klageren samtidig ved asylsamtalen forklarede, at fætterens familie var blevet truet til ikke at angive de fire navngivne gerningsmænd. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger vurderer Flygtningenævnet, at den generelle situation i Pakistan ikke i selv er asylbegrundende. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Paki/2021/8/rila
