dubital202113

Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Italien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en gambisk mand, der var meddelt afslag på asyl i Italien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens frygt for overgreb i Italien på grund af klagerens biseksualitet samt til de generelle forhold for Dublin-overførte i Italien, herunder adgangen til indkvartering og sundhedsbehandling. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er registreret med Eurodac-hit [i foråret] 2015 i Italien, at Italien efter de foreliggende oplysninger er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 25, stk. 2, såkaldt accept by default, og at Italien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. I den foreliggende sag har nævnet således lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Italien. Nævnet bemærker hertil, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at Italien efter de foreliggende oplysninger har meddelt klageren humanitær opholdstilladelse, som er udløbet i [foråret] 2019. De aktuelle modtageforhold for asylansøgere i Italien er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger behæftet med visse mangler. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der er væsentlige grunde til at tro, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren og i modtageforholdene i Italien, at overførsel af klageren til Italien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der kan herved blandt andet henvises til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Schweizerische Flüchtlings-hilfe, Reception conditions in Italy af august 2016 samt AIDA, Country Report: Italy, Update June 2020. Det fremgår blandt andet af rapporterne, at om end asylproceduren kan være længerevarende og modtagefaciliteterne begrænsede, så foretager de italienske myndigheder en reel asylsagsbehandling. Det bemærkes hertil, at det ikke ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de generelle modtageforhold, herunder forholdene i CAS-centrene som følge af Salvini-dekretet af 5. oktober 2018, er blevet forværret. Nævnet har herudover lagt vægt på indholdet af de italienske myndigheders circular letter af 8. januar 2019 sammenholdt med oplysningerne om det faldende antal asylsøgere til Italien og den ledige kapacitet i CARA/CDA-systemet. Af circular letter af 8. januar 2019 fremgår blandt andet: “In consideration of the efforts made by the Italian Government in order to strongly reduce the migration flows, these Centres are adequate to host all possible beneficiaries, so as to guarantee the protection of the fundamental rights, particularly the family unity and the protection of minors.” Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det af Human Rights Watch, "Italy: Events of 2020", udgivet januar 2021, fremgår, at den italienske regering i oktober 2020 tilbagekaldte dele af den tidligere regerings dekret af 20. november 2018. Det fremgår af rapporten, at "In October, the government reversed some of the worst policies adopted under the previous government, reinstating humanitarian residency permits, guaranteeing asylum seekers access to specialized shelters, and removing obstacles to their access to rights." Flygtningenævnet finder således, at der herved er ydet en tilstrækkelig garanti for, at de italienske myndigheder vil indkvartere klageren under passende forhold. Der er således ikke grundlag for at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren og i modtageforholdene i Italien, at en overførsel af klageren til Italien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som nævnt i den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 eller EU-charterets artikel 4 om grundlæggende rettigheder, jf. herved tillige den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom af 4. november 2014 i sagen Tarakhel mod Schweiz. Flygtningenævnet finder, at det må bero på en konkret vurdering, om klageren skal overføres til Italien eller have sin ansøgning om asyl realitetsbehandlet i Danmark. I denne vurdering vil blandt andet indgå, om klageren under hensyn til de aktuelle modtageforhold mv. i Italien, vil være i en sådan situation ved en overførsel, at hans asylansøgning bør realitetsbehandles i Danmark, jf. EU-chartrets artikel 4 og forordningens artikel 17. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17. Det forhold, at klageren frygter en overførsel til Italien, idet han har været udsat for trusler og vold på grund af sin seksuelle orientering, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at de italienske myndigheder ikke vil være i stand til at beskytte klageren, såfremt han har behov for beskyttelse, og nævnet vurderer således, at klageren må henvises til at søge de italienske myndigheders beskyttelse, såfremt klageren måtte opleve problemer i anledning af sin biseksualitet. Flygtningenævnet har endelig fundet, at det af Dansk Flygtningehjælp oplyste om vedrørende betydningen af den aktuelle sikkerheds- og sundhedsmæssige situation i Italien for klageren, herunder bemærkningen om, at det er problematisk for klageren at blive overført til Italien på grund af risikoen for at blive ramt af COVID-19, ikke kan føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren vil have adgang til samme behandling som italienske statsborgere. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen”. Dub-Ital/2021/13/RILA