Artikel 3, stk 2 (Systemfejl i asylprocedure og modtageforhold)
Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Spanien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Spanien. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag. Sagen blev sambehandlet med klagerens ægtefælle og mindreårige søns sager om afvisning efter udlændingelovens § 29b. Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for flygtninge i Spanien, samt at Spaniens forpligtelse til at modtage klageren var bortfaldet efter Dublinforordningens artikel 19, stk. 2. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ifølge EURODAC har en igangværende asylansøgning i Spanien, og at Udlændingestyrelsen [i foråret] 2020 har anmodet Spanien om at modtage klageren i medfør af Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra b-d, og at Spanien [i foråret] 2020 har accepteret at modtage klageren i medfør af Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra b, hvorefter en medlemsstat er forpligtet til på de betingelser, der er fastsat i artikel 23, 24, 25 og 29, at tilbagetage en ansøger, hvis ansøgning er under behandling, og som har indgivet en ansøgning i en anden medlemsstat, eller som opholder sig på en anden medlemsstats område uden opholdstilladelse. Det fremgår af Dublinforordningen artikel 19, stk. 2., at de i artikel 18, stk. 1, nævnte forpligtelser bortfalder, hvis den ansvarlige medlemsstat, når den anmodes om at overtage eller tilbagetage en ansøger eller en anden person som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c) eller d), kan fastslå, at den pågældende har forladt medlemsstaternes område i mindst tre måneder, medmindre den pågældende har en gyldig opholdstilladelse, som er udstedt af den ansvarlige medlemsstat. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han har været udrejst til Algeriet i mere end 3 måneder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den fremlagte erklæring om, at han har boet i Algeriet, er dateret efter, at han ifølge sin egen forklaring er udrejst af Algeriet, og at de øvrige fremlagte erklæringer vedrører hans ægtefælle. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at erklæringerne ikke godtgør, hvor og i hvor langt tid klageren skulle have opholdt i Algeriet, og at klageren relativt let kunne have sikret sig anden dokumentation for sit ophold. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Spanien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Spanien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet lægger ud fra de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at der ikke er grundlag for at antage, at der er sådanne generelle mangler i asylproceduren eller modtageforholdene i Spanien, at en overførsel af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Flygtningenævnet skal herved henvise til AIDA’s Country Report: Spain, 2020 Update fra april 2021, hvor det blandt andet fremgår, at der i januar 2019 blev udsendt en instruks om, at asylansøgere i Dublin-proceduren ikke skulle udelukkes fra modtagesystemet, og at denne instruks skal garantere Dublin-overførte adgang til modtagesystemet ved en overførsel til Spanien. Oplysningen om, at 11 Dublin-overførte asylansøgere ikke blev indkvarteret i efteråret 2020, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det må – sammenholdt med øvrige baggrundsoplysninger – lægges til grund, at der ikke er tale om en generel mangel i modtageforholdene, ligesom det bemærkes, at omstændighederne i de konkrete tilfælde ikke er nærmere belyst. Det må på den baggrund lægges til grund, at klageren vil have adgang til indkvartering ved overførsel til Spanien. Det forhold, at Dansk Flygtningehjælp har henvist til, at situationen for mange asylansøgere er forværrede som følge af COVID-19, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af de nævnte baggrundsoplysninger, at klageren vil have adgang til indkvartering, og at klageren som asylansøger – og såfremt der måtte opstå behov herfor – har ret til samme niveau af sundhedsydelser som spanske statsborgere. Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet dags dato har truffet afgørelse i klagerens ægtefælle og søns sager. Flygtningenævnet skal derfor henlede opmærksomheden på, at en overførelse af klageren til Spanien sker samtidig med en eventuel udsendelse af klagerens ægtefælle og søn til Spanien." Dub-/Span/2021/5/smla
