Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen Hawiye og er muslim fra landsbyen [A] i regionen Galgaduud, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en eventuel tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han flygtede fra al-Shabaab, idet han var blevet idømt dødsstraf som følge af, at han havde giftet sig med [B] uden hendes fars accept. Ifølge de islamiske regler var det ulovligt. Klageren havde været gift før, hvorfor al-Shabaab dømte ham til døden. Klageren har forklaret, at han sad i et stort fængsel i byen Ceel-dheer i perioden fra [sommeren] 2013 indtil [starten af] 2014. [I starten af] 2014 besluttede klageren sig for at flygte, da han om natten fik lov til at gå på toilettet uden for huset, hvor han var fængslet. Der var kun én vagt. Klageren løb med det samme, da han kom ud. Vagten skød efter klageren, men han undgik at blive ramt. Han flygtede ud på landet uden for [A]. Al-Shabaab kørte efter klageren i biler, men det var svært for dem at fange klageren på grund af det ujævne terræn. Endelig fandt klageren en nomadefamilie ude på landet, som lånte ham en telefon. Han ringede til sin mor, som fik en chauffør til at hente klageren til byen [C]. Efterfølgende har al-Shabaab brændt klagerens families butik ned. Klageren ved ikke præcist, hvornår det skete, fordi han har fået det at vide af sin søster. Det skete efter, at klageren var flygtet. Yderligere har klageren henvist til, at hans familie har en konflikt med Mursade-klanen, fordi hans far har giftet sig med klagerens mor, som var en del af Boon-klanen. Mursade-klanen har forsøgt at slå klagerens mor ihjel, idet klagerens far har bragt skam over Mursade-klanen. Lokalbefolkningen tror derfor, at klageren er en del af Boon-klanen, hvorfor han er i fare. Endelig har klageren henvist til, at han frygter, at hans datter vil blive omskåret ved en eventuel tilbagevenden til Somalia. Klageren har til støtte herfor forklaret, at omskæring er en almindelig skik i Somalia, og at han ikke vil kunne modsætte sig datterens omskæring. Han vil enten blive slået ihjel eller datteren vil blive tvangsmæssigt omskåret. Endelig har klageren henvist til, at hans ægtefælles familie vil kidnappe hans datter eller slå hende ihjel. Klageren har oplyst, at ægtefællens familie har truet med at slå ham, hans ægtefælle og datteren ihjel. Klageren blev [i sommeren] 2014 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 under henvisning til daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia i sig selv udgjorde en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Opholdstilladelsen blev således meddelt som følge af de generelle forhold i klagernes hjemområde og blev tidsbegrænset til 2 år. Opholdstilladelsen er efterfølgende forlænget. Udlændingestyrelsen har senest ved afgørelse [i slutningen af] 2019 truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget, jf. dagældende udlændingelov (lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017) § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaringer om sine konflikter med al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder, som Udlændingestyrelsen, hvorefter klageren på flere centrale punkter vedrørende sit asylmotiv har forklaret divergerende og utroværdigt, herunder vedrørende årsagen til udskydningen af henrettelsen af klageren, hvorvidt klageren har været i retten og er blevet dømt af en dommer, placeringen af toiletterne i fængslet og hvor klagerens særdatter boede efter klagerens udrejse. Der er ikke i forbindelse med inddragelsessagen fremkommet nye oplysninger, som kan føre til en anden vurdering heraf. Det bemærkes herved, at det af advokaten anførte omkring tolke problemer må opfattes som en efterrationalisering, idet klageren ikke i forbindelse med samtalen [i starten af] 2017 har påpeget tolkeproblemer. Af indledningen fremgår derimod, at tolken og pågældende forstod hinanden. Af udlændingelovens dagældende § 19, stk. 1, nr. 1 fremgår, at myndighederne kan nægte at forlænge en opholdstilladelse efter udlændingeloven, når de generelle forhold i en udlændings hjemland er ændret på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse i hjemlandet, uanset forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, idet ændringen dog ikke antages at være af helt midlertidig karakter. På baggrund af de seneste baggrundsoplysninger om de generelle forhold i Somalia herunder i klagerens hjemområde Galgaruud-regionen er disse fortsat alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Imidlertid er der indtrådt en sådan forbedring af de generelle forhold og som ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Somalia har ændret sig således, at enhver ikke længere ved sin blotte tilstedeværelse i landet risikerer at blive udsat for overgreb som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det følger videre også af EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security Situation, December 2012, at al-Shabaab generelt ikke angriber civile, men hovedsageligt angriber profilerede mål. For så vidt angår klagerens frygt for, at klagerens datter ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for tvangsmæssig omskæring, bemærker Flygtningenævnet, at myndighederne i Somalia har forbudt omskæring, og at al-Shabaab også er imod omskæring. Risikoen for omskæring beror således ikke på myndighederne eller andre magthavere, men på familiens og omgivelsernes forventninger og eventuelle pres. Klageren har oplyst, at han er imod omskæring og ikke vil blive mødt med repressalier, hvis han modsætter sig omskæring af datteren. Han må desuden anses for at være ressourcestærk og i stand til at modstå sådanne forventninger og et eventuelt pres fra familien og det omgivende samfund. Flygtningenævnet finder således, at der ikke er reel risiko for, at klagerens datter, [D] udsættes for omskæring ved en tilbagevenden til Somalia, og der er ingen velbegrundet frygt herfor. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt inddragelsen af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det bemærkes herved, at det af det Centrale Personregister (CPR) fremgår, at klageren [i foråret] 2014 indrejste til Danmark. Klageren er sammen med sin datter [D], [i foråret] 2019 registreret som udrejst af Danmark. Klageren har således opholdt sig i Danmark i omkring 5 år. Han har ikke haft tilknytning til det danske arbejdsmarked. Han er gift med [E], som siden 2017 har opholdt sig i Italien. Klagerens datter, hvis moder døde efter fødslen, er 9 år. Datteren har gået i institution i Danmark. Han har desuden en onkel og nogle fætre og kusiner i Danmark, som han ofte mødtes med. Klagerens forældre, bror og søster bor i Galgaduud i Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ovenstående, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at nægte at forlænge hans opholdstilladelse, jf. herved dagældende udlændingelov (lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017) § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/2/ajev
