Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk amazigh og har oplyst at være kristen fra [by], Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin familie og sine naboer som følge af, at han er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han begyndte at gå i kirke i Agadir i [foråret] 2018, hvilket blev opdaget af nogle af hans naboer. Ansøgeren fortalte efterfølgende naboerne, at han ønskede at skifte sin religion. Som følge heraf forbandede naboerne ham og kastede sten efter ham. Ansøgerens familie blev bekendt med hans kristne aktiviteter og truede ham, især ansøgerens onkel, der blev aggressiv og sagde til ansøgeren, at der ville opstå store problemer for ham. Herefter pakkede ansøgeren sine ting og flyttede hen til en ven. Ansøgeren opfattede onklens trussel som en indirekte trussel på livet. Endelig har ansøgeren oplyst, at de marokkanske myndigheder ikke accepterer kristendommen og undertrykker kristnes rettigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der efter sin forklaring til asylsamtalen begyndte at gå i kirke i Marokko i 2018 i forbindelse med, at han mødte sin tidligere, kristne ægtefælle, alene så på kirken, talte med turisterne og forsøgte at få informationer om kristendommen, og at der ikke var gudstjenester, mens han var der. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring under nævnsmødet kun har besøgt en kirke i Danmark tre-fire gange efter, at han søgte om asyl, og at han ikke derudover har praktiseret kristendommen. Ansøgerens forklaring under nævnsmødet om sin konversion fremstår hertil ureflekteret, overordnet og upræcis, og han har ikke været i stand til at redegøre overbevisende for sin kristne tro. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han ikke som sådan har noget kendskab til den kristne religion. Nævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion er udtryk for en reel og indre overbevisning om konvertering til kristendommen. Uanset om det måtte lægges til grund, at ansøgeren er konverteret til kristendommen, finder nævnet ikke, at ansøgeren i Marokko har en asylbegrundende konflikt med sin familie, naboer eller myndighederne. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring ikke har oplevet direkte trusler fra sin familie eller naboer på baggrund af sin konversion, og at han heller ikke har været udsat for trusler eller overgreb fra myndighederne på grund af sin tro. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren to gange i 2019 har søgt om tilbagerejsetilladelse til Marokko, mens han havde en verserende familiesammenføringssag, og at han som begrundelse i den ene ansøgning angav, at han ville besøge sin familie. Ansøgerens forklaring om, at han ikke besøgte sin familie, men opholdt sig på hotel begge gange, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring opholdt sig i to uger i Marokko – efter det oplyste uden problemer - efter at være blevet truet af sin onkel, og inden han udrejste til Danmark. Nævnet bemærker hertil, at det af baggrundsoplysningerne, Landinfo (2014) Marokko: Konvertering fra islam til kristendom, fremgår, at det er fuldt lovligt at konvertere fra islam til kristendom, og at det derfor ikke kan medføre retlige konsekvenser. De generelle forhold i Marokko kan heller ikke føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2020/8/CARA
