Nævnet omgjorde i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Kina. Indrejst i 1997. Flygtningenævnet udtalte:Flygtningenævnet meddelte den 2. februar 2000 den kinesiske statsborger [X] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af den oprindelige asylsag, at klageren som asylmotiv henviste til, at han i Kina havde været politisk aktiv fra [sommeren] til [efteråret] 1997, og at han havde været medstifter af den regeringskritiske forening [A]. Klagerens arbejde for foreningen bestod blandt andet i at skrive artikler til foreningens løbesedler, som klageren selv var med til at sætte op. Foreningen holdt møder et par gange om ugen, og under et møde i [efteråret] 1997 blev klageren og de andre fremmødte medlemmer anholdt af det kinesiske poli-ti. Klageren var herefter tilbageholdt i fem dage, hvor han blev udsat for fysiske og psykiske overgreb. Klageren blev efterfølgende stillet for en dommer, hvor han blev anklaget for at være spion. Efter retsmødet blev klageren anbragt i arresten. En af vagterne i arresten var bror til en af klagerens venner, og den følgende nat hjalp vagten klageren med at flygte. Klageren udrejste herefter med et falsk kinesisk pas. [I sommeren] 2018 modtog Udlændingestyrelsen en henven-delse fra The Swiss State Secretariat for Migration, som oplyste, at klageren var blevet antruffet i Zürich lufthavn i forbindelse med en rejse til Kina. I henvendelsen fremgik det endvidere, at klageren var i besiddelse af et gyldigt kinesisk rejsedokument. [I foråret] 2019 var klageren til samtale hos Udlændingestyrelsen med henblik på en afklaring af, hvorvidt der var grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse. [I foråret] 2019 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen lagde herved vægt på, at klageren til sam-talen [i foråret] 2019 havde vedkendt, at han havde fået udstedt et kinesisk rejsedokument, og at han havde været fem uger i Kina med sin ægtefælle og deres to børn. Udlændingestyrelsen lag-de endvidere vægt på, at klagerens forklaring om sit asylmotiv på centrale punkter var diverge-rende i forhold til forklaringen under den oprindelige asylsag. Den 1. marts 2019 trådte udlæn-dingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingel-serne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvor-vidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet finder, at betingel-serne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, er opfyldt, idet klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig. Flygtningenævnet har lagt til grund, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren i 2018 rejste til Kina med sin ægtefælle og børn og forin-den, [i foråret] 2018, havde fået udstedt et kinesisk rejsedokument af den kinesiske ambassade i Danmark. Det er ifølge baggrundsoplysningerne ikke muligt at få udstedt et rejsedokument for personer i konflikt med de kinesiske myndigheder. Hertil kommer, at klageren ikke forud for rejsen havde orienteret de danske myndigheder og oplyst om den tilladelse, han havde opnået fra de kinesiske myndigheder. Rejsen foregik via Zürich, hvortil klageren benyttede sit danske konventionspas, og derfra til Kina ved brug af det kinesiske rejsedokument. Ind- og udrejse i Kina forløb uden problemer, ligesom hverken klageren eller klagerens familie oplevede nogen problemer under opholdet i Kina på ca. 5 uger, hvor han besøgte sin og sin ægtefælles familie. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren generelt har forklaret undvigende og upræcist om sit asylmotiv, og at han på alle centrale punkter har forklaret divergerende. Klage-ren har blandt andet forklaret divergerende om sin rolle i den politiske organisation, som skulle være årsagen klagerens problemer. Han har under mødet i nævnet gentaget sin forklaring fra mødet i Flygtningenævnet den 2. februar 2000 om, at han var med til at stifte organisationen, men har til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2019 forklaret, at han alene var med-lem af organisationen og ikke kunne huske, hvem der stiftede organisationen. Klageren har for Flygtningenævnet endvidere forklaret, at han fik en dom på 40 års fængsel i en retssag. Klage-ren har på mødet efterfølgende forklaret, at det var hans vens lillebror, der fortalte ham om dommen. Han har forklaret under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2019, at han blot blev lukket ud samme dag, han blev anholdt, uden at blive gjort bekendt med nogen fængsels-straf. Han har desuden forklaret skiftende om længden på anholdelsen, hvor han på mødet i nævnet og under den oprindelige behandling har forklaret, at han var anholdt i 5 dage, men til samtalen [i foråret] 2019, at han blev løsladt samme dag. Han har endvidere forklaret diverge-rende og skiftende om sin flugt fra fængslet. Han har under mødet i nævnet forklaret, at vagten fulgte ham uden for, hvorefter klageren løb, men under behandlingen af den oprindelige sag, har klageren forklaret, at vagten foregav, at han var blevet slået ned. Nævnet har ved sin vurdering taget hensyn til, at begivenhederne ligger mere end 22 år tilbage i tiden, og at det derfor ikke kan forventes, at klageren kan forklare om alle forhold. Nævnet bemærker imidlertid, at der er tale om divergerende forklaringer om alle dele af klagerens asylmotiv. Klageren, som er født og opvokset i Kina, er indrejst i Danmark som 24-årig. Han taler kinesisk, og han taler i et vist om-fang dansk, men forklaringen i Flygtningenævnet er dog gennemført med tolkebistand. Han har haft skiftende ansættelser og har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Han har en ægtefælle i Danmark, som han blev gift med i 2005. Hans ægtefælle er kinesisk statsborger, som er blevet familiesammenført med ham. De har sammen to piger på henholdsvis 14 år og 12 år, som er kinesiske statsborgere, og som er født og opvokset i Danmark, hvor de går i dansk skole. Børne-ne taler dansk og kan i nogen grad tale kinesisk, som tales i hjemmet, men kan hverken skrive eller læse kinesisk. Indretningshensyn til klageren kan i lyset af den begåede svig ikke tillægges særlig vægt, og klagerens tilknytning til Danmark taler isoleret set ikke imod inddragelse. Imid-lertid skal hensynet til familiens enhed og barnets tarv indgå i vurderingen. Flygtningenævnet finder, at det vil være særligt belastende for klagerens familie, navnlig for hans to piger på 14 og 12 år, at skulle flytte med klageren til Kina. Nævnet har udover pigernes alder lagt vægt på, at de er født og opvokset i Danmark og har haft hele deres tilværelse og deres formative år i landet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens døtre alene taler kinesisk, men ikke kan det tegnbaserede kinesiske skriftsprog. Døtrene må således forventes at få særlige vanskelighe-der med at skulle tilpasse sig forholdene i Kina. Flygtningenævnet finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, at betingelserne for inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr.1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 7. marts 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1." kina/2020/1/smla
