Nævnet meddelte i 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt et barn fra Kina. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Efter kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité den 2. maj 2018 har Flygtningenævnet genop-taget behandlingen af sagen, hvor nævnet den 4. september 2013 stadfæstede Udlændingestyrel-sens afgørelse af 20. juni 2013 om ikke at meddele ansøgeren asyl. Komitéens udtalelse af 2. maj 2018 er ikke retligt bindende. Det tilkommer således også efter sagens genoptagelse den kompe-tente danske myndighed, Flygtningenævnet, at træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgeren har sandsynliggjort, at han har et asylmotiv, der giver grundlag for opholdstilladelse efter udlændin-gelovens § 7. Af Flygtningenævnets afgørelse af 4. september 2013 fremgår, at ansøgeren er et-nisk han og protestant fra Guangzhou, Kina. Nævnet lagde til grund, at ansøgeren, som forklaret, fra 1998 til 2001 var medlem af og politisk aktiv for en regimekritisk organisation. Ansøgeren forklarede ifølge afgørelsen fra 2013 nærmere, at han på sin arbejdspladsvar ansat som revisor i en statslig virksomhed. Han foranledigede, at nogle varer blev overfakturerede, og at der derved blev kanaliseret adskillige mio. Hong Kong-dollars ind i Kina til den politiske organisation. Fremgangsmåden var til dels ansøgerens ide. Beslutningen blev truffet sammen med ansøgerens leder [W] og [Z] fra organisationens øverste ledelse. I 2011 blev ansøgeren og [W] arresteret. Myndighederne mistænkte dem for omhandlede overbetaling, som de tilsyneladende så som en slags bestikkelse, hvor de overfakturerede beløb endte hos virksomhedens ledelse. Det lykkedes imidlertid ikke myndighederne at bevise noget, og ansøgeren blev derfor løsladt efter ca. seks måneder, hvorunder han blev udsat for tortur, der svækkede hans hukommelse. Efter løsladelsen måtte ansøgeren på grund af sin svækkede tilstand tage andet og mindre belastende arbejde. Han fortsatte med at være aktiv for den politiske organisation, der brugte kirken som et skalkeskjul. Hans nye opgave bestod i at rekruttere nye medlemmer til organisationen i forbindelse med sam-menkomster og møder, der blev holdt i kirkeligt regi. Ansøgeren viste i den forbindelse de nye potentielle medlemmer videoer med sløret, regimekritisk indhold. Ansøgeren var med til at skrive kirkens hjemmeside og var hemmeligt redaktør heraf. Deres møder blev flere gange afbrudt af politiet, der tog billeder af deltagerne, herunder ansøgeren. Ansøgerens arbejde var vigtigt for organisationen, men han var langt nede i hierarkiet. Af 2013-sagens bilag fremgik, at ansøgerens to søstre, der begge havde været politisk aktive, fik asyl i Danmark i henholdsvis 1992 og 1997, samt at ansøgeren [i efteråret] 2012 fik udstedt pas. Fem dage senere fik ansøgerens ældste søn ligeledes et pas. [I efteråret] 2012 fik ansøgeren notarpåtegning på erklæring fra drengens mor, hvori hun dagen før samtykkede i, at ansøgeren måtte tage sønnen med på besøg i Danmark. An-søgeren har endvidere fremlagt dokument [fra efteråret] 2012, hvori han inviteres til at komme til Danmark. Der foreligger også en erklæring fra ansøgers arbejdsgiver med oplysning om, at ansø-geren har været ansat i seks måneder med en månedsløn på 6.600 RBM yuan, og at han er bevil-get ferie fra [foråret] 2012 til [begyndelsen af] 2013 med henblik på besøg i Danmark. Fra søn-nens skole foreligger erklæring om, at sønnen havde fået ferie fra [ultimo] 2012 til [begyndelsen af] 2013, hvor han skulle med sin far til Danmark. En visumansøgning fra ansøger er dateret [i efteråret] 2012. Af passet ses, at han fik visum [i efteråret] 2012 med gyldighed fra [slutningen af] 2012 til [begyndelsen af] 2013 samt at ansøgeren [i slutningen af] udrejste legalt. Ansøgeren forklarede i 2013 videre om et forløb fra [sommeren] 2012, som imidlertid ikke indebar, at Flygt-ningenævnets flertal kunne lægge til grund, at ansøgeren efter sin udrejse var kommet i myndig-hedernes søgelys på en sådan måde, at han ved en eventuel tilbagevenden til Kina risikerede asyl-relevant forfølgelse. Ansøgeren forklarede om dette forløb, at [W] i [sommeren] 2012 fortalte ham, at der havde været et organisationsmøde i Shanghai, hvor alle deltagerne, herunder [Z] og andre ledere var blevet anholdt, samt at [W] hustru, der fortsat arbejdede i den virksomhed, hvor ansøgeren og [W] havde arbejdede i 2001, havde hørt, at myndighederne igen så på overfakture-ringssagen. Der var fra centralt hold kommet fokus på bestikkelsessager, og de lokale myndighe-der blev angiveligt bebrejdet, at de ikke havde afsløret nok. Ansøgeren havde godt tre måneder forinden opsagt sin stilling, da hans arbejdsforpligtelser kolliderede med gruppemøder, ansøgeren gik til om tirsdagen. Han ophørte med sin aktivitet, men gik dog fortsat til gruppemøder, indtil politiet kom til sådant og tog billede af ham i august/september 2012. I organisationen holdt man øje med, hvem der var efterlyst, men organisationen ville gerne have haft ansøgeren hurtigere ud af Kina. Da ansøgeren søgte visum, viste det sig, at dette krævede, at han kunne fremvise doku-mentation på, at han havde fået udbetalt løn de seneste tre måneder. Ansøgeren fik derefter et arbejde, og han fik efter tre måneder visum til Danmark. Den sene udrejse skyldtes også, at han var nødt til at vente på, at det blev arrangeret, at han kunne få sin ældste søn med ud af Kina. Han blev skilt fra sønnens mor [i efteråret] 2012. Efter udrejsen oplyste hans tidligere ægtefælle, at politiet havde spurgt efter ham på hendes bopæl i [foråret] 2013. Politiet sagde, at han havde arrangeret ulovlige møder. Henvendelsen kan have sammenhæng med de fotos, politiet havde taget, eller med at visummet var udløbet. Politiet medtog ikke hans computer, som han i øvrigt havde tømt for indhold, da eks-hustruen sagde, det var hendes. I [sommeren] 2013 kom politiet tilbage. Denne gang medtog de alt materiale med hans navn på. Nævnets flertal lagde ved afgø-relsen blandt andet vægt på længden af den tid, der gik fra [Z] og de andre ledere angiveligt var blevet anholdt, til ansøgeren udrejste legalt og politiet senere skulle have rettet henvendelse på eks-hustruens bopæl. Flertallet fandt det efter det oplyste om ansøgerens angivelige position og profilering usandsynligt, at myndighedernes henvendelse i givet fald ikke var sket tidligere. En anmodning om genoptagelse blev afslået af Flygtningenævnet den 24. september 2015. I anmod-ningen om genoptagelse blev blandt andet henvist til, at ansøgeren i Danmark havde deltaget i demonstrationer vendt mod styret i Kina samt at foto heraf kunne ses på internettet. Over for FN-komitéen henvistes til, at ansøgeren i [slutningen af] 2015 blev ringet op af en leder i den politiske organisation, der oplyste, at [W] var blevet anholdt af kinesiske agenter i Hong Kong. Året før havde vedkommende telefonisk fortalt, at [W] var undsluppet til Taiwan. Lederen hav-de fået ansøgerens telefonnummer af hans eks-hustru. Lederen oplyste videre, at Meixin Church of China (Det smukke Hjertes kirke), som ansøgeren havde været tilknyttet i Kina, var blevet lukket af de kinesiske myndigheder i [sommeren] 2015, samt at den politiske organisation, Liber-ty Democracy Party of China, havde indstillet sine aktiviteter. Under sagens fornyede behand-ling i Flygtningenævnet i [sommeren] 2018 har ansøgeren i det væsentlige gentaget sin tidligere afgivne forklaring. Han og [W] mente i [sommeren] 2012, at de var i fare på grund af deres med-virken til at skaffe flere mio. dollars til organisationen fra 1998 til 2001, hvilket de havde gjort i samarbejde med den nu arresterede [Z]. De frygtede imidlertid også, at deres efterfølgende akti-viteter i kirken og navnlig for den politiske organisation ville give dem alvorlige problemer. [Z] havde også haft en overordnet rolle vedrørende disse aktiviteter, og [Z] var bekendt med [W's] og ansøgerens aktiviteter. De regnede med, at illegal udrejse ville være forbundet med en stor risiko, samt at det for ansøgeren var sikrere at udrejse legalt med dansk visum, som de troede, ville kunne blive skaffet hurtigere, end det viste sig muligt. Efter samtalen med [W] begyndte ansøgeren at forberede udrejsen, og han ophørte i det væsentlige med at være politisk aktiv på grund af frygt for myndighederne. Han ophørte dog først med at deltage i tirsdagsmøderne, da politiet fotograferede mødedeltagerne engang i [sommeren/efteråret] 2012. Da han i [sommeren] 2012 havde fået pas, fik han på konsulatet at vide, at han kun kunne få visum, hvis han kunne dokumentere, at han havde arbejdet de sidste tre måneder. Det var organisationen, der derefter skaffede ham et arbejde. Han har oplyst, at han i Danmark i en række sammenhænge har tilken-degivet sin modstand mod det kinesiske styre, herunder på sin Facebookside under navnet [D]. Fotografiet, der viser hans deltagelse i en regimekritisk demonstration, kan også stadig ses på nettet. Flygtningenævnet lægger ved sagens fornyede behandling, som hidtil, til grund, at ansø-geren i 2001 var tilbageholdt i seks måneder, hvor han blev udsat for tortur på grund af efter-forskning vedrørende dispositioner, som ansøgeren rent faktisk havde foretaget, og som indebar, at den regimekritiske organisation fra udlandet blev tilført flere mio. Hong Kong-dollars. Nævnet har herefter på ny overvejet, om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgeren har været poli-tisk aktiv, og at den betydelige overfakturering var et led heri, samt at ansøgeren også efter løsla-delsen var aktiv for organisationen frem til 2012. I nævnet var der i 2013 enighed om, at det var tilfældet. Nævnet finder ikke, at der siden er fremkommet afgørende nye oplysninger til vurde-ring heraf. Ansøgerens forklaringer om sine politiske aktiviteter har under det langvarige forløb i det væsentlige været stringente, og ansøgeren har i nævnet i 2018 tillige kunnet svare sikkert på de stillede, til dels nye, spørgsmål. Efter en samlet vurdering, og ud fra princippet om benefit of the doubt, kan nævnet herefter fortsat også lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund. For så vidt angår forklaringen om begivenhederne fra [sommeren] 2012 og et år frem bemærkes indledningsvist, at det ikke i sig selv findes usandsynligt, at flere ledere i organisationen, herun-der [Z], blev arresteret i forbindelse med et møde i Shanghai, samt at dette i givet fald efter nærmere efterforskning kunne føre til reel risiko for, at ansøgeren ligeledes ville blive arresteret. Dette skyldes navnlig ansøgerens væsentlige bistand vedrørende de ikke opklarede meget alvor-lige økonomiske transaktioner, selv om disse lå 11 år tilbage i tiden. I vurderingen af risikoen kan også indgå ansøgerens efterfølgende årelange politiske aktivitet på et lavere niveau, herunder med rekrutteringsopgaver og redaktørarbejde, samt måske, at hans to søstre var politiske aktive, inden de flygtede. Spørgsmålet er imidlertid, om den omstændighed, at ansøgeren udrejste legalt fem måneder senere, indebærer, at forklaringen om arrestationen af [Z], og at den deraf følgende risiko for, at ansøgeren ville blive forfulgt, herefter bør tilsidesættes som usandsynlig. Ansøgeren har herom forklaret, at han i den mellemliggende periode først væsentligt neddroslede sin politi-ske aktivitet og efter nogle uger helt indstillede denne, samt at han i de fem måneder var meget nervøs for at blive arresteret, men fandt at måtte stole på organisationen, der ikke mente, at ansø-geren skulle løbe risikoen ved at udrejse illegalt. Det hang sammen med, at de troede, at ansøge-ren hurtigere end det viste sig muligt kunne skaffe et dansk visum. Endvidere kalkulerede ansø-geren med, at der nok ville gå lidt tid fra arrestationen af lederne i Shanghai til de fandt frem til ham, der jo var betydeligt mindre profileret, og som boede langt fra Shanghai. Ansøgeren foretog efter sin forklaring en række dispositioner for at forberede en legal udrejse, som i vidt omfang er underbygget af en række bilag. Han destruerede sit materiale om organisationen og dens med-lemmer, som han havde opbevaret i sit hjem. Han søgte om pas og fik efter kort tid et pas til først sig selv og derefter til sin søn med autisme, som hans ægtefælle angiveligt ikke kunne eller ville passe alene. Han søgte også om visum på konsulatet. Da dette krævede tre måneders arbejde, skaffede organisationen ham arbejde i en udenlandsk ejet virksomhed, og han fik en erklæring fra arbejdsgiveren samt en invitation til at komme til Danmark. Ansøgeren og drengens mor blev skilt i november 2012, og ansøgeren skaffede så en erklæring fra hende om drengen, en notarer-klæring og en skrivelse fra drengens skole. Derefter fik han visum til dem begge, og de udrejste så få dage efter gyldighedsperiodens start. Herefter, og efter en vurdering af ansøgerens person-lighed, baggrund og fremtræden i nævnet, finder nævnet nu, at forklaringen om arrestationen af [Z], om at ansøgeren først udrejste fem måneder senere og valgte at udrejse legalt, samt om at dette viste sig at være muligt for ham, ikke bør afvises som værende usandsynlig. Den omstæn-dighed, at der, ud over forklaringen om to ransagninger hos ansøgerens tidligere ægtefælle i [for-året og sommeren] 2013, ikke i sagen er oplysninger om efterforskningsskrift i 2012/13, der har været rettet mod ansøgeren, fører efter nævnets opfattelse ikke til en anden vurdering. Ansøge-ren har dermed efter nævnets fornyede stillingtagen på tilstrækkelig vis sandsynliggjort sin for-klaring også om perioden fra [sommeren] 2012 og et år frem, og at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse på grund af sine politiske akti-viteter. Ansøgeren meddeles derfor opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1." kina/2018/3/smla
