Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Kina. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:"Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævns-møde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 9, og 56, stk. 3. Flygtningenævnet bemærker i den for-bindelse, at det forhold, at de tre personer, som ansøgeren er indrejst sammen med, har fået de-res sager behandlet i normalproceduren, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgerens sag skal hen-vises til behandling på et mundtligt nævnsmøde. Nævnet har herved lagt vægt på, at, det frem-går af sagens akter, at ansøgeren har deltaget i en oplysnings- og motivsamtale og en asylsamta-le hos Udlændingestyrelsen, ligesom hun har deltaget i en samtale hos Dansk Flygtningehjælp samt en samtale hos den beskikkede advokat. Flygtningenævnet finder således, at sagen er til-strækkeligt oplyst til, at nævnet kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Ansøgeren er etnisk han og kristen fra Guangxi-provinsen, Kina. Ansøgeren har siden 2012 været medlem af en kristen menighed ved navn Hu Han Pai, og hun har deltaget i flere sammenkomster samt udbredelsen af menighedens budskab. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive anholdt eller fængslet af de kinesiske myndigheder på grund af sin kristne tro. Ansøgeren frygter endvidere, at hendes forældre vil anmelde hende til politiet på grund af den kristne tro. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun og en gruppe brødre og søstre i slutningen af 2012 blev nægtet adgang til et lokale, hvor de skulle holde et menighedsmøde. Ejeren af lokalet truede med at tilkalde politiet, hvilket han dog ikke gjorde, og der skete ikke yderligere i den forbindelse. Ansøgeren blev endvidere to gange i 2013 truet med tilkaldelse af politiet, idet ansøgeren missionerede på åben gade. [I efteråret] 2014 skulle ansøgeren deltage i et menighedsmøde. Ved en fejl bankede hun på den forkerte dør. An-søgeren mistede her sit ID-kort. Mens ansøgeren ventede i stueetagen, hørte hun en kvinde kon-takte til politiet, hvorfor ansøgeren forlod stedet. Senere samme dag blev ansøgeren via en kvinde fra menigheden gjort bekendt med, at to personer, der stod for menighedsmødet, var blevet anholdt af politiet. Kvinden fortalte endvidere, at ansøgerens ID-kort var blevet fundet af politiet, og at politiet af den grund ville sætte ansøgeren i forbindelse med den kristne menig-hed. Ansøgeren indstillede herefter sit arbejde. Dagen efter, [i efteråret] 2014, flyttede ansøge-ren til en anden bydel i samme by, hvor ansøgeren boede sammen med et andet medlem fra menigheden. [I efteråret] 2014 fik ansøgeren udstedt kinesisk nationalitetspas, og hun søgte [i foråret] 2015 om visum, som blev udstedt til hende [i foråret] 2015. Ansøgeren opholdt sig i byen frem til udrejsen af Kina [i foråret] 2015. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det af hende påberåbte asylmotiv. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgerens for-klaringer om det i øvrigt meget enkle asylmotiv fremstår som usikre og med en udpræget man-gel på detaljer. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen i Udlændinge-styrelsen [i foråret] 2016 først har forklaret, at hun fik interesse for kristendommen i 2011, hvor hun var syg, og hvor hendes tante forklarede til hende, at hun kunne bede til Gud. Senere under samtalen har ansøgeren forklaret, at tanten forklarede hende om kristendommen i 2012, mens hun til sidst i samtalen har forklaret, at hun blev syg i 2010. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 har forkla-ret, at hun ikke har noget kendskab til opbygningen af den menighed, som hun har været en del af siden 2012 og hvis budskab hun skulle have deltaget i udbredelsen af. Flygtningenævnet be-mærker i den forbindelse, at ansøgeren under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 blev udspurgt om sit forhold og kendskab til kristendommen, og at hun i den forbindelse afslø-rede et meget begrænset kendskab til centrale dele af kristendommen. Nævnet har endvidere herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke personligt har oplevet konflikter med myndighederne, og at det alene beror på ansøgerens formodning, at politiet skulle være efter hende, ligesom det alene beror på ansøgerens formodning, at politiet har konfiskeret hendes ID-kort, hvilken oplys-ning ansøgeren har fra en person fra Hu Han Pai, og at denne person har oplysningen fra en tred-je person. Nævnet har videre lagt til vægt på, at ansøgeren problemfrit har fået udstedt kinesisk nationalitetspas den [i efteråret] 2014 – et tidspunkt, hvor de kinesiske myndigheder angiveligt var i besiddelse af oplysninger om ansøgerens medlemskab af Hu Han Pai. Nævnet har endvide-re lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet opholde sig problemfrit fra episoden [i efteråret] 2014 til udrejsen [i foråret] 2015, samt at udrejsen [i foråret] 2015 skete legalt, og at ansøgeren ikke i forbindelse med udrejsen oplevede problemer med myndighederne. Nævnet finder på den bag-grund ikke, at ansøgeren, der fremstår helt uprofileret, har sandsynliggjort, at hun ved en tilba-gevenden til Kina risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun ved en tilbagevenden til Kina vil være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlæn-dingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." kina/2016/1/smla
