Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er begge kurdere og tilhører begge yarsan af trosretningen. Den mandlige ansøger er født i Sarpol-e Zahab Iran, men opvokset i Irak, hvortil hans familie rejste i 1979, da ansøgeren var syv måneder gammel. Fra 1979 til 1982 opholdt den mandlige ansøgers familie sig i flygtningelejren Qurato, hvorfra familien blev tvangsflyttet til Al-Tash lejren. I 2004 blev den mandlige ansøgers familie flyttet til Sherawan-lejren, hvor den mandlige ansøger opholdt sig indtil sin og ægtefællens udrejse i november 2015. Den kvindelige ansøger er født i flygtningelejren Qurato i Irak, men hendes familie stammer fra Sarpol-e Zahab, Iran. I 1996 returnerede ansøgeren sammen med sin familie til Sarpol-E Zahab, hvor hun boede, indtil hun i 2012 indgik ægteskab med den mandlige ansøger, hvorefter hun flyttede tilbage til Irak for at bo sammen med ægtefællen. Den kvindelige ansøger udrejste sammen med ægtefællen i november 2015. Ved en tilbagevenden til Iran frygter den mandlige ansøger at blive fængslet og tortureret på grund af sin families politiske aktiviteter. Han frygter endvidere at blive udsat for forfølgelse fra de iranske myndigheders side på grund af sin tro. Den mandlige ansøger har om sine familiemedlemmers politiske aktiviteter forklaret, at hans far var medlem af KDPI, og at familien flygtede til Irak i 1979 på grund af farens politiske aktiviteter. Ansøgerens morbror [A] var et fremtrædende medlem af KDPI og var desuden peshmerga. Morbroren blev slået ihjel i 1995/96 i forbindelse med kamphandlinger på iransk territorium. Ansøgerens storebror [B] var formand for partiet i Al-Tash-lejren og opholder sig nu som flygtning i Finland, hvor han er aktiv for KDPI. En anden bror [C] var peshmerga og opholder sig nu i Finland, hvor han har opholdstilladelse. Ansøgerens farbror [D] og dennes søn er aktive for Komola. Den mandlige ansøger har om sine aktiviteter for KDPI oplyst, at han omkring 1993-94 begyndte at sympatisere med partiet. I 1998-99 blev han egentligt medlem af partiet. Hans aktiviteter bestod i at uddele aviser og at opsøge og informere medlemmer om kommende møder. Efter at han blev flyttet til Sherawan-lejren, deltog han også i forskellige ceremonier og markeringer af mærkedage arrangeret af KDPI. I november 2015 udrejste ansøgeren og ægtefællen, da de generelle forhold i området omkring Sherawan-lejren blev forværret som følge af ISILs tilstedeværelse og deraf følgende kamphandlinger. Ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark fortsat sine politiske aktiviteter for KDPI. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers forhold. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at den mandlige ansøger har været medlem af KDPI i Irak, og at han fortsat er medlem af KDPI i Danmark. Den mandlige ansøger har i sit asylskema alene henvist til politiske aktiviteter. Han har forklaret divergerende vedrørende sine politiske aktiviteter og har alene stringent forklaret om uddeling af aviser, hvilket han ved nævnsmødet har forklaret var lovlig virksomhed. Den mandlige ansøger har i Danmark deltaget i møder for KDPI i en del af perioden alene via telefon og video. Ansøgeren har på sin Facebook profil postet kurdisk materiale hovedsageligt skrevet af andre. Den pågældende Facebook profil bærer ikke den mandlige ansøger eget navn. Samlet finder Flygtningenævnet ikke, at den mandlige ansøgers egne aktiviteter kan medføre asyl. Den mandlige ansøger har forklaret, at hans far var politisk aktiv, men har ikke kunne redegøre for hvilke aktiviteter, faren havde. Den mandlige ansøgers morbror var pershmerga og blev dræbt i kamp i 1995. Den mandlige ansøgers farbror og fætre var angiveligt medlem af Komola, men ansøgeren er ikke bekendt med deres aktiviteter. Ansøgerens to brødre, der opholder sig i Finland, er medlemmer af KDPI. Den ene er lokalformand for KDPI i [finsk bynavn], den anden er menigt medlem af bestyrelsen i samme lokalafdeling. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at den mandlige ansøgers families politiske aktiviteter har en karakter der i særlig grad profilerer dem, og det er ikke sandsynliggjort, at de iranske myndigheder er bekendt med aktiviteterne. Nævnet finder derfor ikke, at familiens aktiviteter i særlig grad profilerer den mandlige ansøger. Det forhold at den mandlige ansøger er opvokset i blandt andet Al-Tash lejren, at han måske ikke er registreret i Iran, og at han ikke taler farsi kan ikke føre til et andet resultat. Den kvindelige ansøger har alene henvist til sin ægtefælles politiske aktiviteter. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være forfulgt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i en konkret og individuel risiko for overgreb, jf. stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/5/RILA
