came202110

Nævnet meddelte i januar 2021 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mbengwi og kristen fra [B], Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter, at han vil blive udsat for repressalier af myndighederne, lokalsamfundet og af sin onkel, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren frygter endvidere sin onkel, fordi ansøgeren er arving til farens formue. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2010 rejste til Belgien for at studere. I 2014, under en juleferie i Cameroun, mødte ansøgeren en mand ved navn [A], som han indledte et forhold til. I [vinteren] 2015 rejste ansøgeren tilbage til Belgien, og i [sommeren] 2015 rejste ansøgeren igen til Cameroun. Under dette ophold i Cameroun besøgte ansøgeren sin onkel. En aften tog ansøgeren, [A] og ansøgerens fætter i byen for at feste, hvorefter de indlogerede sig på et hotel. På hotelværelset havde ansøgeren og [A] samleje, hvilket ansøgerens fætter opdagede, hvorefter han hentede ansøgerens onkel. Derefter blev ansøgeren og [A] udsat for fysiske overgreb af en menneskemængde, der befandt sig uden for hotellet. Ansøgeren blev derefter kørt til hospitalet, hvor han opholdt sig til den næstfølgende dag. Derefter tog ansøgeren ophold hos sin mor, i hvilken periode moren modtog oplysninger om, at der var udstedt en arrestordre på ansøgeren, og at ansøgerens onkel var vred på ansøgeren over, at han var homoseksuel. [I sommeren] 2019 udrejste ansøgeren legalt af Cameroun. Under sit ophold i Danmark har ansøgerens mor oplyst, at hun har modtaget tre arrestordrer vedrørende ansøgeren, og at [A] afgik ved døden få dage efter overfaldet ved hotellet. Ansøgeren har endvidere fået at vide, at hans søster i [efteråret] 2016 blev slået ihjel af nogle personer, som ansøgerens onkel havde sendt. I 2017 og igen i begyndelsen af 2019 kontaktede ansøgerens onkel ansøgeren og truede ham på livet. Flygtningenævnet kan efter forklaringen for nævnet og de øvrige oplysninger i sagen lægge ansøgerens forklaring om sin seksuelle observans som homoseksuel til grund. Divergenserne i ansøgerens forklaring vedrørende de øvrige dele af asylmotivet, herunder som fremhævet af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra sommeren] 2019, kan ikke føre til en anden vurdering af dette spørgsmål. Homoseksualitet er forbudt i Cameroun og er strafbart efter landets straffelovgivning. De foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for homoseksuelle i Cameroun indeholder oplysning om, at straffelovgivningen om forbud mod homoseksualitet i hvert fald i et vist omfang håndhæves, og at der også forekommer overgreb fra lokalbefolkningens side mod homoseksuelle, som næppe efterforskes tilstrækkeligt. Der henvises i den forbindelse navnlig til Udenrigsministeriets opfølgende høringssvar af 11. september 2020 samt til de publikationer, der er fremhævet af den beskikkede advokat i det supplerende indlæg, herunder navnlig British Home Office, Country Policy and Information Note, Cameroun: Sexual Orientation and Gender Identity or Expression, februar 2020, og US Department of State, Country Reports on Human Rights Practices, Cameroun, vedrørende 2018 og 2019, samt Human Rights Watch World Report 2020 – Cameroun. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grund af sin seksuelle observans vil være i risiko for forfølgelse fra myndighedernes side, og at han som åbent homoseksuel ikke kan forvente at få den fornødne beskyttelse fra myndighederne mod overgreb fra lokalbefolkningens side ved en tilbagevenden til Cameroun. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgerens forklaring om den af ham påberåbte konkrete konflikt i Cameroun, der har båret præg af visse divergenser, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Came/2021/10/LINB