Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bengali og sunni-muslim fra Madaripur, Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive slået ihjel af den indflydelsesrige [navngiven familie], som ansøgerens familie har en jordkonflikt med. Ansøgeren frygter endvidere at blive arresteret og idømt en dødsdom eller fængsel på livstid af de bangladeshiske myndigheder, fordi han er anklaget for drabet på et medlem af [den navngivne familie]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens familie arvede et jordstykke fra ansøgerens farfar. [Den navngivne familie] nægtede ansøgerens onkel og bror adgang til jordstykket, og ansøgerens onkel og bror blev udsat for fysiske overgreb af 10 til 12 personer. Ansøgerens familie forsøgte at få landsbyrådet til at mægle i sagen, men [den navngivne familie] accepterede ikke landsbyrådets mæglingsforslag. Landsbyrådet indkaldte herefter til samling for at finde en løsning på konflikten. [Den navngivne familie] accepterede fortsat ikke mæglingsforslaget, og der opstod slagsmål. Et medlem fra [den navngivne familie] blev slået ihjel, og ansøgeren, ansøgerens onkel og ansøgerens bror blev fire til fem dage senere anklaget for mordet. Ansøgeren ved ikke hvem, der slog ham ihjel. [Den navngivne familie] opsøgte 10 til 12 dage efter slagsmålet ansøgerens families bopæl, og [den navngivne familie] slog i den forbindelse ansøgerens onkel og bror ihjel. Ansøgeren var ikke selv til stede under konfrontationerne med [den navngivne familie], fordi han som ung blev adopteret af sin faster og derfor ikke boede på familiens bopæl. Ansøgerens forældre rådede ansøgeren til ikke at vende hjem, da [den navngivne familie] også ville slå ansøgeren ihjel. 15 dage efter opsøgningen af ansøgerens families bopæl, blev ansøgerens fasters bopæl ligeledes opsøgt af [den navngivne familie]. [Den navngivne familie] truede ansøgerens faster med, at hun ville komme til skade, såfremt hun ikke udleverede ansøgeren til dem. Ansøgerens faster blev bange og udleverede derfor ansøgerens telefonnummer til [den navngivne familie]. Hun fortalte efterfølgende ansøgeren, at han ikke længere var velkommen hos hende. Umiddelbart herefter udrejste ansøgeren af Bangladesh. [Den navngivne familie] har efterfølgende opsøgt ansøgerens faster og chikaneret ansøgerens familie, og [den navngivne familie] har ligeledes ledt efter ansøgeren i Indien. Fem til seks måneder efter ansøgerens udrejse, blev ansøgeren indkaldt til et retsmøde vedrørende drabet på medlemmet af [den navngivne familie]. Ansøgeren mødte ikke op til retsmødet, hvorfor der blev udstedt en arrestordre på ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Allerede af den grund finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende på centrale punkter, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret. Ansøgeren har under mødet i nævnet forklaret upræcist og afglidende. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [den navngivne familie] forsøgte at angribe ansøgerens familie, inden landsbyrådet kaldte til samling, og at [den navngivne familie] efterfølgende igen opsøgte ansøgerens familie, hvor de slog ansøgerens bror og onkel ihjel. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen forklaret, at [den navngivne familie] alene opsøgte ansøgerens familie en gang, hvilket fandt sted den dag, hvor de dræbte hans bror og onkel, og hvorefter ansøgeren udrejste af landet. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at [den navngivne familie] opsøgte hans familie mange gange, inden landsbyrådet kaldte til samling, og at hans forældre i den forbindelse blev udsat for tortur. Ansøgeren har desuden forklaret udbyggende om, hvorvidt han har en konflikt med myndighederne. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ikke har nogen konflikter med myndighederne i sit hjemland. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen forklaret, at han er blevet idømt dødsstraf eller fængsel på livstid for drab på et medlem af [den navngivne familie]. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han ikke ved, om han er blevet idømt en fængselsstraf, men at der verserer en sag blandt andet mod ham i forbindelse med drabet på et medlem af [den navngivne familie]. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Bangladesh ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bang/2021/1/MLVT
