bang20201

Nævnet omgjorde i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bengali og sunni-muslim fra Diara, Khulna-distriktet, Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin svigerfamilie, fordi han har krænket familiens ære. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin familie eller lokalbefolkningen, fordi de har fundet ud af, at han er homoseksuel. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han tvinges til at betale medgift, fordi svigerfamilien vil anklage ham for at have afbrudt sit ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han indledte sit første homoseksuelle forhold til en dreng ved navn [MF], da han gik i 8. klasse. De var herefter kærester i skjul i otte til ni år. I [begyndelsen af] 2010 mødte ansøgeren en mand ved navn [MT], som han indledte et forhold til. De var kærester indtil for nyligt. Ansøgeren lærte sin ægtefælle, [ægtefælle], at kende i 2012 eller 2013 via Facebook, hvorefter han blev presset af sin familie til at gifte sig med hende. De blev gift i [efteråret] 2015. Ansøgeren indrejste i Danmark med sin ægtefælle i [slutningen] af 2017, fordi hun skulle studere her i landet. Omkring et halvt år senere fandt ægtefællen ud af, at ansøgeren var homoseksuel, idet hun fandt nogle sms-beskeder fra [MT] på ansøgerens telefon. Ansøgerens ægtefælle tog derefter kontakt til ansøgerens og sin egen familie, og fortalte at han var homoseksuel. Ansøgerens familie blev efterfølgende opsøgt af ægtefællens bror og morbror, som truede med at komme efter ansøgeren. Ansøgeren er efterfølgende blevet kontaktet telefonisk af sin far og bror, der har truet med at slå ham ihjel. Ansøgeren har videre oplyst, at hans familie er blevet opsøgt af personer fra lokalbefolkningen, som gerne vil vide, hvor han opholder sig. Under opholdet i Danmark har ansøgeren indledt et forhold til en mand ved navn [ME]. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring omkring sin seksuelle orientering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens vedholdende forklaring herom og ansøgerens fremtræden i nævnet. Ansøgeren har således forklaret, at han opfatter sig som transkønnet og føler sig som en kvinde og overvejer en kønsskifteoperation. Uanset ansøgeren på enkelte punkter har forklaret divergerende omkring sit asylmotiv, har forklaringen i det væsentlige været vedholdende og troværdig. Af rapporten fra US Department of State: “Country Report on Human Rights Practices 2018”, udgivet den 26. juni 2019, fremgår blandt andet: “Same-sex sexual activity is illegal under the Bangladesh Penal Code. The government does not actively enforce the law. LGBTI groups reported the government retains the law as a result of societal pressure. LGBTI groups reported police used the law as a pretext to harass LGBTI individuals, as well as those considered effeminate regardless of their sexual orientation, and to limit registration of LGBTI organizations. Some groups also reported harassment under a suspicious behavior provision of the police code. The transgender population has long been a marginalized, but recognized, part of society, but it faced continued high levels of fear, harassment, and law enforcement contact in the wake of violent extremist attacks against vulnerable communities. Members of LGBTI communities received threatening messages via telephone, text, and social media, and some were harassed by police. The law does not prohibit discrimination against LGBTI persons in housing, employment, nationality laws, and access to government services such as health care. LGBTI groups reported official discrimination in employment and occupation, housing, and access to government services.” Ansøgeren har forklaret, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh ønsker at leve åbent omkring sin seksualitet og køn. Flygtningenævnet kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke lægge til grund, at ansøger ved en tilbagevenden til Bangladesh kan opnå den nødvendige myndighedsbeskyttelse, herunder imod forfølgelse fra lokalbefolkningen og fra familie og svigerfamilie. På denne baggrund og da ansøgeren må antages at tilhøre en særlig social gruppe i Flygtningekonventionens forstand, lægger Flygtningenævnet efter en konkret og individuel vurdering til grund, at ansøger risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Bangladesh. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1." Bang/2020/1/HMU.