Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2019 Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen af trosretning fra Irpen, Kiev-regionen, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en forbrydergruppe under ledelse af en mand, der går under navnet [A], eller af det lokale politi fra [By B]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2005 indgik en aftale om forpagtning af et 1,25 hektar stort jordstykke til et landbrugsfirma i [By B]. I [Foråret] 2018 nægtede direktøren for firmaet, [C], at udbetale lejen til ansøgeren, som han ellers var berettiget til ifølge aftalen. På denne baggrund politianmeldte ansøgeren direktøren. Direktøren har gentagende gange nægtet at udbetale lejen til ansøgeren. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [Foråret] 2018, efter et møde med direktøren, blev opsøgt af en forbrydergruppe samt deres leder [A], som overfaldt ansøgeren og fremsatte trusler mod ansøgeren for at få ham til at undlade at forfølge sit krav på udbetaling af leje for jordstykket. En lignende hændelse fandt sted i [Foråret] 2019, og ansøgerens skader, som følge af forbrydergruppens overfald, førte til, at ansøgeren pådrog sig flere brækkede ribben, samt at han fik slået flere tænder ud, og som følge her af måtte søge læge. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han gentagende gange har meldt hændelserne til politiet uden resultat. Ansøgeren har endeligt til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [Efteråret] 2019 rejste til sin bolig i [By B]. Her opdagede ansøgeren, at vinduerne i huset var slået ind og boligens inventar var blevet ødelagt. Ansøgeren blev i denne forbindelse igen overfaldet af forbrydergruppen og [A], som fremviste ansøgerens anmeldelser til politiet. Herefter blev ansøgeren bortført til en skov, hvor han blev tvunget til at grave sin egen grav. Ansøgeren opgav derfor sit krav om udbetaling af leje, og han blev herefter ført til landbrugsvirksomhedens direktør for at underskrive en erklæring om frafald af retten til jordstykket. Ansøgeren lykkedes imidlertid med at flygte ud af et toiletvindue, hvorefter han rejste hjem til Irpen, og 14 dage senere udrejste af Ukraine. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er efterstræbt af en forbrydergruppe eller lokale politifolk i Ivankovskii-distriktet i Kiev-regionen til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale spørgsmål i hans asylmotiv, og at forklaringen på flere punkter forekommer påfaldende. Ansøgeren har under mødet i nævnet forklaret, at han efter sit første møde med direktøren for landbrugsfirmaet i [Forår] 2018 blev opsøgt af forbrydergruppen samme aften, og at han dagen efter politianmeldte forbrydergruppen til politiet. Til asylsamtalen har han derimod forklaret, at han efter sit første møde med direktøren politianmeldte direktøren, at ansøgeren derefter tog tilbage til Irpen, og at han først blev opsøgt af forbrydergruppen under sit andet besøg i landsbyen i [Forår] 2018. Ansøgeren har i sit asylskema anført, at han i [Efterår] 2019 opsøgte direktøren for landsbrugsfirmaet på hans kontor, efter at han havde konstateret skader på sit hus, og at han, mens han var på kontoret, blev bortført af forbrydergruppen. Til sin asylsamtale har han derimod forklaret, at han blev bortført af forbrydergruppen, mens han befandt sig i sit hus i landsbyen for at besigtige skaderne på huset. Under mødet i nævnet har han forklaret, at forbrydergruppen bortførte ham, da han var på direktørens kontor. Hertil kommer, at han under mødet i nævnet videre har forklaret, at lederen af forbrydergruppen, [A], fremviste alle de politianmeldelser, som ansøgeren havde indgivet, mens de var på direktørens kontor. Ansøgeren har i sit asylskema imidlertid anført, at [A] viste ham politianmeldelserne, da de kom i skoven og efter, at ansøgeren havde gravet sin egen grav, mens ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at han fik politianmeldelserne forevist, mens han var ved sit hus i landsbyen. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om sin flugt fra forbrydergruppen, hvor han til asylsamtalen har forklaret, at han skjulte sig i nogle buske i et markskel i ca. 1½ time, mens forbrydergruppen ledte efter ham med lommelygter, mens ansøgeren under mødet i nævnet har forklaret, at han gemte sig i et skovstykke, der lå i nærheden, og derfra løb langs vejen, men gemte sig, når han så en bil på vejen. Hertil kommer, at ansøgeren har under mødet i nævnet forklaret, at hans kæreste blev opsøgt på deres fælles bopæl i Irpen og derefter kontaktet tre gange telefonisk, mens han til asylsamtalen har forklaret, at hans kæreste ikke er blevet opsøgt. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke har kunnet oplyse eller fremskaffe navnet på det selskab, som han gennem en årrække har haft en forpagtningsaftale med, eller nærmere oplysninger om sin ejendom, og at han ikke har forsøgt at inddrive sit tilgodehavende gennem det civile retssystem, ligesom han ikke har kontaktet andre politimyndigheder end det lokale politi på trods af, at det lokale politi efter ansøgerens opfattelse samarbejder med forbrydergruppen og derfor ikke reagerede på ansøgerens anmeldelser. Efter ansøgerens forklaring lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgerens konflikt angår det lokale politi, men ikke generelt myndighederne i Ukraine. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2020/8/MIMA
