Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte i [foråret] 2017 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at blive slået ihjel og udsat for overgreb. Klageren frygtede endvidere at blive udnyttet, da hun ikke har noget familie tilbage i Syrien, og at hun er en ung enlig kvinde. Klageren har til støtte herfor henvist til, at der foregik kamphandlinger i hendes hjemby, Yarmouk-lejren, hvor mange mennesker døde. Klageren oplyste, at Islamisk Stat var trængt ind i Yarmouk-lejren, hvorfor klageren og hendes familie flygtede fra deres bopæl til et andet område i Damaskus, Udlændingestyrelsen har i [sommeren] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus, og at denne forbedring ikke antages at være af helt imidlertid karakter. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hendes mor var offentlig ansat i Syrien. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udnyttet, da hun ikke har noget familie tilbage, og at hun er en ung enlig kvinde. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes mor var ansat ved Told og Skat i Syrien, hvorfor de syriske myndigheder vil tilbageholde klageren ved en tilbagevendelsen til Syrien. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af Udlændingelovens § 7, stk. 3. Opholdstilladelsen er således givet med henblik på midlertidigt ophold og vil ikke skulle forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således også siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. En inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et væsentligt indgreb i klagerens ret til familie- og privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af hendes ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 3 og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2, jf. herved også afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagerne Konstantinov v. the Netherlands (2007), præmis 53, Nnyanzi v. the United Kingdom (2008), præmis 76, Nacid and others v. Sweden (2012), præmis 79. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse overfor intensiteten af det indgreb en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til familie- og privatliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til familie- og privatliv. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse for så vidt angår retten til familieliv, at klageren har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet begge hendes forældre, bror, og fire mostre opholder sig i Danmark. For så vidt angår retten til privatliv bemærkes, at klageren har opholdt sig lovligt i Danmark i cirka 6 år, hun er født og opvokset i Syrien. Hun kan tale, læse og skrive noget dansk. Klageren har ingen uddannelse i Danmark, men har læst enkeltfag på VUC og aktuelt er under uddannelse til klinikassistent og har fritidsarbejde i Fakta. Hun har ingen fritidsinteresser og er ikke medlem af foreninger i Danmark. Hun har sin mor og far, samt fire mostre i Danmark. Klageren er født og opvokset i Syrien indtil hun som 18-årig udrejste. Hun har gået i både grund- og mellemskole, samt på gymnasium. Hun taler arabisk. Hun har i Syrien en moster og dennes datter, som hun indimellem er i kontakt med. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er indrejst i Danmark i [slutningen] af 2014 som familiesammenført og siden [foråret] 2017 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 med henblik på midlertidigt ophold. Klageren har således siden meddelelsen af opholdstilladelse i [foråret] 2017 været bekendt med dennes midlertidige karakter. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at klagerens tilknytning til Syrien er stærkere end klagerens tilknytning til Danmark. En nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål, og er proportionel og er ikke i strid med EMRK artikel 8. Klagerens opholdstilladelse kan på ovennævnte baggrund ikke forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, hvorvidt klageren på grund af sine individuelle forhold skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for individuel forfølgelse hverken efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Der er herved henset til de samme omstændigheder som anført af Udlændingestyrelsen. Det kan således ikke lægges til grund, at klageren har haft konflikter med de syriske myndigheder, religiøse eller kriminelle grupper, familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren har forklaret, at hun frygter at vende tilbage til Syrien fordi hendes forældre begge har forladt offentlige stillinger, at hun frygter hun vil forsvinde, ligesom sin bror er forsvundet i Jordan uden man ved hvorfor, og at hun som enlig kvinde vil have svært ved at klare sig. Der er herved lagt vægt på, at klageren efter sin egen forklaring ikke har konflikter med de syriske myndigheder, og at klagerens mor udrejste fra Syrien [foråret] 2012 og at klageren frem til sin udrejse [slutningen] af 2014 ikke blev kontaktet eller oplevede konflikter som følge af moderens udrejse. Klageren har endvidere ikke sandsynliggjort, at broderens forsvinden i Jordan har nogen forbindelse til klagerens situation i Syrien eller at udrejsen med broderen, der var 13 år, og som i dag er i den militærpligtige alder, skulle medføre at de syriske myndigheder vil holde klageren ansvarlig for at broderen unddrager sig militærtjeneste. Flygtningenævnet bemærker, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Issues Regarding Military Service, October 2019”, fremgår, at det ikke har konsekvenser for familiemedlemmer, at et familiemedlem har unddraget sig militærtjeneste. Klageren kan ikke anses for at være en enlig kvinde uden netværk, idet hun har en moster i Damaskus, Syrien. Af Udlændingestyrelsens notat ”Syria, the Socio-Economic Situation in Damascus City, marts 2019 fremgår endelig, at kvinder har adgang til arbejdsmarkedet og har lov til at leje egen bolig. Flygtningenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/8/HMU
