Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har i [efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive fængslet og udsat for tortur af de syriske myndigheder. Klageren frygter endvidere de generelle forhold, og at han vil blive slået ihjel af de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at regimet forfølger alle borgere. Klageren har videre oplyst, at klagerens to sønner har været anholdt, fordi klageren ikke meldte sig som anvist af regimet. Den ene af klagerens sønner afgik ved døden i fængslet. Klagerens bopæl er blevet opsøgt af sikkerhedstjenesten. Klageren var eftersøgt, fordi han angiveligt havde deltaget i demonstrationer mod regimet. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af Flygtningenævnets praksis siden sommeren 2019, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes senest af EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, side 122, hvor bl.a. fremgår, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …” En nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse kan være et indgreb i klagerens udøvelse af deres ret til familieliv og privatliv efter EMRK artikel 8, stk. 1. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for sit privat- og familieliv. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse for så vidt angår retten til familieliv, at klageren har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet klagerens søn, [A], bor i Danmark med sin ægtefælle og 5 børn. Der er imidlertid ingen oplysninger om, at der skulle bestå et særligt afhængighedsforhold mellem klageren og hans voksne søn. Der er derfor ikke tale om et familieliv i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i EMRK artikel 8. For så vidt angår retten til privatliv bemærkes, at klageren indrejste i Danmark som 59-årig. Han har haft ophold i Danmark i 5 år. Han har siden 2019 arbejdet 6 timer om ugen i et bageri. Han taler ikke dansk. Han er født og opvokset i Damaskus, hvor han har boet størstedelen af sit liv. Han har fortsat sin ægtefælle og en søn i Damaskus samt sin afdøde søns børn, som forsørges af hans ægtefælle. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold og således siden meddelelsen af opholdstilladelsen den 11. maj 2015 har været bekendt med tilladelsens midlertidige karakter. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelsen af 19. oktober 2020 om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klageren som følge af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans individuelle asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren er eftersøgt af de syriske myndigheder, idet ansøgerens forklaring herom fremstår som udbyggende og utroværdig. Klageren udrejste lovligt fra Syrien til Libanon [sommeren] 2013 og fik i den forbindelse et udrejsestempel i sit pas. Endvidere har klageren uden problemer kunnet få forlænget sit pas ved henvendelse på den syriske ambassade i Berlin i 2017. Disse forhold taler imod klagerens forklaring om, at han udrejste som følge af, at han var efterlyst af de syriske myndigheder. Klageren har endvidere på en række punkter afgivet divergerende forklaringer, ligesom der er uoverensstemmelser mellem klagerens og dennes søn [A´s] forklaringer. Klagerens søn har således under sin oplysnings- og motivsamtale [efteråret] 2014 forklaret, at hans far boede i Libanon med sin nye kone, en syrisk kvinde, og at [A's] mor boede sammen [A], fordi hun var alene efter skilsmissen. Dette er i modstrid med klagerens forklaring om, at han har været gift med [A's] mor i over 30 år. Klageren har forklaret udbyggende herom under mødet i Flygtningenævnet, idet han har forklaret, at han og hans ægtefælle blev mundtligt separeret, men ikke skilt, inden han udrejste til Libanon. Endvidere har klageren afgivet divergerende forklaringer om, hvor ofte myndighederne har opsøgt hans ægtefælle og spurgt efter klageren, efter han udrejste. Disse divergenser svækker klagerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge klagerens forklaring om, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder, til grund. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Syrien risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2021/1/YARS
