Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk statsløs palæstinenser fra Gaza og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af manden, [R], der slog hendes veninde ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun var vidne til, at hendes veninde blev ramt af en vildfaren kugle, som [R] afskød, hvorefter veninden døde. Hendes venindes familie bad ansøgeren vidne mod [R], hvilket hun indvilligede i. [R] kom herefter til ansøgerens bopæl og truede hende og familien. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Al-heto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA ́s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder Flygtningenævnet – som Udlændingestyrelsen – at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren skulle have et modsætningsforhold til [R], fordi han angiveligt slog ansøgerens veninde ihjel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit opholdssted, da hendes angivelige konflikt i Gaza fandt sted, og hvornår konflikten fandt sted. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren indledningsvist, at hun befandt sig i Gaza [en nærmere angiven dato i sommeren] 2016, da ansøgerens veninde blev slået ihjel af [R] og frem til ansøgerens udrejse af Gaza [en nærmere angiven dato i sommeren] 2016. Senere i asylsamtalen forklarede ansøgeren, at ansøgeren fik taget fingeraftryk i Grækenland [en nærmere angiven dato i foråret] 2016, og at hun derefter udelukkende befandt sig i Europa. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at episoden, hvor hendes veninde blev dræbt, fandt sted [en nærmere angiven dato i sommeren] 2015. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hun hørte et skud, inden [R] angiveligt begyndte at skyde. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at hun hørte råb og skud fra gaden, og at [R] efterfølgende kom og begyndte at skyde op i luften. Til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun først senere hørte skud, da [R] kom til gaden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange hun angiveligt blev opsøgt og truet af [R]. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at hun blev opsøgt og truet én gang af [R] hvilket var på ansøgerens bopæl [en nærmere angiven dato i sommeren] 2016. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at hun blev opsøgt og truet af [R] to gange, hvilket var på ansøgerens bopæl henholdsvis [en nærmere angiven dato i sommeren] og [en nærmere angiven dato i sommeren] 2016. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun blev opsøgt nogle dage efter episoden af [R]s mænd, og at hun nok to dage efter blev opsøgt af [R] selv. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun har en konflikt med sin veninde [A]s familie. I asylansøgningsskemaet har ansøgeren anført, at hun var i konflikt med [A]s familie, fordi familien ønskede, at ansøgeren skulle vidne i retten, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at hun ikke havde nogen konflikt med [A]s familie. Ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorvidt ansøgerens familie oplevede problemer med [R], efter at [R] angiveligt havde opsøgt ansøgerens bopæl. I asylansøgningsskemaet og til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren ikke noget om, at hendes familie havde oplevet problemer med [R], efter at han havde opsøgt ansøgerens bopæl. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at ansøgerens familie blev truet af [R] efter den anden opsøgning, og at ansøgerens mor gjorde ansøgeren bekendt med dette, da hun befandt sig i [X]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke har kunnet forklare mere specifikt om episoden, hvor hendes veninde [A] blev skudt, herunder hvor [A] blev ramt i hovedet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine generalia for så vidt angår navn og fødselsdato, hvilket har svækket ansøgerens generelle troværdighed. De græske myndigheder har oplyst, at ansøgeren [en nærmere angiven dato i foråret] 2016 blev registreret i Grækenland under navnet [J] og med fødselsdato [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 1991. Til de danske myndigheder har ansøgeren oplyst, at ansøgerens navn er [Y], og at hun er født [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 1991. På denne baggrund tiltræder nævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgerens asylmotiv skal afvises i sin helhed, og at ansøgeren ikke har en asylbegrundende konflikt. Flygtningenævnet vurderer herefter, at ansøgeren ikke vil befinde sig i en alvorlig personlighedsmæssig usikkerhedstilstand ved en tilbagevenden til Gaza, og at det ikke er umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren levevilkår, som er i overensstemmelse med den opgave, som UNRWA er ansvarlig for. På denne baggrund og i øvrigt at de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at tage tilbage til Gaza, hvor hun har adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2020/6/lbv
