Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Golfstaterne. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim. Han er født og opvokset i [en Golfstat]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til [Golfstaterne], fordi han har mistet sin opholdstilladelse. Han har aldrig boet i Libanon og har ingen familie eller netværk i landet, og kan som følge heraf og af de generelle forhold for statsløse palæstinensere heller ikke tage ophold i Libanon. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans farfar indrejste i Libanon fra Palæstina på et ukendt tidspunkt, og at han omkring 1969 udrejste af Libanon og bosatte sig i [en Golfstat] sammen med ansøgerens far. Ansøgerens far var på daværende tidspunkt omkring 11 år gammel. Ansøgeren og hans søskende er alle født og opvokset i [Golfstaterne], og ansøgerens forældre og ansøgerens to søskende bor fortsat i [en Golfstat], hvor de alle har opholdstilladelse. Ansøgeren har videre oplyst, at han mistede sin opholdstilladelse i [i den pågældende Golfstat], fordi han ikke længere var omfattet af sin fars opholdsgrundlag, og fordi han blev fyret fra sit arbejde i [den pågældende Golfstat]. Endelig har ansøgeren oplyst, at de libanesiske myndigheder løbende har udstedt rejsedokumenter til ham siden hans fødsel, hvilket ansøgerens fars virksomhed har foranstaltet i forbindelse med den løbende fornyelse af ansøgerens fars og resten af familiens opholdstilladelser i [den pågældende Golfstat]. Flygtningenævnet kan i det hele lægge ansøgerens forklaring til grund. På baggrund af ansøgerens forklaring og den fremlagte kopi af ansøgerens fars registreringskort fra UNRWA lægger Flygtningenævnet således til grund, at ansøgeren er efterkommer af statsløse palæstinensiske flygtninge fra Libanon, og at han er registreret hos UNRWA i Beirut, idet han fremgår af sin fars registreringsbevis, ligesom han løbende har fået udstedt rejsedokumenter for statsløse palæstinensere af de libanesiske myndigheder. Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. punktum, har følgende ordlyd: ”Denne konvention skal ikke finde anvendelse på personer, som for nærværende nyder beskyttelse eller bistand fra andre organer eller institutioner under De Forenede Nationer end De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge.” UNHCR har i december 2017 udgivet opdaterede guidelines vedrørende anvendelsen af Flygtningekonventionens artikel 1 D, der indeholder anbefalinger til de nationale myndigheder om behandlingen af asylansøgninger fra statsløse palæstinensere fra UNRWA-mandatområderne. I punkt 9 i disse guidelines, der definerer, hvilke persongrupper, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 1 D, udtaler UNHCR blandt andet: ”Descendants: ”Descendants” refers to all persons born to Palestine refugees or displaced persons, as defined above. … This includes descendants who were born outside of and who have never resided in UNRWA´s areas of operation, where the criteria for the application of Article 1 D are met.” Spørgsmålet er herefter i første række, om ansøgeren ”for nærværende nyder beskyttelse eller bistand” fra UNRWA og dermed er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. punktum. Det fremgår af præmis 53 i sag C-31/09 af 17. juni 2010 fra EU-Domstolen (Bolbol-sagen), at en person nyder beskyttelse eller bistand fra et organ under De Forenende Nationer, bortset fra UNHCR, når denne person rent faktisk har adgang til denne beskyttelse eller bistand, og af samme doms præmis 52 fremgår, at en registrering hos UNRWA er tilstrækkeligt bevis for, at personen rent faktisk har modtaget hjælp fra dette agentur. Samme opfattelse fremgår af punkt 12 i de omhandlede guidelines, hvori det anføres blandt andet: ”Thus, Article 1 D is clearly intended to cover all Palestinian refugees ”falling under the mandate of UNRWA, regardless of when, or whether, they are actually registred with that agency, or actually receiving assistance.”” På den anførte baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren, uanset han aldrig har haft bopæl i Libanon, rent faktisk har adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA i Libanon, og at han derfor er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. punktum, medmindre udelukkelsen er bortfaldet i medfør af bestemmelsens 2. punktum. Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. punktum lyder således: ”Såfremt af en eller anden grund denne beskyttelse eller bistand er bortfaldet, uden at disse personers forhold er blevet endeligt fastlagt i overensstemmelse med de derpå sigtende beslutninger, vedtagne af De Forenede Nationers plenarforsamling, skal disse personer uden videre være berettiget til at nyde de i denne konvention omhandlede fordele.” Under overskriften: ”Inclusion clause” of Article 1 D udtaler UNHCR i punkt 18 blandt andet, at …”the phrase ”ceased for any reason” is not to be construed restrictively.” UNHCR udtaler herefter i punkt 19 blandt andet følgende: ”The application of the second paragraph of Article 1 D is not, however, unlimited. Protection under the 1951 Convention does not extend to those applicants who, being outside an UNRWA area of operation, refuse to (re)avail themselves of the protection or assistance of UNRWA for reasons of personal convenience.” … “What is pivotal is whether the protection or assistance of UNRWA has ceased owing to one or more of the “objective reasons” for leaving or preventing them from (re)availing themselves of UNRWA´s protection or assistance as set out in paragraph 22 below”. UNHCR udtaler videre i punkt 22 k blandt andet: ”No State can safely assume that a Palestinian refugee will be able to access the protection or assistance of UNRWA in an area of operation where they have never resided, or other than in which he or she was formerly residing. As such decision-makers should not assess the lawfulness of return in relation to an UNRWA area of operation to which the individual has no previous connection. That would impose unreasonable and insurmountable obstacles on applicant, and ignore the general workings of the State-based system of international relations and State sovereignty.” Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han er født i [en Golfstat] og aldrig har haft bopæl eller længerevarende ophold i Libanon, men alene har været på besøg i landet nogle få gange og af få dages varighed, senest i 2008, hvor han var ca. seks år gammel. Det lægges videre til grund, at ansøgerens eneste forbindelse til Libanon er, at hans far er født i landet, og at han selv står opført på sin fars registreringsbevis hos UNRWA. Ansøgerens mor er efter det oplyste statsløs palæstinenser fra Syrien. Ansøgeren har ingen familiemæssige relationer i Libanon, og han har heller ikke på anden måde tilknytning til landet. Uanset ansøgeren aldrig har haft bopæl i Libanon og kun har været på få og kortvarige besøg i Libanon, og uanset de generelt svære forhold såvel sikkerhedsmæssigt som socioøkonomisk for statsløse palæstinensere i Libanon, der beskrives i baggrundsoplysningerne, finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren, der er en sund og rask ung mand, ikke vil stå i en sådan alvorlig personlig usikkerhedstilstand i Libanon, at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse ansøger er omfattet af, at sikre ham levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, idet punkt 22 k i UNHCRs guidelines ikke kan føre til en ændret vurdering, at ansøgeren ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. punktum, og ansøgeren er derfor udelukket fra at opnå asyl i Danmark i medfør af artikel 1 D, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2019/3/EMU
