ævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren tilhører klanen [klan-navn] og er sunni-muslim af trosretning fra [By1], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes mors ægtefælle vil slå hende ihjel, idet hun har krænket hans ære. Videre har klageren henvist til, at hun ikke har dokumentation for det ægteskab, hun har indgået i Danmark, og at hun derfor ved en tilbagevenden til Somalia vil blive beskyldt for at have fået sine børn udenfor ægteskab. Klageren har endvidere henvist til de generelle forhold samt til den omstændighed, at hun er enlig kvinde uden noget netværk. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes mors nye ægtefælle forsøgte at tvangsgifte hende bort til en meget ældre mand fra Reydabley, som allerede havde to koner i forvejen. Hendes mors ægtefælle havde indgået aftale med manden og havde på forhånd modtaget en sum penge som betaling. Klageren nægtede at gifte sig med den ældre mand, men morens ægtefælle forlangte, at ægteskabet skulle gennemføres og truede hende blandt andet på livet. En aften oplyste han hende igen om, at hun skulle gifte sig med den ældre mand, og da hun fortsat nægtede, sparkede han en gryde med kogende vand på hende. I forbindelse med det planlagte bryllup hjalp klagerens moster hende med at flygte ved at iføre hende en niqab, der dækkede hendes ansigt, hvorefter hun flygtede først fra familiens hytte og senere videre til en anden by, hvorfra hun senere udrejste fra Somalia. Klageren har til yderligere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at al-Shabaab i 2012 overtog magten i området og forbød alle piger at gå i skole, hvorfor hun måtte afslutte sin skolegang. Endelig har hun henvist til, at hun i Danmark mødte sine børns far på asylcentret. Parret blev religiøst viet, men hun har ikke dokumentation for ægteskabet, og folk vil derfor ikke tro på, at hun er gift. Ægtefællen blev før den yngste søns fødsel udvist fra Danmark til Italien, og bor i dag i Frankrig, hvor han har opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen har i tilladelsesresolutionen dateret den 29. september 2014 anført, at styrelsen ikke kunne lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet den forekom utroværdig og konstrueret til lejligheden, navnlig som følge af divergenser omkring hændelsesforløbet vedrørende tvangsægteskabet, og usandsynligheder vedrørende flugten fra bopælen. Herudover fremgår det af resolutionen, at Udlændingestyrelsen ikke fandt at kunne afvise, at klageren på daværende tidspunkt ved en tilbagevenden til sit hjemområde i det sydlige Somalia, ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning til sikkerhedssituationen i Somalia, herunder at hun kom fra et område, der stadig sås kontrolleret af al-Shabaab militsen. Udlændingestyrelsen vurderede således på daværende tidspunkt, at udsendelse til det sydlige og centrale Somalia udgjorde en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen meddelte herefter den 8. oktober 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes indledningsvist, at Flygtningenævnet ved vurderingen af klagerens forklaring har inddraget den omstændighed, at hændelserne, der førte til flugten fra Somalia, fandt sted for knap 6 år siden. Klagerens forklaring om de centrale dele af det oprindelige asylmotiv har været afglidende og præget af mangel på detaljer, også selvom de begivenheder, der førte til hendes flugt, foregik over kort tid, og der er tale om et relativt ukompliceret hændelsesforløb. Idet det videre bemærkes, at forklaringen tillige har været usandsynlig, udbyggende og divergerende på en række centrale punkter, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden, kan Flygtningenævnet herefter ikke lægge klagerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Klageren har således forklaret divergerende blandt andet med hensyn til, om hendes mor tilkendegav over for klagerens stedfar, at hun var imod tvangsægteskabet og mente, at klageren selv skulle have lov til at bestemme, eller om hun blot beroligede klageren og sagde, at hun skulle slappe af. Også med hensyn til, om brylluppet skulle finde sted dagen efter, at klageren blev forbrændt eller først nogle dage senere, har ansøgeren forklaret forskelligt. Det bemærkes i den forbindelse videre, at klageren har forklaret udbyggende med hensyn til, at hun som følge af forbrændingen mistede bevidstheden. I asylsamtalerne har klageren forklaret, at hun først flygtede til mosterens bopæl og dernæst hen til mosterens veninde. Under mødet i nævnet har hun derimod forklaret, at hun flygtede direkte hen til mosterens veninde, ligesom hun har forklaret divergerende med hensyn til, om mosteren også overnattede hos veninden, eller om hun kun kom på besøg. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende med hensyn til, om hun har boet i [By2] eller ej, og om hun flyttede til [By1] som 3 eller som 6-årig. Endelig bemærkes, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren var i stand til at flygte fra hytten, hvor kvinderne sad udenfor, blot ved at iføre sig en niqab. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge klagerens forklaring om konflikten med stedfaren til grund. Nævnet kan i konsekvens heraf heller ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til hjemområdet i Somalia vil være en reelt enlig kvinde uden mandligt netværk, idet nævnet har lagt vægt på, at klageren ud over sin mor og dennes ægtefælle har både sin moster og dennes ægtefælle i Somalia.Klageren har forklaret, at hun den 27. august 2015 blev viet af en imam i en moske i [By], og at ægteskabet er gyldigt i henhold til somaliske traditioner. Hun har videre forklaret, at imamen har tilbudt hende et arabisk dokument, der bekræfter vielsen, men at hun ikke har fået et sådant dokument, da den pågældende ikke efter danske regler havde bemyndigelse til at foretage vielser. Klagerens mor er bekendt med såvel den omstændighed, at klageren er blevet gift, som at hun har fået to børn, og moren har sagt, at hun er glad på hendes vegne. Herefter, og i det det alene beror på klagerens formodning, at der ved hendes tilbagevenden til Somalia vil blive stillet spørgsmål til, om hun er gift eller ej, har klageren ikke sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse i oktober 2014, således at betingelserne for at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse er opfyldt. Nævnet har ved vurderingen lagt til grund, at [By], i [område]-regionen gennem længere tid har været under al-Shabaabs kontrol, og at området ifølge de nyeste baggrundsoplysninger fortsat er under al-Shabaabs kontrol. Flygtningenævnet finder således, at ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrunds-oplysninger om de generelle forhold i klagerens hjemområde og Somalia i øvrigt, herunder al-Shabaabs måde at operere på i områder, som de har kontrollen over henholdsvis, ikke har kontrollen over. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Ved vurderingen har nævnet også lagt vægt på, at klageren har boet i [By] i en periode, efter at al-Shabaab kom til magten. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1 er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Med hensyn til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at ville være særligt belastende bemærkes, at klageren har opholdt sig i Danmark i godt 6 år, at hun har bestået Dansk 2 samt 9. klasse, og at hun for øjeblikket er i færd med at tage 10. klasse på [Skole]. Hun er medlem af bestyrelsen i sine børns daginstitution og taler rimelig godt dansk. Hun har ikke opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Hun har levet i Somalia de første 18 år af sit liv og har ikke familie i Danmark men har derimod hele sin familie i Somalia. Hendes børn er henholdsvis 3 og 4 år gamle, og de har ikke selvstændigt opnået en sådan tilknytning til Danmark, at klageren af den grund kan meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for hende at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/78/MSI
