Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunnimuslimer fra Kermanshah-provinsen i Iran. Den mandlige ansøger har oplyst at have været politisk aktiv ved at give mad til medlemmer fra Kurdistan Democratic Party of Iran (KDPI), men han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet af myndighederne. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at komme under observation resten af sit liv, og at hendes hjem vil blive ransaget af de iranske myndigheder. Hun frygter endvidere, at hendes ægtefælle vil blive dræbt. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har udleveret mad til repræsentanter fra KDPI tre gange. Den første gang var i [sommeren] 2015, anden gang var omkring 40 til 50 dage senere, og tredje gang var i [efteråret] 2015. Repræsentanterne fra KDPI henvendte sig til ansøgeren og hans bror [navn på den mandlige ansøgers bror] på deres kyllingefarm. Da repræsentanterne fra KDPI henvendte sig tredje gang, opstod der skudveksling mellem repræsentanterne fra KDPI og folk fra Revolutionsgarden. Ansøgeren og hans bror flygtede derfra sammen med mændene fra KDPI. De opholdt sig i en bjerggrotte indtil den følgende morgen, hvorefter ansøgeren tog hen til en fjern slægtning. Efterfølgende tog ansøgeren ophold hos en ven i otte dage. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun i perioden fra september til november 2015 blev kontaktet af sin svigerfar, som oplyste, at svigerfamiliens bopæl var blevet opsøgt af myndighedspersoner, idet ansøgerens ægtefælle og hans bror, [navn], havde hjulpet KDPI. Dagen efter blev ansøgernes bopæl opsøgt og ransaget af myndighedspersoner. Ansøgeren fik efterfølgende at vide, at hendes forældre også var blevet opsøgt på sin bopæl af myndighedspersoner på grund af hendes ægtefælles konflikt. Ansøgerne mødtes i byen Maku, hvorfra de udrejste til Tyrkiet sammen med deres to børn. Flygtningenævnet finder, at væsentlige dele af den forklaring, som ansøgeren [navn] er fremkommet med til støtte for sit asylmotiv, ikke er troværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at det er mindre sandsynligt, at bevæbnede repræsentanter for Kurdistan Democratic Party of Iran (KDPI) i peshmerga-uniformer tre gange uden videre tog kontakt til [den mandlige ansøger] og hans bror, [navn], på deres kyllingefarm for at bede om mad, idet det samtidig er forklaret, at kyllingefarmen var beliggende i nærheden af Revolutionsgardens kontrolpost. Det er også mindre sandsynligt, at Revolutionsgarden, der som forklaret af [den mandlige ansøger] ikke normalvis patruljerede ved kyllingefarmen, skulle komme til stede ved kyllingefarmen netop som den blev besøgt af repræsentanterne fra KDPI. Hertil kommer, at [den mandlige ansøger] og broren [navn] har forklaret uoverensstemmende om en række forhold, herunder om hvornår de blev bekendt med, at de mænd, der opsøgte dem, var repræsentanter for KDPI, ligesom de har forklaret uoverensstemmende om blandt andet forløbet af KDPI’s tredje besøg, hvor det angiveligt kom til en skudveksling mellem repræsentanter for KDPI og iransk politi/militær. [Den mandlige ansøger] har således oprindeligt forklaret, at repræsentanterne fra KDPI præsenterede sig for begge brødrene allerede under det første besøg, og at det var soldater fra Revolutionsgarden, der angreb KDPI ved kyllingefarmen, mens [den mandlige ansøgers bror] oprindeligt har forklaret, at han ikke før det andet besøg blev klar over, at personerne kom fra KDPI, og at det i øvrigt var iransk politi, der deltog i skudvekslingen ved kyllingefarmen. Om forløbet af det tredje besøg har [den mandlige ansøger] og [den mandlige ansøgers bror] tillige forklaret uoverensstemmende om, hvor og hvordan de mødtes med de fire øvrige personer fra Peshmerga umiddelbart efter skudvekslingen, ligesom der er afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt de to personer fra Peshmerga, der ledsagede dem under flugten, deltog i skudvekslingen. Det fremgår af baggrundsoplysninger, herunder rapporten fra British Home Office ”Country Information and Guidance Iran, Kurds and Kurdish political groups” fra juli 2016, at personer involveret i politiske grupper som KDPI er i risiko for forfølgelse fra iranske myndigheder, og at familiemedlemmer til personer, der kan sættes i forbindelse til KDPI, ligeledes bliver udsat for chikane og anholdelser. Set i det lys forekommer det heller ikke troværdigt, når [den kvindelige ansøger] har forklaret, at hun efter episoden, hvor der således skete en skudveksling mellem iransk politi/militær og KDPI/Peshmerga ved kyllingefarmen, blev opsøgt af to personer i civilt tøj, der oplyste, at hendes ægtefælle, [den mandlige ansøger], og svoger, [den mandlige ansøgers bror], var eftersøgt for at hjælpe KDPI, men at de uden videre gik igen efter ti minutter. Det er heller ikke troværdigt, at hendes forældre, der angiveligt også i samme anledning skulle være blevet opsøgt af myndighedspersoner en til to dage forinden, ikke kontaktede hende og advarede hende om dette besøg. Flygtningenævnet finder sammenfattende – også på baggrund af indtrykket under forklaringerne direkte for nævnet, herunder under hensyn til at forklaringerne også på mindre centrale punkter er blevet ændret under sagens behandling for Udlændingestyrelsen og i Flygtningenævnet – at hverken [den mandlige ansøger] eller [den kvindelige ansøger] har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/153/SSM
