Nævnet omgjorde i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar samt to børn, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige klager er etnisk [etnicitet] og [religion] af trosretning fra [by A, hjemland]. Den mandlige klager har forud for udrejsen opholdt sig i [by B, hjemland]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige klager er etnisk [etnicitet] og [religion] af trosretning fra [by A, hjemland]. Den kvindelige klager har forud for udrejsen opholdt sig i [by B, hjemland]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klagerne og deres to medfølgende børn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til [hjemland] frygtede, at blive slået ihjel eller tortureret og forfulgt af sin tidligere arbejdsgiver, [A], og dennes [ansatte]. Klageren anførte til støtte herfor, at [det sted] han arbejdede på i [by] var ejet af [A], som er tidligere [højtstående offentlig stilling]. I [foråret] 2013 blev der ansat omkring 100 nye personer til [ansættelsesstedet]. Klageren fandt ud af, at disse personer kom fra oprørsgruppen […], og at [A] bevidst husede disse oprører. På grund af problemer med lønudbetaling truede to af de ansatte, [B] og [C], med at gå til pressen, hvis ikke [A] udbetalte løn til de ansatte. I [sommeren] 2013 forsvandt [B] og [C]. Klageren spurgte [A], hvad der var sket med [B] og [C], men han fik at vide, at det ikke vedkom ham. Klageren besøgte [i sommeren] 2013 [en religiøs leder] i [by B] for at få hjælp til at lede efter sine to forsvundne kollegaer. [Den religiøse leders] sekretær ville kontakte lokalregeringen i [by B] med henblik på at iværksætte en efterforskning. [I sommeren] 2013 blev klageren frihedsberøvet af sin arbejdsgiver, fordi klageren blev beskyldt for at have kontaktet myndighederne, til trods for, at han var blevet beordret til ikke at beskæftige sig med de forsvundne kollegaer. Klageren blev afhørt af tre uniformerede personer flere gange over tre dage og spurgt ind til, hvem han havde kontaktet, hvad han havde sagt, og hvad han havde fået fortalt. Under afhøringen blev klageren slået og spyttet på. Klageren var tilbageholdt fra [en dato i sommeren] 2013 til [en dato i sommeren] 2013. Om natten [en dato i sommeren] 2013 blev klageren befriet af nogle personer, der sagde, at de var [den religiøse leders] folk. Klagerens ægtefælle var også blevet tilbageholdt og seksuelt misbrugt. Herefter blev klageren og klagerens ægtefælle og børn kørt til grænsen til [naboland], hvorfra de udrejste. Efterfølgende opsøgte uniformerede personer klagerens tidligere bopæl i [by A], hvor klagerens mor fortsat boede, to gange. Under den oprindelige asylsag henviste den kvindelige klager som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til [hjemland] frygtede, at blive slået ihjel eller tortureret og forfulgt at klagerens ægtefælles arbejdsgiver, [A]. Klageren anførte til støtte herfor, at klagerens ægtefælle fik problemer på sit arbejde, efter at to af hans kollegaer forsvandt i [sommeren] 2013. Klagerens ægtefælle fik herefter problemer med [A], der var [højtstående offentlig stilling], og personer fra oprørsgruppen […], som holdt til på [det sted], hvor klagerens ægtefælle arbejde. Klagerens ægtefælle spurgte efter sine forsvundne kollegaer, og klagerens ægtefælle fortalte [en religiøs leder] om sine forsvundne kollegaer. [En dato i sommeren] 2013 ankom tre personer, som oplyste at arbejde for [A], på klagerens bopæl. Personerne kørte klageren og klagerens børn ud til [det sted, hvor den mandlige klager var ansat], hvor de blev mishandlet. Personerne afhørte klageren gentagende gange og truede klageren med at slå hende, hendes børn og hendes ægtefælle ihjel, hvis ikke hun fortalte, hvad hendes ægtefælle havde fortalt om […]-gruppen. Efter fem dage blev klageren udsat for vold og voldtaget. Klageren og klagerens børn blev tilbageholdt indtil [en dato i sommeren] 2013, hvor de blev befriet af nogle personer fra [en organiseret religion] og kørt til [naboland]. Den kvindelige klager anførte endvidere som asylmotiv, at hun frygtede at blive slået ihjel af […]-gruppen, idet denne gruppe slår tilfældige personer ihjel. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klagerne har opnået opholdstilladelsen ved svig. Den mandlige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til konflikten med [A] og med […]-gruppen. Klageren har endvidere henvist til, at nogle personer med tilknytning til [A] har spurgt efter klageren fire gange, efter at klageren udrejste af [hjemland]. Personerne opsøgte klagerens mor og udsatte hende for verbalt og fysisk pres. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter, at hans datter vil blive udsat for overgreb. Klageren har til støtte herfor anført, at klagerens onkel kan finde på at tvangsgifte klagerens datter bort, ligesom at de personer, der er efter klageren kan finde på at udsætte klagerens datter for overgreb. Den kvindelige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til konflikten med [A]. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes børn vil blive misbrugt eller rekrutteret til militser. Klageren frygter endvidere krig, vold, drab og misbrug på sine og sine børns vegne på grund af de generelle forhold i [hjemland]. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet er således enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at klagerne ved deres indrejse i 2013 bevidst har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med deres ansøgninger om asyl, og at de således har opnået deres opholdstilladelser ved svig. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at begge klagere under såvel deres oprindelige asylsamtaler [i efteråret] 2013 som samtaler [i vinteren 20/21] og senest [i efteråret] 2021 for nævnet har forklaret, at de begge var tilbageholdt hos den mandlige klagers arbejdsgiver, [A], fordi den mandlige klager havde spurgt efter to forsvundne kolleger, som var tilknyttet en fagforening. Klagerne har samstemmende forklaret og fastholdt, at de begge var tilbageholdt i perioden fra [en dato i sommeren] 2013 indtil [en dato i sommeren] 2013, hvorunder den kvindelige klager efter sin forklaring skulle have været udsat for overgreb. Dette stemmer ikke overens med den omstændighed, at den kvindelige klager [en dato i sommeren] 2013 har været i stand til at uploade og udskifte sit profilbillede på [et socialt medie], navnlig da hun efter sin forklaring ikke havde adgang til en computer eller mobiltelefon under tilbageholdelsen. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ingen af klagerne har været i stand til at give nogen troværdig forklaring herpå, idet nævnet afviser, at opdateringen af den kvindelige klagers profil er foretaget af andre ved uretmæssig adgang til hendes profil. Vurderingen af klagernes troværdighed er endvidere til en vis grad understøttet af den omstændighed, at den mandlige klager i et opslag på internettet i 2010 har udtrykt ønske om at rejse til blandt andet Danmark for at studere. På denne baggrund sammenholdt med den begrundelse, som i øvrigt fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, er Flygtningenævnet enig i Udlændingestyrelsens vurdering om, at betingelserne for at inddrage klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, som udgangspunkt er opfyldt. Klagernes personlige forhold: En nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil udgøre et væsentligt indgreb i klagernes ret til privat- og familieliv, hvorfor det skal vurderes, om en afgørelse om at nægte at forlænge opholdstilladelserne vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Det er i den forbindelse en betingelse for nægtelse af forlængelse, at indgrebet i klagernes privat- og familieliv står i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af om en inddragelse af opholdstilladelserne må antages at virke særligt belastende for klagerne skal det indgå som et væsentligt moment, at opholdstilladelserne er opnået ved svig, hvorfor klagerne ikke på noget tidspunkt har kunnet have nogen berettiget forventning om at opnå opholdstilladelse. Den mandlige klager var [i 30'erne], da han sammen med sin ægtefælle og to børn indrejste til Danmark [i efteråret] 2013. Hans modersmål er [sprog], og han taler [sprog] og engelsk. Han har i [hjemland] gennemført en [mellemlang videregående uddannelse], ligesom han har haft arbejde, da han boede i [hjemland]. Han har sin bror og to søstre i [hjemland], som han har kontakt med. Han har i Danmark gennemført en [ungdomsuddannelse] samt en [socialfaglige uddannelse]. Han har siden [foråret] 2020 arbejdet [i en fuldtidsstilling] [hos ansættelsessted] og [ansættelsessted], og har forud herfor arbejdet i halvandet år som studentermedhjælper. Han har bestået prøve i dansk 3. Han er medlem af [forening], og han deltager jævnligt i frivilligt samfundsgavnligt arbejde. Det er Flygtningenævnets vurdering af klageren, at han taler et ganske godt og nuanceret dansk. Den kvindelige klager indrejse til Danmark som [nogle og 20-årig]. Hendes modersmål er [sprog], og hun taler [sprog] og lidt engelsk. Hun har haft arbejde, da hun boede i [hjemland], hvor hun har sin mor og [et antal] søskende, som hun har kontakt med. Hun har haft arbejde i Danmark siden 2018, og har bestået prøve i dansk 2 og gennemført en [ungdomsuddannelse]. Hun har arbejdet [inden for det socialfaglige område] og er i gang med en [socialfaglig uddannelse]. Hun har tidligere arbejdet som [stilling] i blandt andet [ansættelsessted] og [ansættelsessted]. Endvidere udfører hun frivilligt arbejde for [organisation]. Efter en vurdering af klagernes forhold findes klagerne isoleret bedømt ikke at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at en nægtelse af at forlænge deres opholdstilladelser vil indebære en krænkelse af deres rettigheder i henhold til EMRK artikel 8, navnlig når henses til, at de har opnået deres opholdstilladelser ved svig. Der er ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig udvist en sådan grad af egen skyld, at hensynet til udlændingen selv, herunder om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for vedkommende, ikke tillægges samme vægt som i tilfælde, hvor der ikke er udvist svig. Klagerne har tre børn, hvoraf de to ældste børn medfulgte ved indrejsen i 2013. Det er datteren [D], som på indrejsetidspunktet var [4-7 år], og sønnen [E], som dengang var [0-3 år]. Klagernes yngste barn, sønnen [F], er født i Danmark i [2010'erne]. Alle børnene taler flydende dansk, og ingen af dem kan tale [sprog] eller [sprog], som er de officielle sprog i [hjemland]. Børnene går i skole, og det fremgår af udtalelser fra blandt andet skolen, at de alle er velintegrerede i skolen, kammerater og fritidsaktiviteter. Datteren går til [to fritidsaktiviteter], og sønnerne går til [en fritidsaktivitet]. Klagernes to ældste børn var henholdsvis [0-3 år] og [4-7 år], da de indrejste sammen med klagerne i 2013. De har på nuværende tidspunkt haft lovligt ophold i Danmark i 8 år. De har således haft den væsentligste del af deres formative år i Danmark, hvor de betragter sig som danske, og er i stand til at tale dansk flydende. De er efter oplysningerne fra skolen særdeles velintegreret i skolen, herunder med hensyn til skolearbejde, socialt i forhold til kammerater og fritidsaktiviteter. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om varigheden af klagernes to ældste børns ophold i Danmark, deres tilegnelse af dansk sprog og integration i øvrigt i det danske samfund samt manglende sproglige forudsætninger for at kunne begå sig i [hjemland], finder Flygtningenævnet under hensyn til familiens enhed - og uanset at klagernes opholdstilladelse er opnået ved svig - at en inddragelse af klagernes opholdstilladelser må antages at virke særligt belastende for deres to ældste børn, jf. herved EMRK artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelser af [foråret] 2021, således at klagerne og deres to medfølgende børn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.”Land/2021/3/edo
