Nævnet omgjorde i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren er etnisk araber og muslim fra [by] i Damaskus, Syrien. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [i efteråret] 2018 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien, samt at blive indkaldt til militærtjeneste ved tilbagevenden til Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11 stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at situationen i Damaskus by har ændret sig markant siden maj 2018, og at der således er sket en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Det er derfor Udlændingestyrelsens vurdering, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK), alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Endvidere har styrelsen vurderet, dels at en nægtelse af en forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, dels at klageren ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til de generelle forhold i Syrien, og til at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste ved tilbagevenden til Syrien, nu hvor han er fyldt 18 år. Han har videre anført, at der er risiko for, at han bliver indkaldt til militærtjeneste på trods af, at han er eneste søn i familien, samt at dette er sket for en af hans fars venners søn. Yderligere har klageren henvist til, at han frygter forfølgelse som følge af, at hans far angiveligt er mistænkt for at hjælpe oppositionen og er eftersøgt af myndighederne. Endelig har klageren henvist til, at han i perioden fra 2016 til 2018/2019 har lavet en række opslag på Facebook, der illustrerer, at han er imod regimet i Syrien, herunder postet fotos af Den Frie Syriske Hærs flag samt en karikaturtegning af Bashar Al Assad. Klageren har oplyst, at han siden 2016 fem til ti gange om året har postet Den Frie Syriske Hærs flag på Snapchat, og at han ligeledes har postet antiregime-sange. Udlændingelovens § 7, stk. 3: Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Opholdstilladelsen efter § 7, stk. 3, blev meddelt med henvisning til, at personer fra Syrien – pga. de væbnede kampe, hvor der var angreb mod civile, eller hvor sådanne handlinger havde fundet sted – ved en tilbagevenden til hjemlandet, på daværende tidspunkt måtte anses for at være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel 3. Klageren har boet i Damaskus, Rif Damaskus, indtil sin udrejse fra Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus området. Foruden det baggrundsmateriale, som Udlændingestyrelsen har henvist til i den påklagede afgørelse, kan der til støtte for den nævnte vurdering af forholdene i Damaskus området også henvises til side 122 i European Asylum Support Offices rapport fra september 2020 (Country Guidence: Syria), hvor det anføres, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD”. Endvidere anføres side 137, at “Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Rural Damascus, however not at a high level and, accordingly, a higher level of individual elements is required in order to show substantial grounds for believing that a civilian, returned to the territory, would face a real risk of serious harm within the meaning of Article 15(c) QD”. Herudover kan der henvises til Udlændingestyrelsens rapport fra oktober 2020, Syria, Security and Socio-economic situation in the governates of Damascus and Rural Damascus, hvor det på side 11 anføres, at ”Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Denne vurdering er gengivet i European Asylum Support Offices rapport fra juli 2021 (Syria, Security Situation), side 226 f. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus området. Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 Flygtningenævnet skal herefter tage stilling, om en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse [fra foråret] 2021, tiltræder Flygtningenævnet, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at nægte forlængelse af klagerens opholdstilladelse. Udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2 (individuelle forhold) Henset til, at klageren har påberåbt sig individuelle forhold, skal Flygtningenævnet herefter tage stilling til, om klageren som følge heraf kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Spørgsmålet er således, om klageren kan meddeles opholdstilladelse med henvisning til klagerens faders forhold i Syrien, klagerens sur place aktiviteter i Danmark, eller at klageren risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste ved en tilbagevenden til Syrien. Med hensyn til spørgsmålet, om klageren kan meddeles opholdstilladelse med henvisning til klagerens faders forhold i Syrien, har faderen i en udateret redegørelse, der er indleveret sammen med klagerens advokats indlæg [fra sommeren] 2021, anført bl.a., at Shabiha fra regimet kom ind i faderens butik og tog faderens ven med og skar halsen over på ham, der imidlertid overlevede, at Shabiha en måned efter denne hændelse kom retur til butikken og i den forbindelse oplyste, at de ville tage faderen og vennen med, at faderen herefter flygtede ud af Syrien, og at naboerne har oplyst faderen, at Shabiha, efter faderen var flygtet fra Syrien, kom fire gange og spurgte efter ham. Flygtningenævnet finder, at det, der er anført i faderens redegørelse, ikke kan lægges til grund, bl.a. fordi episoden ikke kan antages at være blevet nævnt tidligere af faderen herunder under sin oplysnings- og motivsamtale [fra efteråret] 2014, hvilken episode det ellers ville have været ganske relevant at oplyse. I forlængelse heraf bemærkes, at uanset at det lægges til grund, at faderen i sin oplysnings- og motivsamtale måtte have nævnt Shabiha – som ved en fejl i referatet af samtalen måtte være blevet oversat til banditter, der angreb hans ven – nævner faderen intet om, at vennens hals blev skåret over, og at de kom tilbage efter faderen. Tværtimod anføres det, at ”Ansøger fornemmede at de måske også ville komme efter ham, hvilket var medvirkende til at han flygtede”. I tilknytning hertil bemærkes, at det i faderens resolution [fra efteråret] 2014 vedrørende opholdstilladelse til syriske borgere er anført, at opholdstilladelsen er meddelt på ”grundlag af udeblivelse efter genindkaldelse til det syriske militær”. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse med henvisning til klagerens sur place aktiviteter, bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at det ikke kan lægges til grund, at klageren på de sociale medier (Facebook og Snapchat) fra 2016 og frem (på Facebook indtil ultimo 2018/primo 2019) har postet fotos med kritisk indhold rettet mod den syriske regering eller antiregime-sange, bortset fra den ene post på Snapchat, der efter det oplyste skulle være gemt under favoritter på Snapchat, og som i øvrigt skulle være fra [foråret] 2021, hvorved bemærkes, at klageren [i foråret] 2021 blev meddelt Udlændingestyrelsens afslag på forlængelse af opholdstilladelsen. I den forbindelse har Flygtningenævnet lagt vægt på navnlig, at klageren intet har nævnt om sine aktiviteter på de sociale medier – der som nævnt skulle have været stået på siden 2016 – i sit asylansøgningsskema af [fra efteråret] 2018, under sin asylsamtale den [i efteråret] 2018, under sin gensamtale [fra efteråret] 2020 eller under sin gensamtale [i efteråret] 2020. Hertil kommer, at de pågældende posts på Facebook ikke er dokumenterede. Med hensyn spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse med henvisning til, at klageren risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste, bemærkes, at klageren er 19 år og således er i den militærpligtige alder. Det er ubestridt, at klageren er sine forældres eneste søn, hvorfor de gældende regler vedrørende militærtjeneste i Syrien medfører, at klageren – hvis han i øvrigt opfylder en række yderligere betingelser – er berettiget til at blive fritaget for militærtjeneste. Flygtningenævnet kan i den forbindelse henvise til den syriske regerings hjemmeside (www.mod.gov.sy) vedrørende Forsvarsministeriet, hvorfra Flygtningenævnet den 5. august 2021 har udskrevet de gældende regler for enesønners adgang til fritagelse for militærtjeneste. Det skal bemærkes, at de pågældende regler kan forstås således, at det er en betingelse for fritagelse, at den pågældende enesøn fremlægger ”En lægeerklæring på vedkommendes far eller mor, om at disse ikke er i stand til at få børn, i henhold til de fastsatte betingelser”. I givet fald er det uklart, om klageren kan tilvejebringe en sådan erklæring, når klagerens forældre ikke opholder sig i Syrien. Det er Flygtningenævnets opfattelse, at det på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger må lægges til grund, at der foreligger en betydelig usikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang reglen om fritagelse for enesønner rent faktisk respekteres og efterleves i praksis af de syriske myndigheder. I den forbindelse kan Flygtningenævnet henvise til European Asylum Support Offices rapport fra september 2020 (Country Guidence: Syria), side 63 f., hvor følgende er anført: ”2. Persons who evaded or derserted military service The Law permits exemptions from military service categories of individuals described below. However, the process for obtaining an exemption was assessed to include more limitations and more variation on case-by-case basis … In practice, the exemptions are not consistently applied. There are also reports that returnees have been conscripted despite promises that they would be exempted … The following are possible exemptions and deferrals according to law. … Only sons: The only male child of his parents can be exempted from military service. The exemption is also applicable if the parents of the only son are divorced or if one or both parents are deceased … A family’s only son can still benefit from the exemption regulation, but the GoS has been tightening controls on this. Instead of renewing the exemption every two years, the person concerned is obliged to renew it every single year until his mother reaches the age when she is not expected to be able to give birth to another child (approximately by the age of 50, according to the source”. 2.1. Draft evaders … In the case of draft evaders, a well founded fear of persecution would in general be substantiated. While certain exemptions from military service are envisaged in law, their application in practice lacks”. Endvidere kan der henvises til European Asylum Support Offices rapport fra marts 2020 (Syria, Targeting of individuals), side 26 f., hvor følgende er anført: “Syrians wishing to return to their place of origin in GoS-retaken areas, are requested to gain security approval by going through a ‘security clearance’ involving interrogation by Syrian security forces. This ‘clearance’ implies providing extensive information on any involvement they had with the political opposition. Government guarantees ‘forgiveness’ to returnees when they tell the truth. However, in many cases this does not work out as promised, as a recent survey amongst Syrians returning to government-held areas, cited in the Washington Post, revealed: ‘About 75 percent had been harassed at checkpoints, in government registry offices or in the street, conscripted into the military despite promises they would be exempted, or arrested’. … The OHCHR stated in February 2019 that despite changes in the situation in Syria, those returning face a lack of rule of law, widespread human rights violations and poor economic prospects, noting that ‘safe and sustainable returns’ were not possible due to continuing hostilities.” Endelig kan nævnet henvise til UNHCR’s rapport fra marts 2021 (International Protection Considerations with Regard to People Fleeing the Syrian Arab Republic – Update VI), hvor der på side 124 f. er anført følgende: ”b) Exemptions and Deferrals from Military Service The Conscription Law permits certain categories of men to be exempted from military service, including, among others, men who are the only male child of their parents, those who are deemed unfit for medical reasons, and those who legally reside abroad for at least one year and have paid an exemption fee. The law further allows for deferrals under certain conditions, including for university students and those with temporary health conditions. Since 2011, an increasing level of arbitrariness and corrupt practices has been reported in relation to the application of rules and regulations regarding military service, including deferral and exemption procedures”. Foruden den anførte betydelige usikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang reglen om fritagelse for enesønner rent faktisk respekteres og efterleves i praksis af de syriske myndigheder, må det også tages i betragtning, at fritagelse kræver registrering hos de syriske myndigheder, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at ”The exemption may be refused if a person does not comply with the given application deadlines and consequently the person may have to serve in the military”, jf. side 10 i Udlændingestyrelsens rapport fra oktober 2019 (Syria, Issues Regarding Military Service), og at klageren ikke hverken inden sit 18. år eller senere har registreret sig. I forhold til bedømmelsen af, om klageren kan forventes at opnå fritagelse for militærtjeneste, må det også tages i betragtning, at klagerens fader er flygtet fra en genindkaldelse i militæret, hvilket alt andet lige vil indebære en øget risiko for, at reglen om fritagelse ikke vil blive efterlevet i praksis af de syriske myndigheder. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en risiko for indkaldelse til militærtjeneste, hvorfor nævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/152
