Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kina. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk han og ateist fra [....] Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kina frygter at blive anholdt af de kinesiske myndigheder, fordi han har stukket en betjent med kniv. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de kinesiske myndigheder, fordi hans familie har været tilhængere af Falun Gong bevægelsen. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive pålagt en uforholdsmæssig straf ved en tilbage-venden til hjemlandet, herunder at få frataget sine børn, idet han i Danmark har fået to børn (født henholdsvis [efteråret] 2015 og [sommeren] 2018) sammen med sin kæreste, som han efter det oplyste indgik ægteskab med i Danmark [i efteråret] 2017. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far var tilhænger af Falun Gong bevægelsen, og at faren i 2000 blev anholdt af de kinesiske myndigheder på grund af denne interesse. Kort efter forsvandt ansøge-rens mor, og han har ikke været i kontakt med hende siden. Ansøgerens farfar var også tilhæn-ger af Falun Gong bevægelsen. I 2001 eller 2002 blev farfaren anholdt og tilbageholdt. I 2003 blev farfaren løsladt af myndighederne, og han døde samme år på grund af kvæstelser opstået under tilbageholdelsen. I 2014 rettede de kinesiske myndigheder tre gange henvendelse på an-søgerens farmors bopæl. Første gang i [foråret] 2014 oplyste myndighederne til farmoren, at hun ikke kunne blive boende i sin bolig, fordi området, hvor boligen lå, skulle udvikles. I den anled-ning skulle farmorens bolig rives ned. Farmoren blev tilbudt en økonomisk kompensation. I [foråret] 2014 blev farmorens bopæl opsøgt for anden gang. Farmoren blev igen oplyst om ek-sproprieringen. [I sommeren] 2014 blev farmorens bopæl opsøgt for tredje og sidste gang. Den-ne gang foretog to betjente en ransagning af både farmorens bopæl og hendes boghandel. På bopælen fandt betjentene farfarens materiale vedrørende Falun Gong, hvilket førte til et skæn-deri mellem farmoren og betjentene. Farmoren blev skubbet og slået af den ene betjent. Ansø-geren kom hen for at stoppe betjentene, men en betjent holdt ham tilbage i et halsgreb. Dette resulterede i, at ansøgeren stak den ene betjent med en frugtkniv, og den anden betjent flygtede fra stedet. Farmoren blev alvorlig skadet af betjentenes behandling, og hun døde som følge her-af. Ansøgeren flygtede og tog ophold hos farmorens ven, indtil han udrejste af Kina. Han har i Danmark fået to børn med en kinesisk kvinde, som han nu har giftet sig med. Flygtningenævnet finder, at i hvert fald dele af ansøgerens forklaring om baggrunden for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ansøgeren indrejste ifølge sine egne oplysninger i Danmark [i som-meren] 2014, men undlod at søge asyl, før han [i efteråret] 2014 blev anholdt af dansk politi, der bistod SKAT i en kontrolaktion mod restaurationsbranchen. Ansøgeren blev antruffet bagerst i restauranten og forsøgte at undløbe fra stedet. Over for Udlændingestyrelsen og nævnet har an-søgeren fastholdt, at han aldrig har arbejdet i Danmark. I forbindelse med anholdelsen oplyste han ifølge politirapporten, at han søgte om asyl, idet han henviste til, at han var en del af Falun Gong bevægelsen. Ansøgeren har i efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen og i næv-net forklaret, at han aldrig selv har været en del af Falun Gong bevægelsen, men at han formo-der, at myndighederne i Kina kan sætte ham i forbindelse hermed, idet politiet under episoden [i efteråret] 2014, der førte til ansøgerens udrejse af Kina, fandt materiale om Falun Gong i farmo-rens og hans fælles hjem. Det fremgår videre af sagens oplysninger, at ansøgeren aldrig mødte op i asylregistreringen, og at han [i slutningen af] 2014 blev eftersøgt af dansk politi. [I foråret] 2015 henvendte ansøgeren sig til politiet og søgte på ny om asyl. [I sommeren] 2015 deltog an-søgeren i en oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen. [I efteråret] 2015 blev han meldt som udeblevet fra sit asylcenter, ligesom han [i efteråret] 2015 udeblev fra asylsamtalen hos Udlændingestyrelsen. Asylsagen blev herefter anset som bortfaldet, hvorefter ansøgeren på ny blev eftersøgt hos politiet med henblik på udsendelse. I [efteråret] 2016 mødte ansøgeren imidlertid op på asylcentret, hvorefter asylsagen blev genoptaget, men da han i [efteråret] 2016 udeblev fra asylcentret og fra fornyet oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen blev hans asylsag atter anset for bortfaldet, ligesom ansøgeren på ny blev eftersøgt af politiet med henblik på udsendelse. Ansøgerens asylsag er blevet genoptaget i [efteråret] 2016, hvoref-ter han [i efteråret] 2016 og [efteråret] 2017 har deltaget i samtaler med Udlændingestyrelsen. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under forklaringen for nævnet har ansøgeren oplyst, at han ved en tilbagevenden til Kina frygter de kinesiske myndigheder som følge af den episode, der fandt sted [i sommeren] 2014, hvor politiet angiveligt fandt materiale om Falun Gong på hans bopæl, og hvor han stak en politibetjent to gange med en kniv. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om episoden [i sommeren] 2014 fremstår usammenhængende og utrovær-dig. Ansøgeren har således forklaret uoverensstemmende om tidsangivelserne for de angivelige besøg fra myndighederne op til episoden, om forløbet af ransagningen [i sommeren] 2014, og om han blev pågrebet af betjenten, da ansøgeren forsøgte at flygte fra stedet, eller da ansøgeren forsøgte at komme sin farmor til undsætning. Ansøgeren har også forklaret uoverensstemmende og upræcist om, hvordan han vurderede farmorens tilstand, da ansøgeren forlod stedet. Under den første oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2015 oplyste ansøgeren, at farmoren blev så skadet af politimændenes behandling, at hun døde på stedet, hvilken forklaring han stort set gentog under den anden oplysnings- og motivsamtale den [i efteråret] 2016. Under asylsamtalen [i sommeren] 2017 og for nævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at han så, at farmoren var i en dårlig tilstand, men at han først efterfølgende blev bekendt med, at hun døde som følge af politiets slag og hendes høje blodtryk. Ansøgerens forklaring om episoden fremstår på visse punkter heller ikke særligt sandsynlig. Det forekommer således påfaldende, at det lykkedes an-søgeren, der efter sin egen forklaring blev holdt tilbage af en betjent i et fast halsgreb, at få fat i en 15-20 cm lang frugtkniv, der tilfældigt lå inden for rækkevidde i boghandlen, hvor episoden fandt sted, at ansøgeren forlod farmoren, der var svært kvæstet, eller at ansøgeren efter denne dramatiske episode valgte at vende tilbage til gerningsstedet samme aften for at hente penge. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har nævnet endvidere lagt vægt på det indtryk, som ansøgeren har efterladt under sin forklaring afgivet direkte for nævnet, ligesom nævnet har lagt vægt på forløbet af hans asylsag, hvor ansøgeren først sent efter indrejsen i Danmark har søgt om asyl, ligesom han gentagne gange er udeblevet fra asylcentret og møder vedrørende asylsagen. Efter en samlet bedømmelse heraf finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er kommet i en asylrelevant konflikt med de kinesiske myndigheder, hverken som følge af hans angivelige angreb på en betjent eller som følge af ansøgerens formodning om, at myndighederne skulle mistænke ham for at være interesseret i eller udføre aktiviteter i relation til Falun Gong. For så vidt angår den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører hans faderskab til to børn, hvoraf et af børnene er født uden for ægteskabet, henviser nævnet til begrundelsen i den sambehandlede sag, hvor nævnet har anført følgende: ”Det fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] [i efteråret] indgik ægteskab med [ægtefællen], der efter det oplyste er far til [B2] og [B3]. Flygtningenævnet er opmærksom på, at [B2] og [B3] er født, efter at Udlændinge-styrelsen har truffet afgørelse i sagen, og at i hvert fald oplysningerne om [B3] ikke er indgået i Udlændingestyrelsens behandling af sagen. [B2] og [B3] er på grund af deres alder ikke i stand til selv at fremkomme med oplysninger i sagen af betydning for deres asylmotiv, men deres mor, [ansøgeren], har redegjort nøje for den del af asylmotivet, der direkte knytter sig til de to børn, hvilket asylmotiv er helt sammenfaldende med den ældste datters ([B1]) asylmotiv, som er indgået i Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Nævnet finder, at børnenes perspektiv er tilstrækkelig belyst gennem moderens oplysninger, og at der i øvrigt ikke er grundlag for at hjemvise nogen del af sagen til Udlændingestyrelsen. Som anført af nævnet i afgørelsen af 17. marts 2017 er det lagt til grund, at [ansøgeren] i 2011 har været udsat for en tvangsabort, og at hun et par måneder senere udrejste illegalt af Kina. Det lægges endvidere til grund, at hun i Danmark har født nu tre børn, hvoraf to af børnene er født uden for ægteskab, ligesom det læg-ges til grund, at hendes ægtefælle […] (ansøgeren i den sambehandlede sag) er far til de to sidst-fødte børn. Det kan på baggrund af oplysninger om situationen i Kina endvidere lægges til grund, at [ansøgeren] som følge af antallet af børn, og at de til dels er født uden for ægteskab, vil kunne idømmes en betydelig bøde eller alternativt en kortere frihedsstraf, ligesom hun kan blive pålagt udrejseforbud i en periode. Som anført af nævnet i afgørelsen af 17. marts 2017 kan det efter baggrundsoplysningerne ikke lægges til grund, at de kinesiske myndigheder vil tvangs-fjerne børnene fra deres mor, eller at der i øvrigt er en reel risiko for, at moderen vil blive udsat for andre asylbegrundende overgreb, herunder tvangsmæssigt at lade hende sterilisere. De sank-tioner over for [ansøgeren], der herefter er sandsynlige, har således ikke en sådan karakter, at de kan betragtes som overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det kan ikke føre til en anden vurdering heraf, at [ansøgeren] nu har født tre børn, hvoraf de to af børnene er født uden for ægteskabet. Heller ikke den omstændighed, at hun påregner at få flere børn, kan føre til en anden afgørelse. Set fra børnenes perspektiv må det efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at moderens situation meget vel kan indebære, at det vil blive vanskeligt at få børnene eller i hvert fald et af børnene registreret i Hukou registret, hvilket må antages at være en forudsætning for deres adgang til lægehjælp, skolegang, sociale ydelser m.v. Det fremgår imidlertid af Udenrigsministeriets høringsnotat af 12. december 2016, der er baseret på svar fra en lokal advokat med speciale i familieret, at registrering i overensstemmelse med ”Opinions of the General Office of the State Council on Addressing the Issue of Household Registration for Persons without Household Registration” er mulig, såfremt (1) en dna test kan påvise familie-forholdet mellem mor og barn, (2) der fremlægges en fødselsattest med dna dokumentation for familieforholdet, i hvilken forbindelse en dansk fødselsattest skulle være tilstrækkelig, og (3) der sammen med denne dokumentation ansøges om registrering med en skriftlig begrundelse for børnenes fødsel uden for ægteskabet. Det fremgår af samme baggrundsnotat dog videre, at myndighederne i Fujian provinsen har et dårligt ry i forhold til overholdelse af love og regulati-ver, og at der er eksempler på, at kvinder, der har fået foretaget en tvangsabort, ikke har kunnet registrere børn født efterfølgende. Afgørende for Flygtningenævnets afgørelse – også set i for-hold til Børnekonventionen – er imidlertid, om der er risiko for, at børnene ved en ”tilbagesen-delse” til Kina vil blive udsat for alvorlige overgreb, hvilket efter Børnekonventionen kan for-muleres som ”a real risk of irreparable harm”. Nævnet finder, at de vanskeligheder, som en re-gistrering af børnene – eller navnlig ét af børnene – må forventes at møde, eller endda den mu-lige konsekvens, at børnene udelukkes fra at modtage fri lægehjælp, skolegang m.v., ikke er forhold, der kan sidestilles med alvorlige overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Der er herefter ikke – heller ikke som følge af [ansøgerens] tredje barn – grundlag for at meddele an-søgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Ud-lændingestyrelsens afgørelse, idet afgørelsen nu tillige omfatter [B2] og [B3].” Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kina vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlæn-dingestyrelsens afgørelse. " kina/2018/5/smla
