Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om forlængelse af opholdstilla-delse vedrørende en kvinde samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra [bydel], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke væ-ret medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien på baggrund af krigshandlinger-ne, herunder at blive slået ihjel eller tilbageholdt. Klageren henviste til støtte herfor til, at hendes ægtefælle blev slået ihjel fem år forinden, efter at være blevet tilbageholdt og udsat for tortur af det syriske regime. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændin-gestyrelsen har vurderet, at idet grundlaget for opholdstilladelserne ikke længere er til stede. Kla-geren har som asylmotiv fortsat henvist til, hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at hun og hendes sønner bliver tilbageholdt og de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes forældres bopæl, hvor klageren forud for udrejsen boede, blev op-søgt ofte, og at en person ved den ene hændelse rettede et gevær mod klagerens hoved, og at på-gældende truede med at slå hende og hendes børn ihjel. Klageren har endvidere henvist til, at hen-des afdøde ægtefælles forældre er blevet opsøgt siden klagerens udrejse, og at de efterspørger kla-gerens sønner. Klageren har ydermere henvist til, at hendes svigerinde blev anholdt af de syriske myndigheder, og at hendes ægtefælle ligeledes var blevet slået ihjel, på samme vis som klagerens ægtefælle. Af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport, Security and socio-economic situation in the government controlled areas of Damascus and Rual Damascus, udgivet i fra oktober 2020 og EASO’s rapport, Syria Security Situation, udgivet i maj 2020, fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, hvor klageren kommer fra, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således også siden juni 2019 vurderet, at de aktu-elle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko for at bli-ve udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Da der ikke foreligger oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering heraf, er der herefter ikke grundlag for at forlænge klagerens op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvor-vidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af hendes ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol samt økonomiske hensyn, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klage-rens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstil-ladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilla-delse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og fa-milieliv. Klageren udrejste af Syrien i [efteråret] 2015 som [X]-årig. Hun havde indtil da boet hele livet i Damaskus. Klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015 og har således opholdt sig her i lidt over fem år. Hun har familiemæssig tilknytning til Danmark i form af sine to børn på [X] og [X] år, sine forældre og en søster, hvis sager om inddragelse Flygtningenævnet også behandler i dag, samt en bror med ægtefælle og to børn. Hun har gået på FVU og går nu på VUC, hvor hun er i gang med folkeskolens 9. klasse. Hun har ikke haft ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Hun har lært dansk, men har dog benyttet tolk under mødet i Flygtningenævnet. I Da-maskus har hun to søstre med familie samt andre slægtninge. Klageren har ikke helbredsmæssige problemer. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en næg-telse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Dan-marks øvrige internationale forpligtelser. Klagerens børn har ikke opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at klageren af den grund kan meddeles opholdstilladelse. Flygtningenæv-net kan på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelsen [fra efter-året] 2020 om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlæn-ges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klageren er i risiko for forfølgelse eller over-greb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om, at familien nogle måneder før udrejsen af Syrien blev udsat for et hjemmerøveri, til grund. Flygtningenævnet bemærker dog, at klagerens far har forklaret udbyggende om røveriet. Han har således oprindeligt forklaret, at de ikke vidste, hvem røverne var, og at røveriet ikke var møntet personligt på dem. Under forklaringen for Flygtningenævnet har han forklaret, at røveriet blev begået af myndighedspersoner, som spurgte efter klagerens bror og i forbindelse med en ran-sagning stjal familiens værdigenstande. Klageren, hendes forældre og søster har endvidere forkla-ret udbyggende om, at familiens hjem efterfølgende blev opsøgt flere gange af myndighederne både før og efter udrejsen. Forklaringerne herom har været udetaljerede og indbyrdes modstriden-de. Klagernes forklaringer herom har været udetaljerede og indbyrdes modstridende. Flygtninge-nævnet kan ikke lægge disse udbyggende dele af klagerens fars forklaringer til grund. Flygtninge-nævnet lægger til grund, at klagerens ægtefælle døde omkring 2011 i forbindelse med, at han var tilbageholdt af myndighederne i Syrien. Klageren oplevede ikke i de efterfølgende år indtil udrej-sen at blive udsat for forfølgelse fra myndighedernes side som følge af sin mands forhold. Flygt-ningenævnet bemærker endvidere, at klagerens bror udrejste af Syrien i 2012, hvorefter hendes far var tilbageholdt i to dage, men i de følgende år oplevede familien ikke andre problemer med myn-dighederne på grund af klagerens brors søns forhold. Det er ikke sandsynliggjort, at klagerens bror har været særlig profileret i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens bror fik udstedt et syrisk pas en måned før sin udrejse, og at han udrejste legalt af Syrien. Endvidere udrejste også klageren legalt af Syrien i [efteråret] 2015 uden at opleve problemer i denne forbindelse. Klagerens far har oplyst, at familiens efternavn er almindeligt i Syrien. På denne baggrund kan det forhold, at klagerne under mødet i Flygtningenævnet har frem-lagt en liste med navne, herunder seks personer med samme efternavn som klageren, der angive-ligt er blevet dræbt af de Syriske myndigheder, ikke føre til, at klageren kan anses for at risikere asylbegrundende forfølgelse alene på baggrund af sit efternavn. Det forhold, at ansøgeren er enke kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at hun ved tilba-gevenden til Syrien har et netværk i form af hendes søster og forældre, hvis opholdstilladelser i Danmark ligeledes er nægtet forlænget, sin svigerfamilie og andre slægtninge. Det forhold, at kla-geren har søgt asyl kan ikke i sig selv antages at føre til, at de ved tilbagevenden til Syrien vil bli-ve udsat for asylbegrundende behandling. Flygtningenævnet henviser herved til Udlændingestyrel-sens og Dansk Flygtningehjælps rapport, Security situation in Damascus Province and issues re-garding return to Syria, udgivet i februar 2019. På denne baggrund har klageren ikke sandsynlig-gjort, at hun ved tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for asylbegrundende problemer med myndighederne. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladel-se i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Ud-lændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/63/gdan
