Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Al Malekia, Al Hasakah, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold som følge af væbnede kampe og angreb på civile. Klageren havde endvidere henvist til, at oprører havde truet hendes ægtefælle med at slå ham ihjel samt at slå klageren og deres børn ihjel, idet ægtefællen ikke ville hjælpe oprørerne. Klageren havde til støtte for sit asylmotiv oplyst, at oprører af to til tre omgange havde opsøgt hendes ægtefælles arbejdsplads og fremkommet med trusler mod familien. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 26, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder som følge af, at hendes ægtefælle har afvist et samarbejde med de syriske myndigheder, og at hendes ægtefælle har unddraget sig sin militærtjeneste. Klageren havde til støtte for sit asylmotiv oplyst, at klageren og hendes ægtefælle fik at vide af ægtefællens ven, at nogen havde opsøgt og udøvet hærværk på deres bolig efter de var udrejst. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om hendes individuelle asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen. Det forhold, at klageren for Flygtningenævnet har forklaret, at hun ved indrejsen i Danmark ikke kendte til, hvem hendes mand havde problemer med i Syrien, kan ikke føre til en anden vurdering, da klageren tidligere til Udlændingestyrelsen har forklaret, at misforståelsen opstod, fordi hun ikke havde forstået betegnelserne ”oprøre” og ”myndigheder”. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren også har forklaret forskelligt om, hvorvidt hendes ægtefælles ven så de personer, der ransagede familiens bolig og begik hærværk. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at hun på grund af sine individuelle forhold, herunder på grund af ægtefællens forhold, ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Vedrørende klagerens ægtefælles militærtjeneste bemærkes særligt, at ægtefællen fik udskudt sin militærtjeneste på grund af uddannelse, at han ikke har modtaget en indkaldelse til militæret, mens han opholdt sig i Syrien, og at det følger af baggrundsoplysningerne, at en unddragelse af militærtjeneste i almindelighed ikke i sig selv har konsekvenser for unddragerens familiemedlemmer. Det forhold, at ægtefællen ikke har aftjent sin værnepligt, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Klageren flyttede i 2010 sammen med sin ægtefælle og børn fra Al Malekia til Damaskus. Baggrunden for flytningen til Damaskus var, at ægtefællen opstartede en internetcafé i Damaskus. Klageren boede derefter 4 år i Damaskus, inden hun efter et kort ophold i Al Malekia udrejste af Syrien. Det er derfor de aktuelle forhold i Damaskus, som klageren skal vurderes i forhold til. Flygtningenævnet er af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, enig i, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for hende, navnlig på grund af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og opvokset i Syrien. Klageren har ifølge sin forklaring for Flygtningenævnet nu ikke længere familie i Syrien, men har ikke kunnet redegøre for, hvornår forældre og farbrødre er udrejst, og hendes forklaring om, at hun på trods af tidligere tæt telefonisk kontakt ikke længere har kontakt til sine forældre, er usikker og utroværdig. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at hele klagerens familie er udrejst af Syrien. Det bemærkes i øvrigt i den forbindelse, at det, som anført af Udlændingestyrelsen, fremgår af baggrundsoplysningerne, at enlige kvinder uden netværk i teorien har samme rettigheder som mænd, og at kvinder har adgang til arbejdsmarkedet og kan leje egen bolig. Klagerens ægtefælle og 4 børn bor i De Forenede Arabiske Emirater. Efter, at klageren blev meddelt asyl i [sommeren] 2014, opholdt klageren sig kun 4 måneder i Danmark, inden hun udrejste til De Forenede Arabiske Emirater, hvor hun opholdt sig med sin familie i 4 år og 6 måneder, inden hun i [sommeren] 2019 på ny indrejste i Danmark. Klageren taler kun ganske lidt dansk og har ingen ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet. Klageren har en ryglidelse. Klageren har kusiner og fætre i Danmark. Flygtningenævnet finder en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for hende at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse. Hendes helbredsmæssige forhold kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/39/hzc
