Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om hans konflikt med myndighederne til grund, idet forklaringen forekommer stærkt udbyggende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til de græske myndigheder i [begyndelsen af] 2015 forklarede, at han forlod Syrien, fordi hans land befandt sig i en krigstilstand. Han nævnte ikke noget om, at han blev betragtet som modstander af de syriske myndigheder, fordi hans fætre havde presset myndighederne til at løslade deres bror, eller fordi han forsøgte at hente mælk til sin nevø fra et område, der var under blokade, hvilket kom til myndighedernes kundskab, ligesom han ikke fortalte, at han havde deltaget i en demonstration mod myndighederne. Klageren har heller ikke i sit asylskema [fra sommeren] 2016 oplyst om individuelle konflikter med myndighederne, men alene oplyst, at hans land var i krig, og at der ikke fandtes et sundhedssystem, ligesom han oplyste, at han ikke havde interesser eller job, der forholdt sig til krigen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2015 forklarede, at han forlod Syrien som følge af en skade fra et raketangreb, hvor han mistede sit ben, at han og hans familie ikke blander sig i politik eller i konflikten i Syrien, og at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold, en manglende behandling af sit skadede ben, og at han frygter for sit liv. Heller ikke under denne samtale har klageren forklaret om individuelle konflikter, eller at han og hans familie skulle være eftersøgt af myndighederne. Først under samtalerne med Udlændingestyrelsen i forbindelse med statusændringssagen har klageren henvist til, at han frygter myndighederne, fordi hans fætre havde konflikter med myndighederne, og klageren dermed også blev anset for at være en fjende af regimet, at han kan være registreret hos myndighederne som følge af, at han transporterede babymælk i Aleppo, at han har deltaget i en fredelig demonstration i starten af krigen, og at han har boet i et oprørskontrolleret område. Henset til, at dette er en således udbyggende forklaring om klagerens centrale asylmotiv, at det ikke kan føre til et andet resultat, at klageren har angivet, at han blot ønskede en hurtig sagsbehandling og regnede med, at han kunne forklare mere indgående ved senere samtaler. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren efter sin forklaring ikke har haft nogen personlige konflikter med myndighederne, og nævnet finder, at hans frygt for, at han skulle være blevet angrebet eller være eftersøgt på grund af transporten af babymælk eller som bosiddende i et tidligere oprørskontrolleret område alene beror på hans egen formodning. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor klagerens forklaring om, at han ved udrejsen af Syrien havde en konflikt med de syriske myndigheder. Det forhold, at klageren under sit ophold i Danmark har oprettet en facebook gruppe ved navn [gruppens navn], hvor han har postet en lang række opslag, kan ikke føre til, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien kan antages at være i risiko for forfølgelse eller overgreb. Nævnet har herved lagt vægt på karakteren af opslagene, der i det væsentlige er af almindelig nyhedsorienteret karakter, og med angivelse af en mailadresse, hvoraf hans navn ikke kan udledes, og at klageren som ovenfor nævnt ikke var i myndighedernes søgelys eller profileret ved udrejsen af Syrien, hvorfor det ikke kan antages, at det er kommet til myndighedernes kendskab. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår det forhold, at klageren i Århus har deltaget i fire til fem demonstrationer mod Assads regime, at han har deltaget i et interview på [radiokanal] i Århus, og at han - efter det af ham oplyste - er med i en forening, der søger at anlægge gruppesøgsmål mod det syriske regime. Nævnet bemærker hertil, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, at klageren har et sagsanlæg mod de syriske myndigheder. Det forhold, at klageren har deltaget i et interview på [TV-station], som er lagt på Youtube [i slutningen af] 2018, og som nævnet har foranstaltet oversat, kan heller ikke føre til, at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren i interviewet ikke udtaler sig kritisk om de syriske myndigheder eller Syrien generelt, men derimod udtaler sig kritisk om Danmark og lovændringen for flygtninge med midlertidigt ophold i Danmark. Det forhold, at han optræder sammen med [A], som er chefredaktør på avisen [B], kan ikke føre til et andet resultat henset til, at der ingen forbindelse er mellem ham og klageren. Nævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han, der som ovenfor anført må anses for helt uprofileret i forhold til de syriske myndigheder, på baggrund af interviewet kan opfattes som værende i opposition til de syriske myndigheder. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klageren efter interviewet var til samtaler med Udlændingestyrelsen henholdsvis den [i begyndelsen af] 2019, [i sommeren] 2019 og [i efteråret] 2019, hvor han på intet tidspunkt oplyste om TV udsendelsen, eller at han frygtede en særlig eksponering på baggrund af denne. Flygtningenævnet afviser således også, at klageren har en aktuel konflikt med de syriske myndigheder på baggrund af sine aktiviteter i Danmark og sin medvirken i TV udsendelsen på [TV-station]. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at klageren er konverteret til kristendommen. Nævnet bemærker indledningsvist, at klageren har forklaret, at han fattede interesse for kristendommen i Tyrkiet, hvor han var i kontakt med en præst, men at han til de græske udlændingemyndigheder forklarede, at han var sunni-muslim af trosretning. Nævnet har lagt vægt på, at klageren har et påfaldende ringe kendskab til kristendommen, herunder kendskab til centrale højtider. Han har således ikke til samtalerne med Udlændingestyrelsen været i stand til at forklare, hvad der kendetegner den græsk ortodokse kirke, som han tilhører, og han har på spørgsmål om kristendommen henvist til, at han ikke har studeret kristendommen, at det er en privat sag, og at kristendommen for ham er en følelse og tryghed. Han har om baggrunden for sin angivelige konversion forklaret, at de personer, der hjalp ham med lægehjælp, alle var kristne, og at kristendommen er tolerant og giver ham ro, som han har brug for. Nævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at klageren efter sin forklaring konverterede til kristendommen i Grækenland kun 15 dage efter sin ankomst og blev døbt efter én samtale med en præst og tre til fire besøg i en kirke i Grækenland. Nævnet har videre lagt vægt på, at han kun i meget begrænset omfang har praktiseret kristendommen i Danmark. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hans konversion er udtryk for en reel indre overbevisning. Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge til grund, at klageren har en konflikt med sin familie som følge af en konversion til kristendommen, eller at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse fra myndighedernes side. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2019, hvorefter klageren er meddelt opholdstilladelse i Danmark på grund af de generelle forhold i Syrien.” Syri/2021/36/CARA
