Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlæn-gelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Sambe-handlet med Soma/2021/21/EDO og Soma/2021/22/EDO.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [A], underklanen [B], sub-underklanen [C], familieklanen [D] og er muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Klageren boede i Beled Weyne, Somalia, i en år-række forud for sin udrejse af Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiø-se foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter en klankonflikt og blodhævn. Klageren har til støtte herfor anført, at kla-gerens families bopæl i 1991 blev opsøgt af Abgal-militsen, som skød klagerens far og tilbage-holdt klageren og klagerens søstre og udsatte dem for overgreb, fordi familien tilhører en mindre-talsklan. Abgal-militsen er fortsat til stede i Mogadishu, og klageren frygter desuden, at andre klaner vil slå hans søn ihjel, hvis de opdager, at klagerens søn tilhører en mindretalsklan. Efter at have været tilbageholdt af Abgal-militsen i nogle måneder, flygtede klageren til Beled Weyne, hvor klagerens mor opholdt sig. I 1993 døde klagerens mor. Klageren blev herefter tvunget til at arbejde for en mand ved navn [E] i et år, hvorefter klagerens mors fætter, [F], fik forhandlet kla-gerens frigivelse. Klageren blev i 1995 gift med [F] datter. Klageren flygtede fra Somalia i 1999, idet ægtefællens halvsøskende ikke ville acceptere klageren, klagerens ægtefælle og klagerens børn som en del af familien. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter de generelle forhold i Somalia. Klageren har som asylmotiv herudover henvist til, at han frygter, at hans søn vil blive tvangsrekrutteret til al-Shabaab. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter, at hans datter vil blive tvangsomskåret. Klageren har til støtte herfor anført, at kla-gerens tidligere ægtefælle i 2015 ønskede at omskære klagerens datter, hvilket klageren modsatte sig. [I sommeren] 2012 traf Flygtningenævnet afgørelse om at hjemvise klagerens sag til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen i lyset af, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 14. december 2011 på baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi and Elmi v. UK (8319/07 og 11449/07) besluttede at hjemvise alle nævnets sa-ger vedrørende somaliske statsborgere fra det sydlige og det centrale Somalia. Udlændingestyrel-sen meddelte [primo] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-vens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæi-ske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbri-tannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse hen-set til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I foråret] 2019 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7, stk. 2, nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere var til stede. [I efteråret] 2019 oplyste klagerens advokat, at klageren ønskede at søge asyl på vegne af sine børn. [I efteråret] 2019 hjemviste Flygtningenævnet sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen under hensyntagen til den nære sammenhæng mellem klagerens sag om nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse og hans børns selvstændige asylsager. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændin-gelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelse ikke længere er til stede. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om de fak-tiske forhold til grund. Klageren har påberåbt sig, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse, da han tilhører en minoritetsklan, og fordi han vil kunne gøre krav på en ejendom, som tidligere har tilhørt hans familie, men nu er blevet overtaget af andre. Klageren frygter, at hans krav på ejendommen kan føre til, at de, der nu har taget ejendommen i besiddelse, vil dræbe ham for at sikre sig, at de kan bevare ejendommen. Vedrørende dette spørgsmål bemær-ker Flygtningenævnet, at klageren forlod Somalia for mere end 20 år siden, og at han for Flygt-ningenævnet har forklaret, at han vil kunne afstå fra at gøre krav på den omhandlede ejendom. Klagerens forklaring om, at han på dette grundlag vil være i risiko for forfølgelse, må efter Flygt-ningenævnet opfattelse betegnes som usandsynlig og i øvrigt udbyggende. Flygtningenævnet be-mærker, at klageren ved sin partshøring [i efteråret] 2018 alene omtalte, at ejendommen var blevet beslaglagt, men ikke at hans mulige krav på ejendommen og forventningerne om, at han kunne få myndighedsbistand i den forbindelse, i sig selv skulle udgøre en risiko. Den omstændighed, at klageren tilhører en mindretalsklan, kan efter Flygtningenævnets vurdering heller ikke føre til, at der meddeles klageren opholdstilladelse. Det bemærkes, at klageren kommer fra Mogadishu, og den blotte omstændighed, at han ikke tilhører en af de større klaner, kan ikke føre til, at han skulle være afskåret fra på ny at tage ophold i Mogadishu, uden at risikere asylbegrundende forfølgelse. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerens søn, [G], risikerer at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab, finder Flygtningenævnet, at risikoen herfor i det væsentlige beror på klagerens egen formodning. Særligt for så vidt angår Mogadishu bemærker Flygtningenævnet, at byen til dels er kontrolleret af AMISOM, og at al-Shabaabs indflydelse i området derfor må anses for begrænset. Som anført af Udlændingestyrelsen er såvel klageren som hans søn helt uprofilerede i forhold til al-Shabaab. Klagerens frygt for, at hans søn skal blive tvangsrekrutteret, kan derfor ikke føre til en anden vurdering. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter, at hans datter, [H], vil blive omskåret og tvunget til at indgå ægteskab imod sin vilje. Flygtningenævnet bemærker om dette, at datteren er 17 år gammel. Efter de foreliggende oplysninger finder omskæring normalt sted væ-sentlig tidligere. Klageren, der efter sin forklaring er modstander af omskæring, var i stand til at forhindre, at datteren blev omskåret, da hun som væsentlig yngre opholdt sig i Etiopien, mens han selv opholdt sig i Danmark. Det forhold, at datterens mor måtte være tilhænger af omskæring kan ikke tillægges afgørende betydning. For det første gennemtvang moren ikke omskæringen, da hun havde mulighed for det. For det andet finder Flygtningenævnet det helt usandsynligt, at moren, som hverken klageren eller datteren har haft forbindelse med siden 2016, og som senest opholdt sig i Etiopien, skulle blive bekendt med, at datteren rejser tilbage til Somalia. Klageren er som far værge for datteren og må derfor, som modstander af omskæring, anses for at være i stand til at forhindre omskæring. Da klageren efter sin forklaring ikke har nær familie tilbage i Somalia, er det i øvrigt ganske usikkert, om nogen ville blive bekendt med, at datteren ikke er omskåret. For så vidt angår risikoen for, at datteren bliver gift mod sin vilje henviser Flygtningenævnet til, at klageren som far vil kunne forhindre dette. Vedrørende farens position i relation til spørgsmålet om datterens ægteskab kan der blandt andet henvises til Landinfo af 14. juni 2018 (Flygtninge-nævnets bilag 702) side 9 og side 19. Vedrørende de i udlændingelovens § 26 omhandlede hensyn bemærker Flygtningenævnet, at klageren ved fremmøde i Flygtningenævnet har forklaret, at han, efter at han i 2006 fik afslag på opholdstilladelse, har opholdt sig i Holland i en længere periode, før han i [foråret] 2012 vendte tilbage til Danmark. Han har således haft ret til at opholde sig i Danmark siden [foråret] 2012, hvor han var 37 år gammel. Efter det oplyste har han siden samlet været i beskæftigelse i omkring fire år, han har bestået dansk prøve 2, og han har efter det oplyste siden 2020 haft en kæreste i Danmark. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at disse forhold ikke kan føre til, at klageren har en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse vil virke særligt belastende. Klagerens tilknyt-ning til sine herboende børn kan af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført, jf. afgørelsens side 6, ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/20/EDO
