Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk punjab og oprindeligt shia-muslim af trosretning fra Gujart, Pakistan. Ansø-geren har oplyst, at hun efter ankomsten til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv, men hun har deltaget aktivt i den religiøse forening Tehrik-e-Jafaria Pakistan siden 2010. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbage-venden til Pakistan frygter for sit og sine børns liv, herunder, at de vil blive slået ihjel af personer der ikke kan lide shia-muslimer, ukendte personer samt hendes tidligere ægtefælles familie. Ansø-geren frygter desuden, at hendes tidligere ægtefælles familie vil tage hendes børn fra hende. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun har været aktiv inden for en shia-muslismsk forening, Tehrik-e-Jafaria Pakistan siden 2010, hvor hun har undervist kvinder, holdt foredrag for kvinder og demonstreret. Ansøgeren har videre oplyst, at hun har modtaget adskillige telefoniske trusler fra ukendte personer, som har beordret hende til at stoppe med at forkynde religiøse budskaber, og at de ville likvidere familien, såfremt hun ikke stoppede hermed. Ansøgerens bror og far modtog også trusler. Ansøgeren meldte truslerne til politiet, som udformerede en politirapport, men hun fik al-drig en konklusion på anmeldelserne. Ansøgeren rejste herefter til Danmark for at blive familie-sammenført med sin daværende ægtefælle, men fik afslag. Ansøgeren rejste tilbage til Pakistan, hvor hun fortsatte sit arbejde for den shia-muslimske forening. Ansøgeren blev herefter, på et ukendt tidspunkt i [efteråret] 2013 stoppet i bil, på vej til et religiøst møde, af tre ukendte mænd, som truede hende med et gevær. Ansøgeren rejste herefter tilbage til Danmark, idet hun ikke læn-gere turde være i Pakistan. Endelig har ansøgeren oplyst, at hendes tidligere ægtefælle har været voldelig over for hende. Ansøgerens tidligere ægtefælles søster har sagt, at de vil tage børnene fra ansøgeren, såfremt hun vender tilbage til Pakistan. Ansøgeren har senest som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af sin familie og at de vil åbne en blasfemi sag mod hende, idet hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af offentligheden i Pakistan grundet sin konversion. Ansøgeren har som støtte til sit asylmotiv oplyst, at hun siden hun blev skilt fra sin tidligere ægte-fælle er gået bort fra de islamiske traditioner, og at hendes familie ser hende som frafalden, idet hun er tidligere shiamuslimsk forkynder. Det er forbundet med yderst dårligt familieomdømme, at der er en frafalden kvinde i familien, hvorfor ansøgeren frygter, at hendes familie vil slå hende ihjel på grund af deres ære. Ansøgeren bror, som er medlem af Tehrik-e-Jafaria Pakista, har truet ansøgeren med at slå hende ihjel, såfremt hun vender tilbage til Pakistan, samt truet med, at hendes børn vil blive taget fra hende. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun sandsynligvis vil ende med at blive idømt dødsstraf, hvis hendes familie åbner en blasfemi sag mod hende, især under henvis-ning til, at hun er tidligere muslimsk lærd. Endelig, har ansøgeren oplyst om nogle nylige begiven-heder i Pakistan, hvor den kristne kvinde Asia Bibi er blevet idømt dødstraf for blasfemi, men fri-kendt i Højesteret. Offentligheden kræver dog, på trods af frikendelsen, fortsat, at Asia Bibi bliver slået ihjel, og hun kan ikke forlade landet. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv vedrørende ansøgerens deltagelse i religiøse møder og medlemskab af en religiøs forening til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren havde modtaget adskillige telefoniske trusler fra ukendte personer, eller at hun på et tidspunkt i [efteråret] 2013 blev stoppet i bil af tre ukendte mænd, som truede hende med et gevær. Der er herved henset til den samme begrundelse, som fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af [en nærmere angiven dato i sommeren] 2016. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har afgivet usammenhængende, divergerende og udbyggende forklaringer om centrale dele af denne del af sit asylmotiv. Ansøgerens forklaring på nævnsmødet kan ikke føre til en anden vurdering heraf. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens konvertering til kristendommen er udtryk for en reel og ægte indre overbevisning. Ansøgerens forklaring på nævnsmødet om sin konvertering fremstod således ureflekteret, overordnet og tillært. Hun har således udvist en påfaldende mangel-fuld viden om blandt andet centrale kristne begivenheder, personer nævnt i bilen, og hun er, efter sin egen forklaring kun indimellem kommet i kirke, og har ikke deltaget i dåbsundervisning eller i øvrigt opsøgt undervisning i kristendommen. Hendes kontakt med kirken fremstår således mere som en socialtilknytning end udtryk for en religiøs overbevisning. Det forhold, at ansøgeren efter sin egen forklaring er begyndt at gå i vestlig tøj, og er holdt op med at dække sit hår, og i øvrigt har tillagt sig en vestlig stil, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er endelig henset til, at det forekommer påfaldende, at ansøgerens interesse for kristendommen er opstået umiddelbart efter Flygtningenævnets afslag på asyl [en nærmere angiven dato i sommeren] 2016. Det forhold, at ansøger frygter, at hendes familie vil åbne en blasfemisag mod ansøgeren, såfremt hun vender til-bage og at familien vil dræbe hende alene på grund af familiens omdømme, ved at hun anses som en frafalden kvinde, kan ikke føre til en anden vurdering. Det er derfor fortsat Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygt-ningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Paki/2020/6/malc
