Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Sagen er forsøgt behandlet i proceduren for åbenbart grundløse sager. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Det bemærkes indledningsvis, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 11, og 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk edo og kristen fra Benin, Edo State, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af en kvinde ved navn [A], som hun skylder penge. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun kom i kontakt med [A] i Benin, fordi hun kendte [A]s søster. [A] tilbød ansøgeren, at hun kunne arrangere, at ansøgeren kunne komme til Europa for at arbejde som frisør. Aftalen var, at ansøgeren skulle tilbagebetale sin gæld til [A] med de penge, hun ville tjene i Europa. Da ansøgeren kom til Spanien i 2011 fandt hun ud af, at hun skulle arbejde som prostitueret. Hun opholdt sig i Spanien fra 2011 til 2015, og i den periode afdrog hun på sin gæld til [A]. Da ansøgeren kom til Spanien, skyldte hun [A] 50.000 euros, men senere sagde hun, at gælden var steget til 60.000 euros, fordi ansøgeren var syg, da hun kom til Europa. I [måned i foråret] eller [anden måned i foråret] 2018, mens ansøgeren opholdt sig i Spanien, sagde ansøgeren til [A], at hun ikke længere ville betale af på sin gæld, idet en lokal konge i Nigeria havde udstedt et dekret om, at man ikke skulle tilbagebetale gæld, som man havde optaget i forbindelse med udrejse af Nigeria. [A] sagde, at dekretet ikke havde betydning for ansøgeren, fordi hun havde stiftet sin gæld, inden kongen havde udstedt dekretet. I [måned i efteråret] 2018 forlod ansøgeren Spanien og rejste til Frankrig for at undgå at afdrage på sin gæld til [A]. Siden ansøgeren forlod Spanien i [måned i efteråret] 2018, har ansøgeren ikke været i direkte kontakt med [A], men hun har været i kontakt med sin mor, som flere gange er blevet opsøgt og truet af personer, som var sendt af [A]. Ansøgerens mor blev i begyndelsen af [måned i sommeren] 2019 opsøgt og slået, og i slutningen af [samme måned] 2019 blev ansøgerens bror, som ansøgerens mor havde tage ophold hos, skudt i benet af personer, som arbejder for [A]. [A] har truet med at slå ansøgerens bror ihjel, hvis hendes mor ikke oplyser hendes telefonnummer. [A] har oplyst, at gælden er 50.000 euros, selvom hun allerede har betalt 30.000 euros. Ansøgeren har til Dansk Flygtningehjælp den [dato i efteråret] 2019 oplyst, at hun har været i kontakt med sin mor ugen før samtalen med flygtningehjælpen, og at moren oplyste, at [A] fortsat truer hende, at [A] ved, at ansøgeren er i Danmark, og at [A] vil hyre nogen til at banke ansøgeren på gaden i Danmark. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel og finder, at ansøgeren som offer for menneskehandel må anses for at være i en særlig sårbar situation. Selvom det må antages, at der er en risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria fortsat vil stå i et modsætningsforhold til sin bagkvinde, finder nævnet, at dette forhold ikke har en karakter, der kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren må henvises til at søge beskyttelse hos de nigerianske myndigheder. Det bemærkes, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder US Department of State, 2019 Trafficking in Persons Report: Nigeria, 20. juni 2019 og EASO, Country Guidance: Nigeria, februar 2019, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte de handlede personer i forbindelse med en tilbagevenden til Nigeria, ligesom ofre for menneskehandel i Nigeria har mulighed for at søge beskyttelse hos NAPTIP eller private organisationer med tilsvarende formål, men at der er begrænsede ressourcer. Det forhold, at ansøgerens mor er blevet opsøgt i Nigeria og af frygt for familiens sikkerhed har opfordret til, at ansøgeren adlyder sin bagkvinde, kan ikke føre til et andet resultat. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2020/5/DH
