Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og sunni muslim af trosretning fra [en by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været poli-tisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Iran frygter en langvarig fængselsstraf, idet han har deserteret fra militærtjenesten og udtalt sig kritisk om det iranske regime. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han er konverteret til kri-stendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2009 blev tilbageholdt i 10 – 15 dage, hvor han blev udsat for fysisk overgreb og senere idømt en betinget straf for at have skrevet regi-mefjendtlige slogans. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende konversionen til kristendommen har ansøgeren oplyst, at han er overordentlig udsat for at blive arresteret ved en tilbagevenden til Iran, og herunder udsat for umenneskelig behandling. Af de grunde, der er anført i Flygtningenævnets afgørelse af [i sommeren] 2018, finder Flygtningenævnet også efter det, der nu er kommet frem, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort forløbet i 2015, herunder at han er deserteret fra militærtje-neste, og dermed sit asylmotiv. Det kan således ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren i forbindelse med, at han søgte om genoptagelse i [sommeren] 2018 fremlagde en kopi af den dom, som han angiveligt blev idømt i [efteråret] 2015 ved Den Islamiske Revolutions Domstol i [en by]. Nævnet lægger herved vægt på, at dokumentet efter sit indhold og tidspunkt for fremlæggel-sen fremstår som konstrueret til lejligheden. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har givet en trovær-dig forklaring på, hvorfor dokumentet, som er helt centralt for det påståede asylmotiv, ikke er fremlagt, inden nævnets afgørelse i [sommeren] 2018. Under hensyn hertil og til ansøgerens gene-relt svækkede troværdighed har nævnet ikke fundet grundlag for at lade dokumentet ægthedsvur-dere. Af de grunde, der er anført i Flygtningenævnets afgørelse i [sommeren] 2018, finder nævnet fortsat, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved pro-kurdiske aktiviteter eller aktiviteter på internettet, herunder Facebook, er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Ansøgeren har som et nyt asylmotiv anført, at han er konverteret til kristen-dommen, og at han derfor frygter de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte sin konversion fremlagt et dåbsbevis, hvoraf fremgår, at han blev døbt i [foråret] 2019, og en udtalelse af [efter-året] 2019 fra sognepræst [sognepræst], hvoraf fremgår, at ansøgeren siden starten af [vinteren] 2018 er kommet stabilt i [kirke] og har deltaget i undervisning hver anden søndag samt i [somme-ren] til [sommeren] 2019 har deltaget i en konference på [Friskole] for farsitalende kristne gæster i Danmark. Ansøgeren har endvidere fremlagt en udtalelse af [foråret] 2021 fra sognepræst [Sog-nepræst], hvoraf blandt andet fremgår, at ansøgeren nu medvirker ved fremstilling af kristne vide-oer til brug på internettet/YouTube, og at der lige nu på YouTube ligger 38 videoer, som er frem-stillet de seneste [antal] måneder. Det fremgår af udtalelsen, at det er [sognepræstens] ønske, at ansøgeren bosætter sig i [en by i Danmark], hvis han får opholdstilladelse, så han kan fortsætte det gode arbejde for kirken. Ansøgeren har forklaret, at han nu har medvirket ved produktionen 40 videoer, og at hans ansigt ikke ses på videoerne. Ansøgerens navn fremgår af nogle af videoerne i forbindelse med angivelsen af, hvilke personer, der har medvirket ved fremstillingen af videoerne. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Nævnet lægger vægt på, at det efter sognepræst [Sognepræ-sens] udtalelse af [efteråret] 2019 ikke kan lægges til grund, at ansøgerens interesse for kristen-dommen er opstået, inden Flygtningenævnet i [sommeren] 2018 havde meddelt ansøgeren endelig afslag på opholdstilladelse i Danmark. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren i samtalerne med Udlændingestyrelsen ikke har givet udtryk for at være religiøst interesseret. Således oplyste ansøgeren til samtalen i [sommeren] 2016, at han var sunni-muslim, men at han ikke praktiserede sin religion. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgerens forklaring om årsagen til sin konversion har fremstået ureflekteret og usammenhængende. Ansøgeren har forklaret vævende om, hvornår han blev interesseret i kristendommen, og han har ikke været i stand til på overbevi-sende måde at redegøre for sin indre afklaringsproces, kristne overbevisning eller sin beslutning om at blive døbt. Ansøgeren har, som man vil forvente af en person med ansøgerens uddannel-sesmæssige baggrund, der har modtaget undervisning i kristendommen, demonstreret et faktuelt kendskab til kristendommen, men det kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. De fremlag-te udtalelser med oplysninger om ansøgerens dåb og deltagelse i det kristne menighedsliv kan under de foreliggende omstændigheder heller ikke føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på tidspunktet for ansøgerens konversion og på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket. Den omstændighed, at ansøgeren har medvirket ved produktionen af en række kristne videoer uden at have været foran kammeraet på YouTube og har forklaret, at han er aktiv på Face-book, kan heller ikke føre til en anden vurdering, idet nævnet finder, at ansøgeren ikke har sand-synliggjort, at disse aktiviteter er kommet de iranske myndigheder til kendskab. Det bemærkes herved, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han var profileret over for de iranske myndighe-der, da han udrejste af Iran. Flygtningenævnet lægger på den anførte baggrund til grund, at ansøge-rens angivelige konversion ikke er reel, men er udtryk for et ønske om at skabe opholdsgrundlag i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor på ny Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/28/hmu.
