iran202125

Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019. Sambehandlet med Iran/2021/24/LINB.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Shiraz, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin far, hans farbrødre og en mand ved navn [A], idet hun har modsat sig sin fars ønske om at indgå ægteskab med [A]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter sin mors familie, der er bosiddende i London, fordi de ikke vil acceptere, at hun har fået en kæreste i Danmark. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun frygter at blive udsat for repressalier af de iranske myndigheder, fordi hun er konverteret til kristendommen, og fordi hun tidligere har været i konflikt med myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes far har udsat hende og hendes mor for fysiske overgreb, siden ansøgeren var barn. Da ansøgeren var omkring 24 år begyndte faren endvidere at krænke ansøgeren seksuelt. På et tidspunkt i 2017, da ansøgeren spiste frokost med sin far, præsenterede han hende for en mand ved navn [A], som han ønskede, at ansøgeren skulle indgå ægteskab med. Ansøgeren nægtede, men fik at vide, at hun ikke havde noget valg. I en længere periode herefter opsøgte [A] ansøgeren på hendes bopæl flere gange, og nogle gange fulgte han også efter hende. Også familiemedlemmer til faren opsøgte ansøgeren og hendes mor og holdt øje med, hvor de befandt sig. I 2018, efter ansøgeren havde spist en frokost med sin far, smækkede han ved et uheld en bildør i hovedet på hende. I samme periode blev ansøgeren tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste, i forbindelse med, at hun deltog i en demonstration. Det lykkedes dog ansøgeren at flygte, og at undgå at blive identificeret af myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende konversionen til kristendommen har ansøgeren oplyst, at hun i 2018 begyndte at deltage i månedlige møder, der omhandlede kristendommen sammen med sin mor og hendes veninder. Kort før udrejsen af Iran i 2019 konverterede ansøgeren til kristendommen. Ansøgerens far og [A] fandt senere ud af, at ansøgeren og moren havde deltaget i møderne. Efter indrejsen i Danmark så ansøgeren Jesus, mens hun var frihedsberøvet i [dansk fængsel]. [I sommeren] 2020 blev ansøgeren døbt i [dansk kirke]. Under opholdet i Danmark har ansøgeren fået problemer med sin mors familie, der er bosat i London, fordi hun har fået en kæreste i Danmark, som de ikke vil acceptere. Herudover har ansøgerens kusine ved navn [B], der bor i Iran, fremsat trusler over for ansøgeren i en tekstbesked. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens forklaring om frygten for sin far, og at hun skulle indgå tvangsægteskab med en af farens bekendte, [A], kan danne grundlag for asyl omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun har kunnet afvise [A], og har kunnet forhindre at blive tvangsgift med ham. Hun har i to år forinden sin udrejse været i stand til at modstå sin fars trusler og [A]’s pres over for hende. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren og hendes mor har forklaret divergerende om farens overgreb imod dem. Ansøgeren har forklaret, at hun har fået lussinger af sin far, mens ansøgerens mor derimod har forklaret, at han slog dem med knytæver. Nævnet henviser i øvrigt til, at ansøgerens kendskab til [A] fremstår helt overfladisk. Hun er således ikke i stand til at oplyse, hvad [A] beskæftigede sig med, idet hun alene har forklaret, at hans far arbejdede for efterretningstjenesten sammen med ansøgerens far. Ansøgeren har i øvrigt sammen med sin mor kunnet opholde sig på deres bopæl i to år forinden deres udrejse fra Iran, selvom ansøgerens far og [A] ønskede, at ansøgeren skulle indgå tvangsægteskab med [A]. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at hendes far har udsat hende for seksuelle overgreb, har ikke en asylbegrundende karakter. Nævnet lægger vægt på, at krænkelserne er ophørt forinden udrejsen. Forklaringen herom fremstår i øvrigt usammenhængende og udetaljeret. Flygtningenævnet endvidere, at ansøgerens forklaring om, at hun er blevet truet af sin mors familie, der er bosat i London, fordi hun har en kæreste i Danmark, fremstår utroværdig. Det bemærkes, at tekstbeskeden ikke kan anses for en trussel. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin interesse for kristendommen, forinden hun udrejste fra Iran, kan tilsidesættes som utroværdig. Nævnet lægger afgørende vægt på, at ansøgeren over for Udlændingestyrelsen til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2019 har oplyst, at hun er shia-muslim, og at hun tror på religionen, og holder ramadan, selvom det mest er for at tabe sig. Hun har videre forklaret, at hun aldrig har udvist interesse for andre religioner end islam, men at hun gerne vil have kendskab til andre religioner. Først under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2020 har ansøgeren forklaret, at hun har interesse for kristendommen, og at hun og moren har deltaget i kristne møder i Iran. Hendes interesse for kristendommen opstod omkring et år før udrejsen af Iran. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at ansøgeren og hendes mor har forklaret divergerende om, hvorledes de modtog nogle bibler, da de var på ferie i Istanbul sammen med ansøgerens moster og hendes børn. Ansøgeren har over for Udlændingestyrelsen forklaret, at der var en kvinde, som gav en bibel til ansøgerens mor. Kvinden talte farsi med andre på gaden. Hun sagde ikke noget til moren, men gav hende biblen. Ansøgerens mor har over for Udlændingestyrelsen forklaret, at en mand og en kvinde kom over til dem, da de var ude at gå sammen med familien. De spurgte, om de ville have en bibel, og de gav flere i familien en bibel. Manden og kvinden talte engelsk. Nævnet tillægger det ikke betydning, at ansøgerens mor under nævnsmødet udbyggende har forklaret om, at hun også modtog en bibel fra en kvinde, der talte farsi. Nævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren har forklaret, at der på forsiden fremgik ”Biblen – det nye testamente”. Ansøgerens mor har forklaret, at der på forsiden af biblen fremgik ”Biblen” og ”forlaget det nye årtusinde”. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen, lægger nævnet vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket. Det er nævnets samlede vurdering, at ansøgerens forklaring om sin konversion alene har haft det formål at skabe et nyt konstrueret asylgrundlag. Der henvises til, at ansøgerens forklaring på nævnsmødet om konverteringen fremstod ureflekteret, overordnet og tillært. Ansøgeren har således ikke over for nævnet været i stand til at redegøre overbevisende for sin kristne tro og om en indre overbevisning, der kan føre til en konversion. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren over for Udlændingestyrelsen [i foråret] 2020 har forklaret, at hun mødte Jesus i Vestre Fængsel, hvorefter hun blev endnu mere kristen. Den 7. nat i fængslet kl. 2 om natten vågnede hun og kunne ikke se noget. Der kom lys i hendes øjne og en bog åbnede sig, og en stemme sagde: ”læs biblen”. Ansøgeren ringede på klokken og fik fængselsbetjentene til at hente en bibel. Selvom ansøgeren har viden om kristendommen, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter er sket i et forsøg på at skabe et sur place asylmotiv uden at have baggrund i en reel religiøs overbevisning. De fremlagte udtalelser fra [en dansk præst], og det forhold, at ansøgeren er blevet døbt [i foråret] 2020 i [dansk kirke], kan ikke føre til en ændret vurdering. Da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at konversionen er reel, finder nævnet, at der i øvrigt ikke kan lægges vægt på ansøgerens forklaring om, at hun vil udføre kristen mission ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at iranere som har søgt asyl uden for Iran, sandsynligvis ikke vil blive forfulgt at myndighederne ved en tilbagevenden til Iran på baggrund af aktiviteter foretaget uden for Iran, også selvom aktiviteterne relaterer sig til en asylansøgning, herunder konvertering til kristendommen. Der henvises til DFAT Country Information Report, udgivet den 7. juni 2018. Der henvises endvidere til Dansk Flygtningehjælps rapport ”House Churches and Converts” udgivet i februar 2018, hvoraf det fremgår, at de iranske myndigheder er klar over, at iranske asylansøgere, der har søgt asyl på baggrund af konvertering, ikke vil blive retsforfulgt herfor ved en tilbagevenden til Iran. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/25/LINB