Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Tanta, Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt og fængslet på ubestemt tid af myndighederne i Egypten. Til støtte for sit asylmotiv har han oplyst, at myndighederne i Egypten mistænker ham for at være medlem af Det Muslimske Broderskab, da hans bror og hans venner er medlemmer af Det Muslimske Broderskab. Myndighederne anholder alle familiemedlemmer til personer, der har været medlem af Det Muslimske Broderskab. Ansøgerens bror blev fængslet i 2014 af de egyptiske myndigheder på grund af sit medlemskab og var fængslet indtil slut 2017, hvor han blev løsladt, fordi han var blevet syg i fængslet. Omkring 14 dage efter hans løsladelse, blev ansøgerens bopæl opsøgt af statssikkerhedsfolk. Ansøgeren befandt sig ikke på bopælen, men blev orienteret om opsøgningen af sin brors søn. Ansøgeren flygtede herefter og skjulte sig ved et landbrug i bjergene, indtil han udrejse af Egypten i begyndelsen af 2018. Flygtningenævnet lægge ansøgerens forklaring om broren [A]s fængsling til grund, men nævnet kan i øvrigt ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke på troværdigvis har forklaret, hvorfor myndighederne først skulle begynde at interessere sig for ansøgere, da [A] – ifølge ansøgerens forklaring – blev løsladt i 2017, efter at have været frihedsberøvet siden 2014 for at være medlem af Det Muslimske Broderskab. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren, der har oplyst, at regeringen anholder alle familiemedlemmer til en person, der har været medlem af Det Muslimske Broderskab, til samtalen den [dato ultimo] 2019 med Udlændingestyrelsen har forklaret, at myndighederne nogle gange har tilbageholdt en af ansøgerens nevøer, når myndighederne har ledt efter ansøgeren, men at nevøen bliver løsladt efter to dage. Denne forklaring stemmer ikke overens med ansøgerens oplysning til den afrundende samtale den [dato i efteråret] 2019, hvor ansøgeren forespurgt, om hans brors søn, hans søster og hans afdøde brors børn var blevet anholdt, svarede benægtende. For nævnet har ansøgeren forklaret, at årsagen til, at nevøen er blevet løsladt er, at nevøen er salafist, men nævnet finder imidlertid, at denne forklaringen er udbyggende og utroværdig. Endvidere lægger Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hans familie i Egypten er blevet opsøgt af myndighederne i anledning af, at myndighederne angiveligt efterstræber ansøgeren. Til samtalen den [dato ultimo] 2019 forklarede ansøgeren indledningsvist, at myndighederne kom til byen hver tredje eller fjerde dag for at spørge efter ham, og at dette også er fortsat efter hans udrejse af Egypten i 2018. Myndighederne sparker døren ind og gennemsøger huset uden af sige hvorfor. Ansøgeren forklarede, at myndighederne også har sparket døren ind til [A]s bopæl samt ansøgerens søsters og nevøers bopæle. Senere i samtalen forklarede ansøgeren, at [A] ikke siden sin løsladelse var blevet opsøgt af myndighederne. Foreholdt divergensen forklarede ansøgeren, at det kun er ansøgerens bopæl, der er blevet opsøgt. Umiddelbart herefter forklarede han, at myndighederne opsøger alle familier, der har et familiemedlem, som er medlem af Det Muslimske Broderskab, og da ansøgerens bopæl er tæt ved familiens bopæle, så tror myndighederne, at han gemmer sig hos dem, hvorfor de også har sparket dørene ind hos ansøgerens familie. Senere i samtalen forklarede ansøgeren, at myndighederne også sparkede døren ind til [A]s bopæl, men at de ikke gjorde andet end at sparke døren ind. Dette skal sammenholdes med, at ansøgeren til den afrundende samtale den [dato i efteråret] 2019 forklarede, at myndighederne ikke havde opsøgt [A], søsteren og nevøerne. Derudover finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har givet en troværdig forklaring på, hvorfor myndighederne vedvarende skulle opsøge ansøgerens eller familiens bopæle blot, fordi ansøgerens bror var blevet løsladt. Flygtningenævnet finder desuden, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han til samtalen den [dato ultimo] 2019 ikke kunne huske navnet på den nærliggende landsby, hvor han angiveligt skjulte sig i flere måneder, inden han rejste ud af Egypten. Endelig lægger Flygtningenævnet en vis vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring har opholdt sig i Holland i omkring et år uden at indgive ansøgning om asyl. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren for nævnet har fremlagt en kopi af et dokument affattet på arabisk, der fremstår som udstedt af Direktoratet for Efterretningstjenesten i Al-Jeeza. Af dokumentet fremgår, at ansøgeren skal tilbageholdes i anledning af, at han den [dato i begyndelsen af] 2017 blev idømt fængsel i 3 år og 50 dage. Nævnet finder imidlertid ikke, at dokumentet kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at dokumentet først er kommet frem i forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet, og at ansøgeren ikke til nogen af samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret om, at han er idømt en fængselsstraf på 3 år og 50 dage. Den omstændighed, at ansøgerens advokat i sit indlæg for nævnet har oplyst, at ansøgeren til samtalen den [dato ultimo] 2019 anmodede om at få adgang til sin telefon for at vise Udlændingestyrelsen dokumenterne, kan henset til, at det fremgår af referatet af samtalen, at ansøgeren oplyste, at han ikke havde yderligere dokumenter og personlige papirer af betydning for asylsagen, ikke føre til en anden vurdering. Efter en samlet vurdering af det anførte har Flygtningenævnet ikke fundet grundlag for at lade dokumentet ægthedsvurdere. De generelle forhold i Egypten kan ikke føre til, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2021/1/DH
