dub-østr20211

Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførelse til Østrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en iransk mand, der var i besiddelse af en opholdstilladelse udstedt i Østrig, der var udløbet mindre en to år, forinden han søgte asyl i Danmark. Sagen blev behandlet på formandskompetence.Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens helbredsmæssige forhold og hans familiære relationer i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at Deres klient har fået udstedt en opholdstilladelse, der udløb [i sommeren] 2019 og dermed mindre end to år før, han indgav sin ansøgning om asyl i Danmark, og at han ikke har forladt medlemsstaternes område efter udløbet af sin opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Østrig er forpligtet til at modtage Deres klient, jf. forordningens artikel 12, stk. 4, og at Østrig dermed er ansvarlig for at behandle hans ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Østrig [i sommeren] 2019 har accepteret at modtage Deres klient i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at Deres klient har oplyst, at han lider af en depression, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker hertil, at han må forventes at kunne modtage relevant sundhedsbehandling i Østrig, ligesom Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af ham kan underrette de østrigske myndigheder om hans helbredsforhold, såfremt han samtykker hertil, jf. forordningens artikel 32. Nævnet bemærker endvidere, at Deres klient til Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ikke har anmodet de østrigske myndigheder om behandling. For så vidt angår det af Deres klient anførte om, at han er afhængig af sine forældre, som er bosiddende i Danmark, kan det ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Deres klients forældre ikke er omfattet af familiebegrebet i Dublinforordningens artikel 2, litra g, idet Deres klient er voksen. Flygtningenævnet finder endvidere, at der ikke fremgår oplysninger om, at der består et sådant afhængighedsforhold mellem Deres klient og dennes forældre, som omfattet af Dublinforordningens artikel 16. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at hans forældre, ifølge Deres klients oplysninger, udrejste af Iran i 2014, og at Deres klient ikke siden har boet med sine forældre før sin indrejse i Danmark i sommeren 2019. Flygtningenævnet finder således ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Østr/2021/1/gdan