Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Rusland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunni muslim. Ansøgeren er født og opvokset i [by], som ligger i nærheden af Urus-Martan, delrepublikken Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har mellem 2000 og 2014 boet i Ingusjetien, Rusland. Ansøgeren har efter sin hjemkomst til Rusland i 2016 opholdt sig i Tbilisi, Georgien og [by], Georgien. Ansøgeren har været medlem af partiet [partinavn] fra 1991 indtil 1998. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til sit hjemland fryg-ter at blive slået ihjel af de tjetjenske myndigheder, fordi han har nægtet at identificere de personer, der kæmpede for de tjetjenske styrker under den anden tjetjenske krig i 1999. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ved tilbagevenden til Rusland i 2016 blev stoppet i paskontrollen i Moskva Lufthavn. Han blev tilbageholdt og afhørt i tre timer om sit ophold i Danmark. Ansøgeren blev herefter løsladt. Ansøgeren rejste videre til Ingusjetien, hvor han i lufthavnen blev opsøgt af myndighedspersoner og ført væk. Han blev herefter tilbageholdt på en politistation i Grosnij. Han blev her afhørt om de personer, som havde kæmpet for de tjetjenske styrker under den anden tjetjenske krig i 1999. Han blev tillige adspurgt om sine brødre, særligt om [A], som bor i Danmark, og om en for ansøgeren ukendt person. Han blev under tilbageholdelsen udsat for vold, idet han først blev slået på kroppen, herunder med en flaske med vand, og fik elektriske stød, der fik ham til at hoste blod op. Han blev løsladt, idet hans familie betalte penge til myndighederne, og fordi han indvilligede i at samarbejde med myndighederne. Ansøgeren udrejste herefter til Georgien, hvor han opholdt sig illegalt hos forskellige personer. Han var på intet tidspunkt tilbage i Tjetjenien. Hans opholdssted i Georgien blev en enkelt gang forsøgt opsøgt at personer, som han formodede havde tilknytning til de georgiske myndigheder og samarbejdede med de russiske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på centrale punkter, herunder om årsagen til, at han blev løsladt fra sin tilbageholdelse i syv dage, og om hvilke oplysninger, de tjetjenske myndigheder ønskede fra ham. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret upræcist og afglidende blandt andet om, hvornår hans familie blev opsøgt efter hans løsladelse i 2016, og hvor ofte familien blev opsøgt, og om årsagen til at familien blev opsøgt. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at nævnet – i lighed med nævnets vurdering under Flygtningenævnets behandling af hans asylsag den 21. august 2015 – finder forklaringen om asylmotivet afgivet den 21. august 2015 utroværdig og konstrueret til lejligheden. Det bemærkes, dels at denne forklaring udgør en afgørende og central del af grundlaget for det asylmotiv, der nu påberåbes af ansøgeren, dels at vurderingen af forklaringen svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2020/3/imbs
