Nævnet meddelte i august 2020 opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 201. Flygtningenævnet udtalte: [Ansøgeren] har klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse om, at han meddeles afslag på op-holdstilladelse som uledsaget mindreårig udlænding, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2. Det fremgår af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, at der kan gives opholdstilladelse til en uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændin-gelovens § 7, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation. Opholdstil-ladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år. Herudover fremgår det af udlæn-dingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at det påhviler en udlænding at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives. Det er således som udgangspunkt den udlænding, der gør gældende, at den pågældende ikke har et famili-emæssigt netværk i hjemlandet, der skal sandsynliggøre sin påstand. Flygtningenævnet vil dog i den forbindelse tage hensyn til udlændingens alder og udvikling. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren – henset til dennes fremtræden under nævnsmødet og besvarelse af de stillede spørgsmål – har den fornødne modenhed til at gennemgå behandlingen af sagen om opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9 c, stk. 3, nr. 2. Ansøgeren har i forbindelse med sin asylansøgning i Grækenland i 2016 og sin asylsansøgning i Danmark i 2017 afgivet helt forskellige oplysninger om sin identitet og asylmotiv til de respektive myndigheder. Det fremgår således af samtalen med de græske myndig-heder, at ansøgeren oplyste at hedde [A], søn af [X og Y], at han var født i Iran den […] 2001, at han udrejste fra Iran fem måneder tidligere, fordi anden generations afghanske flygtninge blev be-handlet dårligt, og at han boede i Iran sammen med sin far, mor, tre søstre og to brødre, og at den ene bror ved navn [B] nu boede i Danmark. Til de danske udlændingemyndigheder har ansøgeren forklaret, at han hedder [C], at han er født i Afghanistan og aldrig har boet andre steder, at han boe-de sammen med sin far, [Z], og mor, [Æ], sin bror, [D], og sin søster [E], at han aldrig har haft andre søskende, at han ikke kender en person ved navn [B], og at han forlod Afghanistan, fordi Taliban slog hans far og bror ihjel på grund af en jordkonflikt og truede med også at slå ham ihjel. An-søgeren har videre forklaret, at de oplysninger, han meddelte de græske myndigheder, var ukorrekte og var begrundet i, at han ikke ønskede at blive i Grækenland og gerne ville til Danmark. Ansøgeren har på mødet i Flygtningenævnet fastholdt den forklaring, som han har afgivet til de danske myndigheder om sin identitet og baggrund. Flygtningenævnet finder i lighed med den afgørelse, som nævnet traf den […] 2019 [afgørelse i sag vedrørende ansøgning om asyl], at ansøgeren ikke er fremkommet med en overbevisende forklaring på, at han i Grækenland skulle have oplyst falsk identitet og afgivet urigtige oplysninger om sin familie. Nævnet har herved taget i betragtning, at forklaringen til de græske myndigheder er detaljeret og sammenhængende og underbygget af oplys-ningerne i [B’s] asylsag og ansøgerens Facebook profiler og venskab med [B]. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren i Danmark og til sin advokat samt overfor nævnet stedse har fastholdt sin forklaring om sin identitet og baggrund, afgivet ved indrejsen i Danmark, uanset at han - efter det af advokaten oplyste – er orienteret om, at det i denne sag ville stille ham bedre, hvis hans for-klaring afgivet i Grækenland blev lagt til grund. Nævnet finder imidlertid at måtte tilsidesætte ansø-gerens forklaring om sin identitet og baggrund afgivet i Danmark som utroværdig og at måtte lægge forklaringen afgivet i Grækenland til grund. Nævnet har herved taget hensyn til ansøgerens alder ved indrejsen i Danmark, til hans frygt for at blive returneret til Grækenland og til, at han under sit ophold i Danmark kan være blevet udsat for påvirkning eller pres. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren til sin advokat og på mødet i nævnet har oplyst, at han for kort tid siden fik kontakt med sin mor, der fortalte ham, at hun sammen med søsteren var flygtet til Iran og havde mistet kontakten til søsteren. Nævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen om etableringen af kontakten til moren kun to uger inden mødet i nævnet forekommer mindre troværdig, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren, der efter sin forklaring til Udlændingestyrelsen var analfabet, skulle være i stand til at læse Messenger beskeder på farsi og skrive tilbage på dari. Flygtningenæv-net finder på denne baggrund, at der er grund til at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulig-hed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed blive stillet i en reel nødsituation. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af […] 2019. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2. Afgh/2020/32/tps
