Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, fra en kvindelig statsborger fra Syrien, der var meddelt beskyttelse i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetencen. Dansk Flygtningehjælp havde i forbindelse med sagens behandling blandt andet henvist til, at kla-gerens kæreste, som er til hendes kommende barn, opholder sig i Danmark, og at klagerens asylsag derfor bør behandles i Danmark. Videre at hun frygter sine forældre, idet hun er blevet gravid uden-for ægteskab.Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Tyskland, hvorfra hun ikke risike-rede refoulement, og henvisning til Tysklands internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Flygtningenævnet finder, at det vil være muligt for klageren at indrejse og tage lov-ligt ophold i Tyskland, samt at klageren i Tyskland vil være beskyttet mod refoulement. Det be-mærkes herved, at klageren har opnået international beskyttelse i Tyskland, der som medlem af EU er omfattet af artikel 19, stk. 2 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og som har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets vurdering, at Tyskland kan tjene som første asylland. Det af Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren ønsker selvbestemmelse over sit liv, og at hun frygter for sit liv på grund af graviditet udenfor ægteskab, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Klageren må henvises til at søge de tyske myndigheders beskyttelse, såfremt hun har en konflikt med sin familie i Tyskland. Det forhold, at klagerens kæreste, som er far til hendes kommende barn, har opholdstilladelse i Dan-mark, og at Dansk Flygtningehjælp i den forbindelse har peget på flere bestemmelser i FN’s Børne-konvention, Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, Den Europæi-ske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion om, at hensynet til barnets tarv og familiens enhed skal komme i første række, kan ej heller føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet bemærker herved, at hensynet til barnets tarv og familiens enhed ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt betingelserne for, om Tyskland kan tjene som første asylland, er opfyldt. Nævnet bemærker samtidig, at kompetencen til at meddele opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven henhører under Udlændingestyrelsen med klageadgang til Udlændingenævnet og dermed ikke er omfattet af Flygtningenævnets kompe-tence. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” § 29 b-Tys/2020/1/IMBS
