Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Inddragelse Naegtelse af forlaengelse
Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, og hun frygter navnlig en mand ved navn [A], som i november 2010 har slået hendes ægtefælle, far og søster ihjel. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hendes datter har en hjertesygdom. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun serverede te for mænd i sin families forretning, hvilket blev opfattet som en overtrædelse af Sharia-loven. Hun blev flere gange truet til at stoppe med at servere, da hun var gift, og derfor ikke måtte have omgang med fremmede mænd. Klageren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [A] ville giftes med klageren, og at drabet på hendes ægtefælle og far var et jalousidrab. Hendes søster blev slået ihjel fordi [A] troede, at hun var klageren. Klageren har endelig til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes datter har et medfødt hul i hjertet, og da klageren ikke har noget netværk i Somalia, kan hun ikke få hjælp. Udlændingestyrelsen meddelte [Efteråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen lagde i sin afgørelse af [Efteråret] 2012 i øvrigt klagerens forklaring til grund, da de lagde vægt på, at hun havde forklaret troværdigt om sine konflikter. I Udlændingestyrelsens senere afgørelser af henholdsvis [Foråret] 2018 og [Foråret] 2020 kunne Udlændingestyrelsen ikke længere lægge klagerens forklaring til grund, idet styrelsen fandt, at hun har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at Udlændingestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv ikke længere kan lægges til grund. Nævnet har lagt vægt på indholdet af inddragelsessamtalen i Udlændingestyrelsen [Foråret] 2017, der på en række punkter indeholder betydelige divergenser i forhold til det oprindelige asylmotiv, herunder navnlig den omstændighed, at asylmotivet under inddragelsessamtalen blev ændret til en ægteskabskonflikt. Klageren har herunder afgivet divergerende forklaringer om navnet på sin afdøde søster, sit kendskab til Al-Shabaab, tidspunktet for drabet på hendes ægtefælle, far og søster, tidspunktet for udrejse af Somalia samt om slægtningen [A], der først efter klagerens oplysninger under inddragelsessamtalen i 2017 ses nævnt som den, der dræbte klagerens familiemedlemmer. Indholdet af den forklaring, som klageren har afgivet for nævnet kan ikke føre til en anden vurdering. Tilsvarende gælder i forhold til de af klageren påberåbte omstændigheder om sine helbredsforhold i 2017 og henvisningen til, at klageren er analfabet. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at klageren har en individuel konflikt med Al-Shabaab eller andre parter i Somalia, herunder slægtningen [A], der har ført til, at flere af hendes familiemedlemmer i Somalia er blevet dræbt. Efter de aktuelle oplysninger om de generelle forhold i Somalia, herunder Mogadishu, tiltræder nævnet herefter, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, i Danmark har ændret sig, således at hun ikke længere risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til Somalia. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [Foråret] 2020 finder nævnet, at det ikke må antages at virke særligt belastende for klageren at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse, navnlig på grund af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Betingelserne for at nægte at forlænge opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, er derfor opfyldt. I konsekvens af den afgørelse, der dags dato er truffet i asylsagen vedrørende datteren, [B], meddeles klageren imidlertid opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2020/72/MIMA
