Nævnet hjemviste i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunni-muslim fra [x], Lower Shabelle Hoose, Somalia. Han tilhører hovedklanen Ashraf. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han ikke vil lade sig tvangsrekruttere. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han [ultimo] 2012 blev opsøgt af mænd fra al-Shabaab, der meddelte klageren at, hvis han ikke lod sig hverve, så ville han lide samme skæbne som sin bror. Klageren bad al-Shabaab om betænkningstid. Al-Shabaab gav klageren tre dages betænkningstid. Broren blev i 2009 slået ihjel af al-Shabaab, fordi han ikke ville lade sig rekruttere til militsen. Klageren besluttede herefter derfor i samråd med sin familie at flygte fra Somalia. Videre har klageren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Hawiye klanen. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han 2002-2003 indledte et forhold til en pige fra Hawiye klanen. I 2004 bad klageren sin far om at henvende sig til pigens familie og anmode om ægteskab. Klagerens far rettede på den baggrund henvendelse til pigens familie. Familien afviste giftermålet, idet klageren kom fra en mindre klan. Der opstod et alvorligt skænderi mellem klagerens far og pigens far. Samme aften, da klagerens far havde forladt pigens families bopæl, blev han skudt af en af pigens familiemedlemmer. Klagerens far døde. Klageren har siden faderens død frygtet for sit eget liv og har været forsigtig omkring hans færden i landsbyen. Klageren oplevede en dag, da han var i gang med at pløje marken, at nogen fra Hawiye klanen rettede henvendelse til ham og truede ham. Klageren oplevede endvidere altid trusler, når han en gang om ugen solgte afgrøder på [y] markedet. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen lagde ansøgerens forklaring til grund, idet de vurderede at klageren havde forklaret konsistent, detaljeret og troværdigt om sine konflikter i Somalia. Uanset at klagerens sprogtest [i efteråret] 2013 med tydelighed fastslår, at hans sprog svarer til det, der tales i det nordlige Somalia, fandt Udlændingestyrelsen ikke at kunne afvise klagerens forklaring om sin herkomst. Klageren har senest henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hans ægtefælles herboende døtre bliver voldtaget, tvangsgiftet og/eller omskåret. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han er bange for at store klaner vil tvinge ham til at lade pigerne omskære. Klageren kan ikke forhindre dette, da han er medlem af en mindretalsklan, og at der ville blive brugt magt hvis klageren modsætter sig det. Klagerens lillesøster blev omskåret og døde efterfølgende af blødninger i forbindelse med omskæringen. De store klaner tvang klagerens familie til at lade klagerens lillesøster omskære. Klagerens advokat har på mødet oplyst, at klageren søger asyl på steddatteren [A’s] vegne, og at de øvrige to – myndige – steddøtre, som bor hos ham, også selvstændigt vil søge asyl. Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen har påstået sagen fremmet. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens asylmotiv i relation til frygt for omskæring relaterer sig til hans yngste – mindreårige – steddatter [A], som klageren har oplyst at have delt forældremyndighed over. Flygtningenævnet finder det efter en samlet vurdering rettest, at Udlændingestyrelsen træffer en afgørelse i første instans i forhold til steddatteren, og at Udlændingestyrelsen samtidig tager stilling til, hvilken betydning det nye asylmotiv måtte have for klagerens sag. Nævnet bemærker, at forældremyndighedsspørgsmålet samt steddatterens mors forhold tillige bør undersøges nærmere. Flygtningenævnet ophæver derfor Udlændingestyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling sammen med steddatterens asylsag. [Soma/2020/70/SELS]
