Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt sunni-muslim af trosretning fra Iran. Ansøgeren bekender sig i øjeblikket ikke til en religion. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han er dømt for at have voldtaget sin ekskæreste. Ansøgeren frygter ligeledes ekskærestens familie, herunder særligt hendes far og bror. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens ekskærestes familie har anklaget ansøgeren for at have voldtaget ekskæresten. Ansøgeren og ansøgerens ekskæreste var alene på ekskærestens families bopæl den [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017, hvor de besluttede sig for at indlede et frivilligt seksuelt forhold. De blev afbrudt, da ansøgerens ekskærestes far pludselig kom ind i huset og så dem afklædte. Ansøgeren flygtede herefter fra ekskærestens families bopæl. Ansøgeren ekskærestes far løb efter ansøgeren og råbte til ansøgeren, at han ville slå ansøgeren ihjel. Det lykkedes ansøgeren at løbe fra ekskærestens far. Ansøgeren løb hjem til sin farbrors bopæl og fortalte ham om episoden. Ansøgeren ventede på farbrorens bopæl, mens farbroren tog hen på ansøgerens families bopæl for at se, om der var sket noget. Farbroren vendte tilbage og fortalte ansøgeren, at ansøgerens families bopæl var blevet udsat for hærværk, at der opholdt sig mange mennesker ude foran bopælen, og at det formentlig var ekskærestens familie. Ansøgerens ekskærestes familie fortalte ansøgerens far, at ansøgeren havde voldtaget deres datter, og at de ville ringe til politiet. Ansøgeren risikerede enten at blive slået ihjel af ekskærestens familie eller at blive idømt en hård straf af de iranske myndigheder for voldtægt. Ansøgerens farbror fortalte ansøgerens far, at ansøgeren skulle udrejse af Iran, hvorefter ansøgerens mor gav farbroren ansøgerens pas. Farbroren hjalp herefter ansøgeren med at udrejse legalt af Iran. Umiddelbart efter ansøgerens udrejse af Iran blev ansøgerens families bopæl opsøgt af de iranske myndigheder. Ansøgerens far blev i den forbindelse tilbageholdt, da de iranske myndigheder ikke kunne finde ansøgeren. Ansøgerens far blev løsladt senere samme aften. Ansøgeren blev herefter indkaldt til to retsmøder, hvor ansøgerens far mødte på vegne af ansøgeren. Under retsmøderne forklarede dommeren ansøgerens far, at ekskærestens familie havde anklaget ansøgeren for voldtægt. Retten besluttede at udstede et udrejseforbud på ansøgeren. Ansøgeren skulle endvidere fremstilles ved retten i [en nærmere angiven by], såfremt han blev arresteret i Iran, hvor ansøgeren risikerede at blive idømt en dødsdom eller livsvarigt fængsel. Ansøgeren er efterfølgende blevet dømt for forholdet, men ansøgeren ved ikke, om han er blevet idømt en dødsdom eller livsvarigt fængsel. Ansøgerens families bopæl er efterfølgende blevet opsøgt af ekskærestens far og bror. De fortalte ansøgerens far, at de ville slå ansøgeren ihjel, hvis de så ham igen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og påfaldende, og at ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgerens ekskæreste, der var 16 år på tidspunktet, ikke var med sin familie til fest – der af ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen er omtalt som et bryllup – og at hun derfor kunne invitere ansøgeren på besøg. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ekskæresten, som han alene havde haft telefonisk kontakt med, indledte et seksuelt forhold til ansøgeren i stuen, første gang ansøgeren var på besøg, og at ekskærestens far kom hjem netop på dette tidspunkt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgerens far i retten modtog et dokument med dommen. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at hans far i retten modtog et dokument med ansøgerens dom, og hvad der stod i dokumentet. Ansøgeren har derimod senere under asylsamtalen forklaret, at han ikke ved, om der har været nogen dokumenter, men at hans far har sagt, at der var en seddel fra retten. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hans far har set dommen i retten, men at han ikke fik dommen udleveret. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren trods flere opfordringer hertil ikke har forsøgt at fremskaffe dokumentation for indkaldelsen til retten og for den afsagte dom. Det findes endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke har spurgt sine forældre om dokumenterne henset til den idømte straf. Det af ansøgeren fremlagte dokument under mødet i Flygtningenævnet kan ikke føre til andet resultat. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Iran ikke kan føre til andet resultat. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2020/68/MALC
