Irak202036

Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2010.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Dibis, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i ] 2011 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede, at han vil blive slået ihjel af familien til en pige, med hvem klageren havde et seksuelt forhold. Udlændingestyrelsen har [en dato i sommeren] 2019 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har bevaret sin opholdstilladelse på baggrund af svig. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af familien til en pige, som han havde et seksuelt forhold til. Klageren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af klagerens ægtefælles familie, idet klagerens ægtefælle har født klagerens barn uden for ægteskab. Klageren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at klagerens far fortsat modtager trusler fra familien til den pige, som klageren havde et seksuelt forhold til, selvom faren og klagerens øvrige familie har fået foretaget navneforandring. Klagerens far blev senest truet i 2014, da bevæbnede medlemmer af pigens familie opsøgte klagerens fars bopæl. Klageren er ikke selv blevet truet under sit ophold i Danmark, idet pigens familie ikke har kendskab til klagerens opholdssted. Klageren har til støtte for sit efterfølgende asylmotiv endvidere oplyst, at klageren er blevet truet af sin svigerfamilie, siden svigerfamilien fik kendskab til, at klageren og klagerens ægtefælle opholdt sig sammen i Danmark. Klagerens svigerfamilie har truet med, at svigerfamilien vil slå både klageren og klagerens ægtefælle ihjel. Klageren og klagerens ægtefælle mødte hinanden under et besøg i Østrig, og deres fælles barn blev i den forbindelse undfanget. Klageren mødte klagerens ægtefælles familie under opholdet i Østrig, hvorfor klagerens svigerfamilie ved, hvem klageren er. Efter besøget i Østrig rejste klageren tilbage til Danmark, og klagerens ægtefælle rejste tilbage til Irak. Klagerens ægtefælle udrejste senere af Irak, fordi hun opdagede, at hun var blevet gravid. Klagerens ægtefælle opsøgte klageren i Danmark, og de har senere indgået ægteskab uden klagerens svigerfamilies accept. Flygtningenævnet finder, at klageren har opnået og bevaret sin opholdstilladelse i Danmark ved svig, og opholdstilladelsen skal som udgangspunkt inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sine asylmotiver også samlet har lagt vægt på nedenstående. Flygtningenævnet har for så vidt angår klagerens oprindelige asylmotiv nærmere lagt betydelig vægt på, at klageren i [efteråret] 2017 blev antruffet af det tyske politi på en rasteplads i Tyskland, hvor han blev fundet i besiddelse af et irakisk nationalitetspas, som han overfor Udlændingestyrelsen har forklaret, at han har fået udstedt, og at det af dette pas fremgår, at hans navn er [A], og at han er født [en dato i] 1990. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af et udrejsestempel i passet, at klageren var udrejst af Irak fra lufthavnen i Erbil [en dato i foråret] 2017. Flygtningenævnet har endvidere lagt en vis – om end mindre – vægt på, at klageren har afgivet divergerende forklaringer for Udlændingestyrelsen om sine familie- og opvækstforhold. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om sin identitet og oprindelige asylmotiv derfor må afvises i sin helhed. Flygtningenævnet har for så vidt angår klagerens efterfølgende asylmotiv ud over det ovenfor anførte endvidere nærmere lagt betydelig vægt på, at det fremgår af akterne – id-kort – fra klagerens ægtefælles visumansøgninger til henholdsvis Østrig i [efteråret] 2016 og Polen i [sommeren] 2017, at hun angiveligt skulle være gift med en person med det samme navn, som fremgår af klagerens nævnte nationalitetspas. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan antages, at klagerens ægtefælle eller dennes far ved en tilfældighed har oplyst et navn på hendes angivelige ægtefælle, der er identisk med klagerens navn. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om både to fornavne og et efternavn, der er identiske. Flygtningenævnet finder, at dette er uforeneligt med, at klageren og dennes ægtefælle har forklaret, at de først mødte hinanden under hver deres rejse til Østrig i [efteråret] 2017, og at de ikke kendte hinanden i forvejen. Flygtningenævnet har herudover lagt en vis – om end mindre – vægt på, at klageren har afgivet divergerende forklaringer om ægtefællens families kendskab til deres forhold, og – herunder under nævnsmødet – om baggrunden for, at han ikke bad sin familie kontakte ægtefællens familie for at anmode om ægteskab, idet klageren under samtalerne i Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ikke ville bede sin far herom, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke havde kontakt med sin familie på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet har også lagt en vis vægt på, at klageren og dennes ægtefælle har forklaret divergerende om, hvorvidt ægtefællen har modtaget trusler fra sin familie på sin telefon. Flygtningenævnet har endelig lagt en vis vægt på, at klageren under nævnsmødet har svaret afglidende og udbyggende på de stillede spørgsmål. Spørgsmålet er herefter, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for klageren. Efter Flygtningenævnets praksis er der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig udvist en sådan egen skyld, at hensynet til klageren selv, herunder om inddragelsen må antages at være særligt belastende, ikke kan tillægges samme vægt som i andre sager om inddragelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1. Uanset at klageren indrejste i Danmark i [slutningen af] 2010, at han har haft fuldtidsarbejde siden [efteråret] 2011, at han har bestået prøve i Dansk 1 og 2, og at han er i behandling for depression, finder Flygtningenævnet efter en proportionalitetsvurdering af den udviste svig i forhold til de hensyn, der er nævnet i udlændingelovens § 26, stk. 1, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham eller vil være i strid med EMRK artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/36/MLVT.