irak202035

Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sine farbrødre og fætre. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Irak, idet levevilkårene ikke er optimale. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun var lovet bort til sin fætter, [b]. Det er således velkendt i ansøgerens familie, at kusiner og fætre tilhører hinanden. Videre har ansøgeren oplyst, at hun i 2011 mødte sin nuværende ægtefælle, [A], som er dansk statsborger og bosat i Danmark. De udvekslede telefonnumre, og da [A] rejste tilbage til Danmark efter omkring en måned, holdt de kontakten via de sociale medier. Da [A] vendte tilbage til Irak i 2015, indledte de et seksuelt forhold. Ansøgeren mistænkte på et tidspunkt, at hun var gravid, idet hun fik det fysisk dårligt. Ansøgeren fortalte i den forbindelse sine forældre om forholdet til [A], om graviditeten, og at hun gerne ville giftes med [A]. Imod ansøgerens forventning blev hendes forældre ikke sure på hende men bekymrede for hende. Faren fortalte sine brødre om graviditeten, hvorefter de fortalte faren, at ansøgeren skulle slås ihjel, idet hun ikke havde opført sig ordentligt, og idet hun skulle giftes med [B]. Ansøgeren tog efterfølgende en graviditetstest, og det viste sig, at ansøgeren ikke var gravid alligevel. Både ansøgeren og hendes far er efterfølgende jævnligt blevet truet af farbrødrene og [B]. De opsøgte endvidere én gang ansøgeren på hendes bopæl. Ansøgeren og hendes familie var dog flyttet et andet sted hen i to til tre dage for at undgå farbrødrene. Ansøgeren blev gift med [A] i [begyndelsen af] 2016 og udrejste omkring en måned senere af Irak. Siden udrejsen er ansøgeren ikke blevet truet, men omkring [i slutningen af] 2019 blev faren overfaldet af farbrødrene som følge af ansøgerens konflikt, hvorefter han blev indlagt på et hospital. Faren bliver endvidere stadig udsat for trusler. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har til samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet forklaret, at hun mødte sin nuværende ægtefælle, [A], på en café i 2011, at de mødtes fysisk igen i 2014 og 2015 og på sidstnævnte tidspunkt indledte et seksuelt forhold. Ansøgeren har videre forklaret, at hun og [A] i den mellemliggende periode havde kontakt på de sociale medier, og at hun, da hun troede, at hun var blevet gravid, fortalte sine forældre om forholdet, og at hun ønskede at blive gift med [A]. Dette blev hendes farbrødre meget vrede over, da aftalen var, at hun skulle giftes med sin fætter [B], hvorfor de truede med at dræbe hende. Heroverfor står, at ansøgeren tre gange har søgt om familiesammenføring, hvor både hun og hendes nuværende ægtefælle i alle ansøgningerne har oplyst, at de mødte hinanden via de sociale medier i 2014 og mødtes personligt første gang i 2016. Parret blev gift [i begyndelsen af] 2016, og deres første barn er født [i efteråret] 2016. Hertil kommer, at ansøgeren forblev boende på sin bopæl i flere måneder, efter at farbrødrene angiveligt havde fået oplysning om forholdet til [A], og uden at hun blev opsøgt ud over den ene gang, hvor familien havde forladt boligen i 2-3 dage. Videre har ansøgeren først søgt asyl [i begyndelsen af] 2018 efter at have fået afslag på familiesammenføring, ligesom Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forældre accepterede forholdet til og ægteskabet med [A]. De generelle forhold i Irak er ikke af asylbegrundende karakter. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/35/CHPE