Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etnisk arabere og sunni-muslimer fra Nawah, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Det fremgår af sagen, at klagerne indrejste i Danmark den [i] oktober 2015, og at de [i] maj 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerne har den [i] august 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerne har til støtte herfor oplyst, at hele deres familie er kendt i Syrien for at være imod regimet. Klagerne har herom oplyst, at flere af deres familiemedlemmer har været anholdt, samt at den kvindelige klagers bror og fætter er blevet slået ihjel, og at adskillige er flygtet. Videre har klagerne til støtte herfor oplyst, at de frygter for deres og deres ældste søns liv. Klagerne har herom oplyst, at deres søn snart fylder 18 år, hvorfor han ved tilbagevenden til Syrien vil blive indkaldt til at aftjene værnepligt. Klagerne har til støtte herfor også oplyst, at de uagtet, at krigen ophører, vil blive tilbageholdt i Syrien. Klagerne har herom henvist til, at de er flygtet fra deres land, og at de har været og er imod regimet. Klagerne har endvidere til støtte herfor oplyst, at det forhold at den mandlige klagers bror er imod regimet, og at han har opnået konventionsstatus i Danmark, er tilstrækkeligt til, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien vil blive hængt. Klagerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige klagers bror har fået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet klagerens bror også var imod regimet. Klagerne har afslutningsvist til støtte herfor oplyst, at de kommer fra Nawah, hvor der er meget uro, og at regimet i Syrien ikke bryder sig om folk derfra. Klagerne har endelig til støtte herfor også oplyst, at de under behandlingen af deres asylsag informerede om det i statusklagen anførte, hvorfor det er kommet bag på klagerne, at de alene er blevet meddelt asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 og ikke § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte i afgørelserne [fra] maj 2016 til grund, at klagerne opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder eller andre, at de vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at klagerne efter deres egne oprindelige forklaringer hovedsageligt er udrejst af Syrien på grund af de generelle forhold og på grund af den mandlige ansøgers helbredsmæssig situation. Klagerne har under klagesagen påberåbt sig, at de er konkret og individuelt forfulgt på grund af deres familienavn, da en fætter og den kvindelige ansøgers bror har været tilbageholdt og er blevet dræbt af myndighederne, og fordi den mandlige ansøger i 2011 blev tilbageholdt af myndighederne, ligesom hans bror var modstader af regimet og flygtede. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagernes forklaringer om, at de er individuelt forfulgt eller risikerer at blive det til grund. Der er herved lagt vægt på, at den kvindelige klager har forklaret udbyggende og divergerende om den mandlige klagers tilbageholdelse og om hendes brors forhold. Flygtningenævnet har således lagt vægt på, at både den kvindelige og den mandlige klager over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at den mandlige klager ikke vidste, om det var myndighederne, der tilbageholdt ham i 2011, og at dette forhold i øvrigt ikke efter løsladelsen gav anledning til problemer, mens den kvindelige klager under nævnsmødet forklarede, at den mandlige klager havde oplyst hende om, at det var myndighederne, der havde tilbageholdt ham samt den omstændighed, at familien var eftersøgt på grund af deres efternavn som følge af navnlig en fætters og hendes brors forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at den kvindelige ansøgers forklaring om tilbageholdelsen af hendes bror fremstår udbyggende, idet ingen af klagerne tidligere har nævnt denne tilbageholdelse. Det bemærkes videre, at både den kvindelige og den mandlige klager har forklaret, at de aldrig har oplevet problemer på grund af fætterens eller andres forhold, og at de i øvrigt var i stand til at få udstedt dokumenter kort før udrejsen og udrejse legalt af Syrien på pas i egne navne. Flygtningenævnet finder herefter, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de risikerer asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 i Syrien. Den omstændighed, at klagernes børn har eller senere vil unddrage sig militærtjeneste, ændrer ikke herved. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at der ikke er risiko for, at familiemedlemmer til mænd, der er udeblevet fra militærtjeneste eller deserteret, vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, med mindre der er tale om profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagernes sønner er særligt profilerede. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på den tid, der er forløbet siden udrejsen, og på det store antal syrere, der i mellemtiden er flygtet blandt andet for at undgå militærtjeneste. Der er derfor ikke grund til at antage, at klagerne måtte være særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder. Klagerne opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/78 /SELS
