Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ibo og katolik fra [område] Nigeria. Ansøgeren har været medlem og formand for gruppen MASSOB. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter, at de nigerianske myndigheder vil slå ham ihjel, og at Boko Haram vil slå ham ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er medlem af gruppen MASSOB, som ønsker Biafras selvstændighed fra Nigeria. Han har videre henvist til, at han i [område] har været koordinator og formand for gruppen, og at han derfor er efterlyst af de nigerianske myndigheder. Ansøgeren har videre henvist til, at politiet har været hjemme ved ham flere gange, samt at myndighederne har arresteret en leder rangerende under ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Boko Haram har slået hans bror ihjel, fordi broren var ibo og kristen, og at Boko Haram efter brorens død har fortalt ham, at han skal konvertere til islam for at blive boende og drive brorens forretning. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de nigerianske myndigheder fordi ansøger var formand for MOSSAB i ansøgerens lokalområde [område]. Det kan heller ikke lægges til grund, at ansøgeren har en konflikt med Boko Haram. Der er herved henset til, at ansøgeren omkring sit asylmotiv har afgivet en forklaring, som på flere punkter fremstår divergerende, udbyggende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Der er ved afgørelsen heraf lagt vægt på de samme omstændigheder, som anført af Udlændingestyrelsen i sin afgørelse. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende omkring, hvorvidt ansøgerens søster er blevet opsøgt. Ansøgeren har på nævnsmødet forklaret, at ansøgerens søster blev opsøgt i Nigeria efter ansøgerens udrejse, men har til sin motiv- og oplysningssamtale forklaret, at søsteren bor i Sydafrika, og har boet der i 8 år. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende vedrørende sine familieforhold. Til sin asylsamtale har ansøger således, forklaret, at han har 1 storebror og 1 storesøster. Under nævnsmødet har ansøger imidlertid forklaret, at han har 6 søskende – 3 brødre og 3 søstre. Hertil har ansøgeren forklaret, at han nok har forklaret forkert herom. Ansøgeren har under nævnsmødet endvidere forklaret, at ansøgerens bror blev dræbt af myndighederne i [område], mens ansøgeren til sine samtaler med Udlændingestyrelsen har oplyst, at broderen blev dræbt i det nordlige Nigeria af Boko Haram. I sin forklaring under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at det var [K], der stod for kontakten til menneskesmugleren. Senere har han forklaret, at menneskesmuglerens navn var [J]. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at [K] og [J] for ham er den samme person. Ansøgeren har endvidere ikke været i stand til at forklare, hvem [K] og [J] er og hvilke roller de havde. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende omkring den pris, som han skulle betale for sin udrejse til menneskesmugleren. Til sin asylsamtale har ansøgeren forklaret, at han ikke var bekendt med prisen for rejsen. På nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han betalte 30.000 euro for sin udrejse, som han skulle afdrage når han havde fået et arbejde i Danmark. Ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvorvidt han havde kontakt med Boko Haram i forbindelse med sin broders død. Til sin Oplysnings- og Motivsamtale har ansøgeren forklaret, at Boko Haram forsøgte at få ansøgeren til at konvertere til Islam og gav ham betænkningstid til overvejelse heraf. Til sin asylsamtale har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke personligt blev opsøgt af Boko Haram, men havde hørt fra lokalbefolkningen, at Boko Haram havde sagt at alle skulle forlade [område]. Ansøgerens advokat har i sit indlæg oplyst, og ansøgeren har på nævnsmødet forklaret, at ansøgeren overfor menneskesmugleren måtte ”sværge Woodoo” og love at betale af på udgifterne for sin udrejse. Ansøgeren er ikke blevet opsøgt i Danmark, men ansøgerens familie i Nigeria er blevet opsøgt. Flygtningenævnet kan ikke lægge denne oplysning til grund ved sagens afgørelse. Der er herved henset til, at dette er en udbyggende forklaring, som ansøgeren ikke under sine to samtaler med Udlændingestyrelsen har fundet anledning til at oplyse om. Det forhold, at advokaten har oplyst, at ansøgeren ikke tidligere har turde fortælle herom, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes, at uanset den tid som er hengået siden Udlændingestyrelsens afgørelse kan dette ikke begrunde en hjemvisning af sagen til Udlændingestyrelsen. Der er herved henset til, at dette alene skyldes ansøgerens forhold, idet denne i perioden fra [sommeren] 2018 til [sommeren] 2020 har været registreret udeblevet. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold at ansøgeren har deltaget i demonstrationer i Danmark ikke kan antages at være kommet til de nigerianske myndighedernes kendskab. Flygtningenævnet finder endvidere ikke anledning til at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til afgørelse af ansøgers nye asylmotiv omkring at han skulle være menneskehandlet. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det på baggrund af udtalelsen fra Udlændingestyrelsen af dags dato ikke kan afvises, at ansøger har været udsat for menneskehandel. Dette kan imidlertid ikke føre til, at Flygtningenævnet ikke kan tage stilling til dette nye asylmotiv. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at det kan lægges til grund, at ansøger risikerer asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Nigeria som følge af at han skulle have være udsat for menneskehandel i forbindelse med sin udrejse. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan de generelle forhold i Nigeria ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at ansøgeren ikke er sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse fra [efteråret] 2017.” Niga/2020/4/aca
